Fra dette skoleår  er erhvervspraktik obligatorisk i folkeskolens ældste klasser. Det betyder, at 60.000 folkeskoleelever skal finde en erhvervspraktikplads. Det er 20.000 flere end sidste år.

Det store ekstra antal  vækker bekymring hos en række organisationer. Både virksomheder og skoler oplever nemlig udfordringer med at skabe gode og meningsfulde erhvervspraktikforløb, mens en undersøgelse af anvendelse af erhvervspraktik i folkeskolen viser, at både praktikstedets og skolernes indsats har stor betydning for elevernes udbytte af erhvervspraktikken. Derudover spiller kommunernes involvering også en afgørende rolle.

- Det er en politisk beslutning, at alle elever i folkeskolen nu skal i erhvervspraktik, og derfor kræver det også en ekstra indsats for alle involverede parter. Ellers risikerer vi at tabe en masse unge mennesker på gulvet, der ellers kunne få inspiration til et fritidsjob eller fremtidige uddannelsesmuligheder, siger Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri (DI).

Læs også: Erhvervspraktik kan tænde en gnist hos unge

Skal være en god oplevelse

For alle involverede i erhvervspraktikken er der stor usikkerhed omkring indhold, sikkerhed og samarbejde. Samtidig er mange elever er begrænset til deres forældres netværk, hvilket især påvirker tosprogede elever og elever uden netværk.

Derfor er de bekymrede organisationer gået sammen i en fælles arbejdsgruppe og har udviklet materiale, der skal sikre, at både virksomheder, forældre og skoler er klædt godt på til opgaven.

- For mange unge er erhvervspraktikken det første møde med arbejdsmarkedet, og det er utroligt vigtigt, at det bliver en god oplevelse. Vi oplever desværre, at både skolerne og virksomhederne snubler i samarbejdet. De mangler nogle klarer retningslinjer, så de føler sig klædt godt nok på til at give de unge de rette opgaver og passe ordentligt på dem under hele forløbet. Derfor er vi i organisationerne gået sammen om at udarbejde materiale, som forhåbentlig kan inspirere og guide forældre, skoler og virksomheder.