Letland, Polen, Tyskland, Kazakhstan, Italien… 600 unge lærlinge fra 33 lande dyster på livet løs i Herning ved EuroSkills 2025. Der er fuld tryk på det internationale tema, hvilket samtidig danner en oplagt ramme til at se på potentialet i at få internationale lærlinge og elever ansat i danske virksomheder.  

For det har Sønderjylland med Danfoss i spidsen søsat et pilotprojekt om, hvor de foreløbige erfaringer blev præsenteret under den europæiske konkurrence i håndværk. 12 internationale lærlinge er netop startet deres grundforløb på EUC i Sønderborg, inden de til januar skal i praktik.

Initiativtageren bag er Danfoss’ HR-landechef i Danmark, Burkhard Winski, som på basis af de statistiske prognoser for antallet af faglærte regnede ud, at virksomheden – og Danmark – om en håndfuld år ville stå uden nok faglærte inden for industrifagene, hvis man ikke tog skeen i den anden hånd nu. Der ville gå langt flere på pension end der ville komme nye generationer ind i eksempelvis industritekniker uddannelsen.

- Som ansvarlig for rekrutteringen blev jeg bekymret for, om vi ville have kandidater nok i pipeline til at besætte de ledige job. Det ville jo ikke være til at leve med, hvis vi i 2030 oplevede et dyk, forklarer Burkhard Winski.

Styregruppe skruet sammen

Inspireret af de positive erfaringer fra SDU’s afdeling i Sønderborg med optag af internationale studerende og succesen med at holde dem i regionen efter endt uddannelse, involverede han andre lokale virksomheder, EUC Syd, Odense Robotics og organisationen Go To Sønderborg i overvejelserne.

Parterne fik skruet en styregruppe til projektet sammen og der blev teamet op med rekrutteringsfirmaet JKS, der tog den praktiske opgave med at finde kandidater til danske lærlingepladser rundt i Europa.

- Det har virkelig givet et løft, for det er vigtigt, at der ikke kun ses på det faglige, men også at der bruges ressourcer på hjælpe kandidaterne på plads i lokalsamfundet med bolig og andre ting, for ellers bliver frafaldet for stort, forklarer Burkhard Winski.

Men først skulle optagelseskravene til erhvervsuddannelserne justeres, så sprogbarrieren blev mindre. Med hjælp fra Dansk Industri og flere organisationer lykkedes det at få fjernet kravet om, at elever til erhvervsuddannelser skulle forstå dansk på 9. klasses niveau for at få adgang til grundforløbet.

Næste skridt var at få virksomheder til at være med.

- Det var ikke lige nemt at få fortalt virksomhederne om det på den rigtige måde. Men det er lykkedes at få i alt otte forskellige med her i pilotprojektet. Udgangspunktet var at det skulle bæres af sønderjyske virksomheder, men kredsen blev udvidet for at få nok med til at sætte det i gang, forklarer Burkhard Winski.

Perspektiver i uddannelse på engelsk

I Dansk Industri ser vicedirektør Signe Tychsen Philip spændende perspektiver  i pilotprojektet. 

- Antallet af unge falder i de kommende år – særligt uden for de største byer og derfor er vi nødt til at kigge udover Danmarks grænser. Det er derfor super interessant, at vi nu har fået den første tekniske erhvervsuddannelse på engelsk i Sønderjylland og jeg glæder mig meget til at følge erfaringerne, siger hun.

DI har undervejs bistået med dialog med myndighederne for at rydde uklarheder af vejen. 

- DI har sammen med Dansk Metal fjernet kravet om dansk som en betingelse for at gennemføre uddannelsen. Ændringer som har betydet, at det nu er muligt, at gennemføre udbud på engelsk på en række af industriens uddannelser, fortæller Signe Tychsen Philip. 

Sådan kommer I igang

Danfoss og hele Styregruppen bag pilotprojektet er i høj grad interesseret i at hjælpe flere virksomheder og kommuner i gang med at ansætte internationale lærlinge.

- Vil man som virksomhed i gang er det min anbefaling, at man danner et netværk med andre virksomheder og får koblet kommunen og erhvervsskole på. Det er hele den pakke, som skal på plads, for at det har en chance for at blive en succes. Risikoen for fiasko er stor, hvis man blot hyrer en masse internationale lærlinge ind og overlader det dem selv at finde bolig og skabe sociale kontakter, siger han og fortsætter:

- Man kan også melde sig hos hos os. Vi har et mål om, at starte endnu et hold op i 2026. Hvis man vil være med og kan ansætte en eller to lærlinge, der så går i skole i Sønderborg, vi det styrke alles erfaringsgrundlag og vi får samtidig spredt muligheden ud til flere. Det handler jo først og fremmest om, at vi hjælpes ad med at løse et samfundsproblem.

Næste uddannelse i støbeskeen

Styregruppen overvejer også at søsætte et forløb for industriteknikere, hvis det lykkedes at samle 10 virksomheder. På sigt ser Burkhard Winski de internationale lærlinge som et vigtigt supplement til at fylde hullerne i industrifagene.

- For hvis vi ikke gør noget og bare fortsætter som hidtil, bliver vi ramt af en hammer, når vi får den fulde effekt af, at en stor del af vores faglærte går på pension om fire-fem år. Men vi har tiden til at gøre noget for at undgå det. Det er rettidig omhu, hvis vi gør noget nu, slutter han.