Hvordan bliver et hospitalslagen til en kokkeskjorte – og hvorfor giver det mening for industrien? Besøg udstilling i foyeren i Industriens Hus og find svar.

Foto: Textilia
27.08.25 DIB Nyheder

Cirkulære virksomheder vil øge omsætningen

60 procent af deltagerne i det cirkulære udviklingsforløb Closing Loops forventer øget produktivitet, og 40 procent kalkulerer med øget eksport. Udstilling i DI har fokus på cirkulære tekstiler.

Flere hundrede virksomheder landet over er i fuld gang med at gøre deres forretning mere cirkulær. Det sker blandt andet gennem det nationale Closing Loops-program, som  består af en lang række virksomhedsforankrede værdikædesamarbejder.

Samarbejderne tæller alt fra genbrug af batterier fra e-cykler og -løbehjul til genanvendelse af næringsoverskud fra danske farvande og optimeret råstofudnyttelse til veje. Fokus er især på små og mellemstore virksomheder i byggebranchen, tekstil og møbler, fødevarer samt miljøteknologi, og programmet skal på tre år reducere 235.000 ton CO2e og 42.000 tons affald.

Nu har projektet gennemført en midtvejsevalueringen, som blandt andet viser, at 60 procent af deltagerne forventer øget produktivitet, mens 40 procent kalkulerer med øget eksport. Tre ud af fire forventer, at deltagelsen i Closing Loops vil øge omsætningen – knap halvdelen forventer, at det sker inden for det næste år.

- Tallene bekræfter det billede, vi ser hver dag: Virksomhederne vil gerne i gang, og når de først får støtte og sparring, så rykker de sig hurtigt, siger programleder Knud Tybirk fra Closing Loops.

Find hjælp til "Cirkulær forretning"

90 procent af mål er nået

Evalueringen viser endvidere, at 90 procent af de opstillede outputmål allerede er realiseret. De konkrete resultater på CO2 og affaldsreduktion kan først gøres op ved projektets afslutning, men evalueringen indikerer, at potentialet for CO2-reduktion og affaldsminimering er betydeligt – og at næste skridt handler om at få løsningerne bredt implementeret.

- Det kollektive samspil på tværs af virksomheder øger dynamikken i udviklingsforløbene, fordi flere finder et incitament til at udvikle og implementere nye, mere bæredygtige løsninger. Cirkulær omstilling er komplekst, og mange står med de samme udfordringer. I Closing Loops er de ikke alene om at finde vejen frem, siger Knud Tybirk.

Blandt projekterne er der flere, der har fokus på tekstiler, ligesom der er i en udstilling i foyeren i Industriens Hus. Se mere om den i video på Instagram eller kig selv forbi.   

Læs også: Design batter på bundlinjen - få et gratis tjek

En ny udstilling i Industriens Hus sætter fokus på tekstiler som en skjult ressource i den grønne omstilling.  Kig forbi og se den

En ny udstilling i Industriens Hus sætter fokus på tekstiler som en skjult ressource i den grønne omstilling.  Kig forbi og se den

En ny udstilling i Industriens Hus sætter fokus på tekstiler som en skjult ressource i den grønne omstilling.  Kig forbi og se den

En ny udstilling i Industriens Hus sætter fokus på tekstiler som en skjult ressource i den grønne omstilling.  Kig forbi og se den

En ny udstilling i Industriens Hus sætter fokus på tekstiler som en skjult ressource i den grønne omstilling.  Kig forbi og se den

En ny udstilling i Industriens Hus sætter fokus på tekstiler som en skjult ressource i den grønne omstilling.  Kig forbi og se den

Fakta om Closing Loops

Fakta om Closing Loops

Closing Loops skal hjælpe SMV’er med at implementere og skalere cirkulære teknologier og forretningsmodeller via samarbejde i værdikæder på tværs af virksomheder. Programmet er meget konkret, og skal på tre år reducere 235.000 ton CO2e og 42.000 tons affald. Fokus er især på byggebranchen, tekstil og møbler, fødevarer samt miljøteknologi.

Closing Loops medfinansieres af EU's Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og drives af en række videnspartnere:

Et GTS-institut: Teknologisk Institut

Fire klyngeorganisationer: Food & Bio Cluster Denmark, Lifestyle and Design Cluster, We Build Denmark og CLEAN Danmarks Vand- og Miljøklynge.

Fem erhvervshuse: Erhvervshusene Sjælland, Hovedstaden, Sønderjylland, Midtjylland og Nordjylland.

Desuden Knowledge Hub Zealand og Ressource City

Se mere på www.closingloops.dk

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Iben Kinch Sohn

Iben Kinch Sohn

Chef for Cikulær økonomi

  • Direkte +45 3377 3713
  • Mobil +45 2625 0910
  • E-mail ibso@di.dk

Relateret indhold