Den potentielle regnekraft i kvantecomputere kan nærmest få teknologien til at lyde som science-fiction. Realiteten er dog, at den er på vej. Den udvikler sig med enorm hastighed lige nu – og blandt de allerforreste i ræset mod et teknologisk gennembrud er danske Sparrow Quantum.

I modsætning til mange andre aktører i branchen har Sparrow Quantum et fysisk produkt, som den i dag producerer og afskiber til internationale kunder. Det er computerchips baseret på lysets elementarpartikel, fotonen. Virksomheden er i front på sit felt, forklarer stifter og CQO, Chief Quantum Officer, Peter Lodahl.

- Vi udvikler og sælger kvantechips, som manipulerer lys og stof helt nede på det fundamentale niveau. Vi har grundlæggende skabt en lyskilde, som sender én foton afsted med et tryk på en knap. Det er i sig selv dybt fascinerende. Det er vi stolte af. Endnu mere spændende er perspektiverne, siger han og tilføjer:

- Selvom udviklingen lige nu går stærkt, er vi kun i en startfase. Man kan måske sammenligne det med, hvor traditionelle computere var i 1950’erne. Potentialet ved teknologien er ret vildt. Vores ambition er at spille en central rolle og gå allerforrest. Vi vil være kvantecomputernes svar på nutidens chipkæmpe Nvidia.

En ny verden af beregninger

Sparrow Quantum er frugten af Peter Lodahls årtiers lange forskning på Niels Bohr Instituttet – og holdet, han har samlet omkring sig. Virksomheden blev formelt etableret for ti år siden. Siden er den vokset taktfast. I dag har den over 40 ansatte og har netop hentet 21,5 millioner euro i en Serie A-kapitalrejsning.

- Vi var en tidlig startup på området. Dengang var der ikke mange i feltet. Mange sagde, at det bare er tosset forskning uden kommercielt marked og interesse – men det har ændret sig drastisk de seneste år. Både forskere og tech-selskaber storsatser nu på det. Det med god grund. Mulighederne er enorme, siger han.

Sagen er, at fremtidens kvantecomputere potentielt vil kunne lave beregninger, som traditionelt opbyggede supercomputere sukkende må opgive. Kvantecomputere arbejder ud fra kvantefysiske principper – og selvom det kan lyde som et benspænd, er realiteten det modsatte, forklarer Peter Lodahl.

- Kvantecomputere minder lidt om supercomputere, men er samtidig fundamentalt anderledes. De kan gøre ting, traditionelle computere simpelthen ikke kan. Det kan få enorm og afgørende betydning for udvikling af eksempelvis ny medicin og ekstremt energieffektive materialer. Det er en helt ny verden, siger han.

Sparrow Quantums indsats har i 2025 fået en ekstra anerkendelse af DI, idet  virksomheden er nomineret som kandidat til den prestigefyldte DI Prisen. 

Artikel fortsætter under fremhævet citat 

Skarpeste hjerner og bedste teams

Kvantecomputerne står allerede i dag og brummer i laboratorier samt på udviklingsafdelinger hos tech-selskaberne. Peter Lodahl forklarer, at næste teknologihop bliver en såkaldt fejlkorrigeret kvantecomputer – for kvantefysikkens usikkerhedselementer betyder nu, at de laver fejl, og derfor ikke kan udnyttes fuldt ud.

- Det bliver ekstremt spændende at se, hvor hurtigt det felt kan komme til at udvikle sig. Det er her, at mange af branchens aktører lægger deres kræfter nu – og det samme gør vi. Den fejlkorrigerede kvante¬computer bliver nøglen til, at vi kan pakke en verden af næsten utænkelige muligheder ud, siger han.

Det problemfelt er reelt en helt ny disciplin, som kommer ovenpå den nuværende. For at knække den nød, kræves de skarpeste hjerner og bedste teams. Det er i Peter Lodahls optik nøglen til at vinde ræset – og han understreger i samme åndedrag, at holdindsatsen reelt er årsagen til Sparrow Quantums hidtidige succes:

- Vores virksomhedsrejse er frugten af teamets individer og deres samarbejdsevner. Jeg var måske ophavsmanden til, at vi kom i gang, men siden er de gået forrest. Det bliver deres fortjeneste, at vi en dag ser det, vi alle gerne vil: Det er vores logo, den blå spurv, på siden af mange af verdens kvantecomputere. 

Læs også: Fra klimaproblem til klingende mønt

Læs også: Innovativt alternativ til kød løfter smagsoplevelsen