Nu bliver det nemmere at hejse flaget for kunderne

Justitsminister Peter Hummelgaard lemper nu en af sine seneste administrative byrder overfor erhvervslivet. Det drejer sig om den såkaldt flaglov, der siden 1. januar som udgangspunkt har stillet krav om en godkendelse fra politiet, hver eneste gang virksomhederne ville  byde internationale kunder, leverandører eller potentielle partnere velkommen med deres nationalflag i indkørslen.

Fremover kan virksomhederne nøjes med at søge om tilladelse en enkelt gang for en længere periode. Det er en halv sejr, konstaterer DI, der rejste problematikken overfor ministeren i en henvendelse som kan læses her.

- Vi er rigtig glade for at ministeren er enig i, at der var nogle lavthængende frugter i politiets administration af reglerne, som kan plukkes med det samme, siger Kim Haggren, vicedirektør i DI og fortsætter:

- Men vi savner, at der også tages fat i problemets rod, som er, at virksomheder overhovedet skal lave forudgående myndighedsansøgninger for at lave en gestus over for kunder og andre, der bidrager til den danske samfundsøkonomi.

Læs ministerens svar til DI her

Flagloven er et lille, men illustrativt eksempel på de administrative byrder, som erhvervslivet ofte må bruge kræfter på, men som ikke skaber en egentlig værdi for hverken virksomhed eller samfund. I dette tilfælde tager reglerne også ressourcer fra politiet, som formentlig kunne være anvendt til mere presserende politiopgaver.

Som det eneste nordiske land har vi krav om myndighedsgodkendelse for at hejse andre landes flag af stof i en flagstang med undtagelse af det finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.

Læs også: Fransk og tysk har kurs mod glemmebogen

Fokus på oprydning

DI har sat stor fokus på at få luget ud i lovgivning og administrativ praksis, der påfører virksomheder unødige byrder og forringer deres konkurrenceevne til skade for hele Danmark. Som et led i det arbejde har DI i rapporten ”Ikke mere regelvanvid” samlet 25 konkrete eksempler på byrder, der bør justeres eller fjernes.

Behovet for at rydde ud i byrderne er store, viser DI’s rundspørge blandt medlemsvirksomhederne. Siden 2001 er mængden af love og bekendtgørelser i Danmark steget med næsten 70 pct., hvilket får syv ud af 10 virksomheder til at pege på byrderne som den største barrierer for deres konkurrenceevne.

Tidligere DI-analyser har påvist, at erhvervslivet hvert år bruger omkring 30 mia. kr. på lovpligtige indrapporteringer og dokumentationskrav. Omregnet i arbejdstimer svarer det til, at omkring 25.000 ansatte arbejder fuldtid på disse opgaver.

- Det gør det helt tydeligt, at hvis Danmarks konkurrencekraft skal styrkes, skal vi turde rydde op i de mange lag af regler og indberetninger, der forhindrer virksomhederne i at bruge tiden på det, de er bedst til. Derfor er det også godt, at ministerierne griber fat i problemstillingerne – vi skal bare gå endnu hårdere til stålet, siger Kim Haggren.

Læs også: Kinderæg af EU-pakker er mest positivt for erhvervslivet