"Jeg håber, alle forstår, at det er den private sektor, der skal løfte Afrika, og produktionen er vækstmotoren. Produktionssektoren udgør i dag ikke mere end 6 til 7 procent af Kenyas BNP. Det burde være 25, 30 eller endda 50 procent, mener Mads Burmester, som er adm. direktør for BIDCORO Africa Ltd - et joint venture mellem danske CoRo og Bidco Africa.

Foto: PR
21.08.25 DIB Nyheder

Mads Burmester ser fantastisk fremtid i Afrika

Som administrerende direktør for BIDCORO Africa Ltd - et joint venture mellem danske CoRo og Bidco Africa – tror Mads Burmester på en fantastisk fremtid på det afrikanske kontinent.

Da BidCoro startede, var drømmen at være meget stor i Kenya og disrupte landets juicemarked. Det viste sig at være sværere end ventet, så vi måtte vende os mod eksport.”

Sådan fortæller Mads Burmester, som er adm. direktør for BIDCORO Africa Ltd - et joint venture mellem danske CoRo og Bidco Africa.

Han fortsætter:

- I dag eksporterer vi til 19 lande over hele verden. Og dermed får vi en god pengestrøm i udenlandsk valuta, som gør os mindre afhængige af indenrigsmarkedet.

Siden vendingen har BidCoro aldrig set sig tilbage.

- Det stod klart for os, at vi var ”best in class” når det gælder produktion og forsyningskæde. Derfor kunne vi også for to år siden sige ja til en aftale om at co-pakke for Suntory, som er et stort japansk firma og brandejere af Ribena og Lucozade, som vi nu har rettighederne til at producere, sælge og distribuere i otte lande her i Østafrika, siger Mads Burmester.

Læs også: ”Danskere er godt klædt på til Afrika”

Åbning af BidCoro fabrik i Kenya i 2017

I 2017 åbnede danske BidCoro fabrik i Kenya.

Foto: FCO-RO/PR

Kæmper med den lokale kvalitet

Men selv om virksomheden har haft held med den strategiske vending er driften og handelsmiljøet ikke blevet lettere. Det gælder eksempelvis udfordringer med at skaffe tilstrækkelig, konsistent lokal kvalitetsproduktion til forarbejdning.

- For eksempel kæmper vi helt ærligt med at skaffe lokal mango med tilstrækkeligt høj kvalitet året rundt. Derfor er vi tvunget til at importere koncentrat, for vi eksporterer til markeder, hvor vores premium brands har været i 30-40 år. Det er dyre brands, og det betyder, at vi aldrig kan gå på kompromis med kvalitet eller smag eller farve eller noget andet, siger Mads Burmester.

Der er dog også eksempler på succeser med den lokale produktion.
- Vi plejede at importere ret dyre glasflasker fra Saudi Arabien. Det har vi ændret til en flot lokal produceret flaske. Vi ville elske at gøre meget mere for den lokale produktion, og jeg er personligt meget passioneret omkring det. Det er en af hovedårsagerne til, at jeg arbejder her i Kenya, og at jeg har arbejdet i Afrika for at styrke produktion og industri, siger Mads Burmester.

Han fortsætter:

- Jeg håber, alle forstår, at det er den private sektor, der skal løfte Afrika, og produktionen er vækstmotoren. Produktionssektoren udgør i dag ikke mere end 6 til 7 procent af Kenyas BNP. Det burde være 25, 30 eller endda 50 procent.

Læs også: Afrikamillioner lander midt i kæmpe potentiale

Ustabilitet gør det svært at planlægge

Af samme årsag håber Mads Burmester, at de relevante parter i afrikanske lande engagerer sig i at adressere de strukturelle udfordringer i forretningsmiljøet, som ikke er blevet forbedret hurtigt eller godt nok.

- Stabilitet er vigtigt for enhver virksomhed, så vi kan lave planer, der kan gennemføres. Nogle dele af kontinentet er stadig meget ustabile, og det giver os selvfølgelig vanskeligheder, siger Mads Burmester.

Det samme gælder for den logistiske Infrastruktur.

- Jeg har lige haft ventet på en komponent, der lå klar på havnen i mere end 12 dage, men som jeg af forskellige årsager ikke kunne få leveret. Det er bare et eksempel på, hvordan problemer i infrastrukturen rammer os, og det giver selvfølgelig også udfordringer for dem, der skal levere råvarer til os, siger Mads Burmester.

Læs også: Dansk båddesign tilpasses Afrika og bygges lokalt

Mads mister ikke håbet

Men trods åbenlyse udfordringer er Mads Burmester fortsat optimistisk omkring fremtiden for forretning i Afrika.

- Vi har en fantastisk region med fantastiske mennesker. Vi har gode råmaterialer. Vi har god rå-infrastruktur. Fundamenterne er her, siger direktøren.

Han påpeger, at der ikke er noget land i verden, hvor det er problemløst at drive forretning i dag.

- Der er to til tre fundamentale ting, vi skal have ændret. Når det er lykkedes, har vi en fantastisk fremtid foran os. Ikke kun i Kenya, men som et kontinent og som en region i Østafrika, siger Mads Burmester.

Læs også: Søg 100 millioner kr. fra ny Afrika-pulje i 2025

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Klaus Lehn Christensen

Klaus Lehn Christensen

Regional Manager East Africa

  • Direkte +45 3377 4548
  • Mobil +254 0791440701
  • E-mail kllc@di.dk

Relateret indhold