Topmødedeltagere vil kunne finde eksperthjælp ved stande placeret i Community-området. Hver stand repræsenterer et specifikt forretningsområde eller aktuelt tema, og vil være bemandet af fagpersoner, som kan svare på spørgsmål og præsentere DI’s værktøjer, tilbud og indsatser.

Foto: DI
19.09.25 DIB Nyheder

Mød din DI-hjælp til Topmødet i Herning

Alle deltagerne på DI Topmødet får unik mulighed for at få direkte adgang til DI's eksperter inden for AI, etablering i udlandet, bæredygtighed, ledelse og meget andet.

Når DI Topmødet 2025 løber af stablen tirsdag den 30. september i Jyske Bank Boxen i Herning, er der skruet gevaldigt op for muligheden for at orientere sig i de medlemstilbud, Dansk Industri (DI) har på hylderne. Og samtidig møde de eksperter, DI-medlemmer kan få hjælp fra.

- Der er meget store forskelle på, hvor meget vores medlemmer benytter sig af den hjælp, vi stiller til rådighed. Vi ved, at det for nogens vedkommende skyldes, at de mangler kendskab til alt det, vi har på hylderne, og det arbejder vi hver dag på at gøre bedre, så flere får større glæde og gavn af deres medlemskab, siger Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i DI.

Læs også: DI's ydelseskatalog - sådan kan DI hjælpe din virksomhed   

Få anvendelig rådgivning på stedet

"DI Community" bliver en central del af DI Topmødet, som alle direktører og ejerledere hos DI-medlemmer er inviteret til. Det er skabt ud fra en ambition om at bringe DI-medlemmerne endnu tættere på DI’s ekspertise.

- Målet er blandt andet, at deltagerne kan vende de spørgsmål, der aktuelt optager dem og få et overblik over områder, som DI tilbyder hjælp med. Det kan være alt fra internationalisering til grøn omstilling, ledelseskurser, international rekruttering, beredskab og muligheder indenfor AI, siger Kinga Szabo Christensen.

Hun fortsætter:

- DI’s mange eksperter vil stå til rådighed på dagen, så deltagerne kan få kvalificeret og anvendelig rådgivning på stedet. Eller de kan få en orientering, som de kan tage med hjem til specifikke medarbejdere, som så lettere kan få den rette hjælp i hverdagen, siger Kinga Szabo Christensen.

Eksperthjælpen finder topmødedeltagere ved stande placeret i Community-området. Hver stand repræsenterer et specifikt forretningsområde eller aktuelt tema, og vil være bemandet af fagpersoner, som kan svare på spørgsmål og præsentere DI’s værktøjer, tilbud og indsatser.

Se hvad du kan få hjælp til på DI Topmødet 2025 i Community-området

Deep Dives giver praksisnær viden

​Udover hovedprogrammet på DI Topmødet vil DI Community byde på ”Deep Dives” på aktuelle temaer som AI, beredskab, Asien, Ukraine og EU. De bliver modereret af journalist Abdel Aziz Mahmoud og har til formål at omsætte dagens temaer til praksisnær viden, konkrete værktøjer og inspiration, som deltagerne kan tage direkte med hjem i deres forretning. ​

- Abdel zoomer ind på virksomhedernes aktuelle udfordringer sammen med DI's eksperter og medlemsvirksomheder, der deler deres konkrete erfaringer, viden og hjælp til emnerne. Der vil være rig mulighed for at stille de spørgsmål, man sidder med i sin egen virksomhed, siger  Kinga Szabo Christensen.

Hun forventer, at programpunkterne også kan give deltagerne øget kendskab til DI’s ekspertise og ydelser.

- I sidste ende handler det alt sammen om at give vores medlemmer al den hjælp og viden, de har brug for for at drive deres forretning. Og vi modtager undervejs meget gerne inspiration til yderligere tilbud, vi bør have på hylderne. Eller måder vi kan gøre de tilbud, vi har, endnu bedre, siger Kinga Szabo Christensen.

Læs også: Nu kan alle virksomheder blive klimaklar – gratis

Alle DI-medlemmer har modtaget invitationer til DI Topmødet, som I kan tilmelde jer gennem.  

Charlotte Frost

Charlotte Frost

Chef for Strategiske events

Philipp Loeken

Philipp Loeken

Chefkonsulent

Mette Gyde Møller

Mette Gyde Møller

Vicedirektør

Christine Andresen

Christine Andresen

Konsulent

Relateret indhold