Søg 100 millioner kr. fra ny Afrika-pulje i 2025
Gennem en ny Afrika-pulje kan danske virksomheder og fonde i 2025 søge 100 mio. kr. til medfinansiering af kommercielle aktiviteter på tværs af de 54 afrikanske markeder. Frem mod 2028 er den samlede pulje 350 mio. kr.
Impact Fund Denmark lancerer nu, sammen med Udenrigsministeriet, en ny Afrika-facilitet. Den samlede investeringsramme er på 350 mio. kr. mellem år 2025–2028. I 2025 er der foreløbigt afsat 100 mio. kr. til faciliteten.
- Det er afgørende, at vi øger danske virksomheders investeringer i Afrika. Det er i vores egen interesse, og vil på samme tid komme lokale afrikanske samfund til gode. Den nye Afrika-facilitet er et godt eksempel på, hvordan vi bringer den private sektor mere i spil, og hvordan vi øger samspillet mellem udviklingssamarbejde og økonomisk diplomati, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i en pressemeddelelse.
Se mere om, hvordan du søger den ny Afrika-facilitet
Skal skabe positiv impact
Ligesom Impact Fund Denmarks øvrige investeringer skal investeringer under Afrika-faciliteten leve op til krav om ESG, impact og finansielt afkast. Derudover skal investeringerne placeres i et udviklingsland
Mandatet for Afrika-faciliteten er dog bredere end normalt, hvilket betyder, at flere investeringer med danske økonomiske interesser kan komme i betragtning.
- Med Afrika-faciliteten ønsker vi at skabe en win-win situation, hvor både afrikanske samfund og danske virksomheder drager fordel. Alle vores investeringer indenfor rammerne af Afrika-faciliteten skal være både kommercielt bæredygtige og skabe positiv samfundsmæssig impact. Vi ser frem til sammen med de danske virksomheder at styrke engagementet i Afrika, siger Lars Bo Bertram, CEO i Impact Fund Denmark.
Læs også: 1098 tanzaniske grunde til at fejre den danske model
Stort potentiale i Afrika
Mange af verdens hurtigst voksende økonomier ligger i det globale syd, især i Afrika. Alligevel går kun 1,5 % af danske investeringer i udlandet til Afrika, og importen herfra udgør under 1 % af Danmarks samlede import.
Det har længe været et stort ønske fra Dansk Industri (DI), at danske virksomheder får adgang til mere risikovillig kapital på det afrikanske kontinent og det imødekommer den nye ordning i nogen grad, mener Marie Gad, vicedirektør i DI:
- Der er behov for adgang til de rette finansieringsinstrumenter, hvis danske virksomheder skal investere mere i afrikanske lande og øge samhandlen. Vi forventer, at den nye ordning vil lukke en del af det hul, der har været. Jeg glæder mig til at se pengene komme ud og arbejde – og til at vi forhåbentlig kan bruge erfaringerne herfra til at udvikle nogle af de øvrige finansieringsinstrumenter, som danske virksomheder savner, når de vil gøre forretning både syd og nord for Sahara.
Læs også:
Afrikamillioner lander midt i kæmpe potentiale
Mads Burmester ser fantastisk fremtid i Afrika
Fakta om den ny Afrika-facilitet
Bred vifte af partnerskabsmodeller understøttes
Investeringspartnerskaber under Afrikafaciliteten kan forfølge forskellige modeller, gennem investeringer:
Med danske virksomheder for at etablere eller udvide forretning i Afrika.
I lokale virksomhedersom er etableret, drevet eller finansieret af danske partnere.
I lokale virksomheder med kommercielle bånd til Danmark, herunder:
Partnere til danske virksomheder der anvender dansk know-how, teknologi eller services.
Leverandører af produkter og tjenester til danske virksomheder.
Partnere til danske virksomheder på andre måder (f.eks. fælles distribution).
I private danske fonde, der investerer i lokale virksomheder og institutioner, eller som har danske investorer.
I afrikanske fonde/finansielle institutioner der investerer i lokale virksomheder med kommercielle bånd til Danmark.
Se eksempler på danske partnerskaber: