Job til ægtefællen får medarbejderen til at blive

Hos trappeproducenten Dolle i Thy er man godt klar over, at det med at trække folk til en virksomhed i et af Danmarks yderområder kan være lidt af en trappe, som aldrig ender.

For adm. direktør François Grimal er det derfor afgørende, at både medarbejderen og dennes familie bliver taget godt imod – uanset om de kommer fra udlandet eller andre dele af Danmark.

- Når vi taler om job til ægtefæller, er det for mig lige vigtigt, om medarbejderen er fra udlandet eller fra en anden landsdel. For nylig ansatte jeg en ny salgsdirektør fra Vejle, som har valgt at flytte tilbage til Nordjylland med sin hustru. Hun får nemt job, men ofte er det svært. Mange ægtefæller tøver, fordi de frygter, at det bliver svært at finde arbejde, siger Francois Grimal.

Læs også: Lettere at ansætte international arbejdskraft

Hvad laver din kone?

Han og hans lederteam bruger derfor meget tid på at hjælpe ægtefæller i gang. Når Dolle rekrutterer uden for kommunen, spørger de altid: Hvad laver din mand eller kone? Vil de flytte med? Kan vi hjælpe med bolig? Lykkes det så at få familien herop, hjælper virksomheden også med integration i lokalsamfundet, fritidslivet og netværk.

- Jeg er selv franskmand og flyttede hertil for 30 år siden. Jeg ved, hvor vigtigt netværk er for at undgå isolation og hjemve. I Thy bliver man mødt med et kortfattet “Goddaw” – resten afhænger af, om man selv bidrager til samtalen og til fællesskabet, siger han.

Dolle har 125 ansatte i Thy, hvoraf godt en håndfuld er udlændinge. Francois Grimal forventer, at behovet for udenlandsk arbejdskraft kun vil vokse.

- Om det er landbruget eller industrien, har vi brug for at tiltrække og byde udenlandsk arbejdskraft velkommen. Kommunen skal bidrage, selvom arbejdsløsheden er lav. Demografien er imod os, siger han.

Læs også: Nye positivlister til rekruttering af udenlandsk arbejdskraft 

Ønsker mere fokus på problemet

En situation med mangel på arbejdskraft betyder også, at man fremover skal have flere tilrejsende ægtefæller i job. Grimal støtter derfor Dansk Industris forslag om, at kommunale virksomhedskonsulenter skal have fokus på netop det. Han husker, hvordan han for år tilbage mistede nogle polske medarbejdere, fordi det ikke lykkedes at få deres familier med til Danmark. 

François Grimal er også en blandt over 6.000 virksomhedsledere i DI’s undersøgelse om Lokal Erhvervsvenlighed, der har vurderet, hvordan kommunen bedst tiltrækker og fastholder udenlandsk arbejdskraft. 37 pct. peger på jobhjælp til ægtefæller som det vigtigste – foran bl.a. danskundervisning, skoletilbud og hjælp fra bosætningskonsulenter.

I dag kalder han Thisted Kommune en god sparringspartner og roser deres internationale velkomstpakker og sprogtilbud. Og så presser han også på for nye initiativer:

- For nylig skrev jeg under på en støtteerklæring til en international skole. Det handler ikke kun om job til ægtefællen – børnenes trivsel er også vigtig. Hele familien skal tænkes ind, hvis vi skal tiltrække udenlandsk arbejdskraft, siger Francois Grimal.

Læs analysen: Stigende beskæftigelse for med-følgende ægtefæller

DI: Virksomheder skal ikke lege rekrutteringskonsulenter

Ifølge Bente Toftkær, chef for DI International People & Mobility, bør kommunale virksomhedskonsulenter nu tage opgaven på sig og hjælpe virksomhederne. Ellers risikerer virksomhederne at miste medarbejdere, fordi deres ægtefæller ikke kan finde job.

- Det er et problem, jeg har hørt om længe. Mange virksomhedsledere bruger som Francois Grimal alt for meget tid på at hjælpe ægtefæller i job for at fastholde medarbejdere. Det burde være en kommunal opgave, siger hun.

Hun peger på, at konsulenterne også kan oversætte udenlandske kompetencer til en dansk kontekst og klæde ægtefællerne på til en anderledes jobsøgningskultur.

- I Danmark spørger man fx ved jobsamtaler om, hvordan man er som kollega, og hvad man bidrager med socialt. Det overrasker mange, siger hun.

Bente Toftkær fremhæver Lolland, Kalundborg og Aarhus som eksempler på kommuner, der allerede har professionelle løsninger med dedikerede medarbejdere.

- Hvis virksomhedskonsulenterne vil løse opgaven, vil det både gavne kommunernes skatteindtægter og virksomhedernes evne til at fastholde medarbejdere. I sidste ende handler det om trivsel – for uden en glad familie, er der ingen glade medarbejdere, siger hun.

Læs også: Kan skabe 40.000 danske job

KL: Gode eksempler skal deles

Det kommer ikke bag på Camilla Tanghøj, kontorchef for Tværgående Strategi & Politik i KL, at virksomhederne i Dansk Industris undersøgelse ønsker hjælp fra kommunerne til at få ægtefæller til tilrejsende medarbejdere i job.

- I mange kommuner, hvor virksomheder i forvejen efterspørger udenlandsk arbejdskraft, er der også fokus på at hjælpe de medfølgende ægtefæller, siger hun.

Hun understreger dog, at det formelt er statens opgave at tiltrække international arbejdskraft. Kommunernes indsats kommer først, hvis ægtefællen registrerer sig som ledig på jobcentret.

Camilla Tanghøj er enig med Bente Toftkær fra DI i, at virksomhedskonsulenterne kan spille en vigtig rolle.

- Konsulenterne kender de lokale virksomheder og deres behov. Kommuner som Lolland, Kalundborg og Esbjerg har vist, at målrettede indsatser virker. Det kræver dog, at kommunen kan se et arbejdsmarked og nogle virksomheder, som står klar til at tage imod – især når der ikke automatisk følger ressourcer med opgaven, siger hun.

Hun peger dog samtidig på, at jobcentrene står over for store besparelser, hvilket vil give forskellig prioritering fra kommune til kommune.

Camilla Tanghøj ser en god mulighed i, at kommuner, KL og Dansk Industri deler de gode eksempler, så flere kommuner bliver rustet til at tage imod tilrejsende medarbejdere og deres familier.

Følger man opfordringen, er der ifølge DI gevinster i form af en gennemsnitlig skattebetaling i 2023-kroner på rundt regnet 76.000 kr. for den enkelte medfølgende ægtefælle. 

 Læs også: Lavere selskabsskat kan fremtidssikre Danmark