Eksport til Tyskland: Sådan hjælper DI dig i gang
DI samler virksomheder til eksportfremstød til en række tyske events og messer. Se her hvor du kan komme med.
Den tyske regerings beslutning om at investere 500 mia. euro i infrastruktur, grøn omstilling, digitalisering og forsvar giver nye eksportmuligheder for danske virksomheder.
Det bliver understreget i denne uge, hvor Danmarks erhvervsminister Morten Bødskov er i Berlin for bl.a. at styrke partnerskabet til Tyskland til gavn for EU’s konkurrenceevne og danske eksportmuligheder.
Tyskland er samtidig et messeland, så derfor er DI klar til at hjælpe virksomheder med til en stribe messer, events og netværk helt frem til 2027. Det kan åbne døre til konkrete forretningsmuligheder og partnerskaber. Her får du et overblik:
German Danish Business Forum 2025
Den 1. oktober er DI sammen med tyske organisationer vært for arrangementet i Hamborg, der sætter fokus på grøn omstilling, bæredygtigt byggeri samt digitalisering og automatisering.
German-Danish Green Hydrogen Forum
Dette forum og netværk blev lanceret i marts. Det styrker dialogen mellem virksomheder, myndigheder og politikere til gavn for samarbejdet om brint- og PtX-løsninger på tværs af landegrænser.
MEDICA 2025
Den 17-20. november 2025 samler DI en gruppe af virksomheder inden for MedTech og healthcare ved den danske pavillion på messen i Düsseldorf. Udstillingen vil vise en lang række forskellige danske løsninger inden for sundhedsbranchen.
Programmet følger, men kontakt gerne chefkonsulent Emil Stub for yderligere information, hvordan I kan være med.
Enforce Tac
Den 23-25. februar 2026 samler DI danske virksomheder til deltagelse i den internationale forsvarsmesse i Nürnberg. Messen samler beslutningstagere inden for bl.a. militær og politi, hvilket giver adgang til potentielle kunder og partnere.
Programmet følger, men kontakt gerne chefkonsulent Michelle Chen Møller for yderligere information om, hvordan I kan være med.
DMEA 2026
Den 21-23. april 2026 løber Europas største messe indenfor digital sundhed af stablen i Berlin. DI organiserer de interesserede danske virksomheder ved messen danske pavillion.
Messen samler alle led i kæden; lige fra hospitaler og politikere til leverandører af digitale løsninger. Programmet følger, men kontakt gerne chefkonsulent Emil Stub for yderligere information om, hvordan I kan være med.
InnoTrans 2026
Den 22-25. september 2026 organiserer DI den danske pavillion ved verdens førende messe for transport teknologi i Berlin. Blandt temaerne er jernbane, offentlig transport og konstruktion af tunneller.
Programmet følger snart, men kontakt gerne seniorchefkonsulent Ole Linnet Juul for yderligere information, hvordan I kan være med.
med.Logistica 2027
Den 9-10. juni i 2027 er DI tovholder på de danske deltagere til Europas førende messe og kongres inden for løsninger til hospitaler. Eventet afholdes i Leipzig og vil blive en kombination af udstilling, netværk og oplæg fra relevante eksperter.
Programmet følger, men kontakt gerne chefkonsulent Emil Stub for yderligere information, hvordan I kan være med.
Flere relevante messer
Udover de nævnte messer og events anbefaler DI’s afdeling i Tyskland en stribe andre events i 2026 at være opmærksom på i Berlin eksempelvis:
Internationale Grüne Woche (fødevarer, landbrug), ITB Berlin (rejser, turisme),
FIBE Berlin (fintech), ILA Berlin Air Show (luft, rumfart), GITEX Europe (teknologi).
Kontakt DI’s general manager i Tyskland Hans Wicks for yderligere information.
Læs også: Tilfreds ejerleder: Tysk eksporteventyr i løbet af få måneder
Fakta
Brug DI i Tyskland
- DI har været lokalt til stede i Tyskland siden 2018 og har i dag kontor i Berlin med 3 medarbejdere, der hjælper danske virksomheder i gang på det tyske marked.
- DI hjælper med alt lige fra de indledende tanker om valg af marked, selskabsetablering, rekruttering, administration af lokalt selskab og meget mere.
- Afdelingen ledes til dagligt af DI Tysklands General Manager Hans Wicks
- Læs mere om DI Tyskland og vores services her.