Det er godt nyt for dansk og europæisk erhvervsliv, at EU har meldt ud med et skarpt 2040-klimamål, der er med til at sikre grønne investeringer og skubbe til den grønne efterspørgsel. Det mener Anne Højer Simonsen, vicedirektør i Dansk Industri:

- Det er afgørende for EU at ’walk the talk’ ved at understøtte den grønne omstilling i virksomhederne - og gøre det konkret, målrettet og hurtigt. Kommissionens udspil skal samle 27 lande. I Danmark er vi bredt enige om et 90 procents mål, men det er ikke alle andre, der uden videre vil omfavne det. Derfor giver det mening med noget fleksibilitet i forslaget med mulighed for brug af kreditter og negative emissioner ved CO2-fangst og lagring, siger Anne Højer Simonsen.

Klimakreditter er et værktøj, som man på FN’s klimatopmøder – med afsæt i Parisaftalen - har besluttet at gøre til en del af den globale klimapolitik.

- Derfor skal det også være en del af EU’s klimaindsats. Det er afgørende, at kreditter er underlagt kvalitetskrav og omgivet af transparens og troværdighed, så virksomheder og lande kan gå tillidsfuldt og effektivt ind i det, siger Anne Højer Simonsen, der vil følge implementeringen af de allerede vedtagne politikker for at nå eksisterende klimamål tæt.

- En sikker klimakurs er afgørende for EU's konkurrenceevne og økonomiske stabilitet i en tid med geopolitisk søgang. Grøn omstilling er et område, hvor vi kan handle selv og hurtigt i EU - og det bør vi gøre, siger vicedirektøren.

Læs også: Dansk EU-plan vil fjerne byrder

Life science savner en omnibus

I en helt anden boldgade er det nu besluttet, at EU nu får sin allerførste life science-strategi.

- Det er virkelig positivt, at der derved kommer mere politisk fokus på branchens betydning for hele EU's konkurrenceevne. Blandt andet er det glædeligt, at der nu kommer en investeringsplan for kliniske forsøg på tværs af landegrænser. Det er afgørende for udvikling af nye sundhedsprodukter og vil komme alle europæiske borgere til gavn, siger Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør for DI Life Science.

Han påpeger dog, at strategien også forpligter:

- Der er desværre ingen kobling mellem den flotte målsætning og de politiske forslag i strategien. Det er mit håb, at EU’s erhvervs- og forskningsministrene råber vagt i gevær over for Kommissionen. Det er ikke nok at have ambitiøse målsætninger, hvis de ikke følges op af ambitiøs politisk handling. Det har vi til gode at se, siger Peder Søgaard-Pedersen.

Han savner helt konkret en samlet omnibus for den europæiske life science-industri.

- Vi skal i højere grad have forenklet og reduceret bøvl og byrder og skabe ens retningslinjer for alle, så virksomhederne kan konkurrere internationalt. Og sammenligningsgrundlaget bør være USA, fordi det er det største og mest innovative marked for life science, siger branchedirektøren.

Læs også: EU-pakke kan få fatale konsekvenser for EU's konkurrenceevne

Kvantestrategi med mange gode takter

Det sidste element i EU's kinderæg er EU’s ny kvantestrategi. Den skal sikre Europas førerposition i den globale kvanterevolution ved at omsætte videnskabelig styrke til industriel kapacitet.

- Der er rigtig mange gode takter i strategien, som har været længe ventet. Nu bliver det spændende at følge, hvordan visionerne bliver omsat til konkrete forslag i den senere EU Quantum Act, siger branchedirektør for DI Digital Andreas Holbak Espersen.

Han mener, at digital suverænitet, adgang til kapital og teknologisk udvikling er helt centrale fokusområder i den ny strategi.

- I Europa skal vi udvikle teknologi fra råstoffer, forskning og virksomheder som anvender kvanteteknologi. Men vi ser også gerne, at der etableres et stærkt samspil med den øvrige EU-lovgivning, der relaterer sig til europæisk konkurrenceevne og et velfungerende indre marked, siger Andreas Holbak Espersen.

Læs også: Få billigere adgang til computerkraft i verdensklasse

Lav modstykke til USAs DARPA

Den opfølgende EU Quantum Act vil blive udarbejdet under det danske EU-formandskab, og derfor håber Andreas Holbak Espersen, at Danmark kan sætte et stærkt aftryk på den endelige lovgivning.

- Hvis det stod til mig, ville jeg straks oprette et europæisk modstykke til det amerikanske DARPA – med fokus på at udvikle ambitiøse moonshot-idéer og satse målrettet på at omsætte Europas solide forskning til konkrete anvendelser. Det ville skabe reel efterspørgsel fra det brede erhvervsliv i hele Europa. Vi ser lidt omridset af denne vision – vi vil bare have meget mere, meget hurtigere, siger branchedirektøren.

Læs også: 8 punkter skal styrke EU's konkurrenceevne