Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i DI, har personlig erfaring med området, idet hun selv kom fra Ungarn til Danmark, da hun var 18 år.

Foto: Bureau Jantzen
23.01.26 DIB Nyheder

DI samler aktører om udlændinges trivsel

Internationale medarbejdere i Danmark får nu hjælp til bedre trivsel gennem et nationalt partnerskab – Rooted in Denmark – skabt af Dansk Industri. Opgaven er så stor og vigtig, at den ikke kan løftes af én aktør alene.

”Internationale medarbejdere er en stor gevinst for DK. Derfor er det vigtigt, at vi har nogle rammer, der gør, at både de og deres familier trives. Derfor er jeg stolt af, at vi nu lancerer Rooted in Denmark.”

Sådan siger Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i Dansk Industri (DI), om baggrunden for etableringen af et nationalt partnerskab – Rooted in Denmark – der skal skabe varig tilknytning af internationale medarbejdere og deres familier.

Ud over DI består partnerskabet af Finans Danmark, FH, DA, IDA, 3F, Akademikerne, KL, Copenhagen Capacity, Dansk Metal og Danske Universiteter, og de havde første møde 21. januar.

- Opgaven med at sikre trivsel blandt internationale medarbejdere kan ikke løses af én aktør alene.  Det handler om mennesker og deres liv, og derfor kan et godt job alene ikke sikre trivsel. Hverken hos den enkelte eller hos familierne. Med partnerskabet samler vi centrale aktører med det formål at bruge hinandens erfaringer og i fællesskab udvikle løsninger, der kan hjælpe med at løfte trivslen blandt de internationale medarbejdere og deres familier, siger Kinga Szabo Christensen.

Læs også: Lars Sandahl: Arbejdslyst har ingen udløbsdato

Har mærket det på egen krop

Mange virksomheder har allerede stor succes med internationale medarbejdere, og det er velkendt, at de giver et støt voksende bidrag til det danske samfund. 

-  Vi har fortsat brug for ekstra hænder fra udlandet, men væksten i kolleger fra EU er næsten gået i stå. Det giver os et større ansvar for at gøre Danmark attraktivt for dem, der kommer til Danmark, siger Kinga Szabo Christensen.

Hun har personlig erfaring med området, idet hun selv kom fra Ungarn til Danmark, da hun var 18 år.

- Det var ikke altid let. Jeg har mærket på egen krop, at man sagtens kan have et godt job og masser af arbejdslyst og alligevel føle sig på afstand af hverdagen omkring sig. Hvis den følelse varer ved, så rejser man igen, siger rådgivningsdirektøren.

Læs også analysen: Aftagende tilgang af EU-borgere med erhvervsophold - DI

Rooted in Denmark

Rooted in Denmark

Partnerskabet bestående af DI, Finans Danmark, FH, DA, IDA, 3F, Akademikerne, KL, Copenhagen Capacity, Dansk Metal og Danske Universiteter.

Parterne havde første møde 21. januar og skal bl.a. tage hånd om seks centrale udfordringer:

  1. Job til medfølgende partnere til internationale medarbejdere i Danmark
  2. Danskundervisning til internationale medarbejdere i Danmark
  3. Fastholdelse af internationale dimittender
  4. Udenlandske arbejdstagere og Den Danske Model  

Rooted in Denmark er et initiativ i Dansk Industris kampagne ”Fremtidens arbejdslyst”, der skal give flere lyst til at arbejde.

Læs mere om Rooted in Denmark

Kinga Szabo Christensen

Kinga Szabo Christensen

Rådgivningsdirektør

Bente Toftkær

Bente Toftkær

Fagchef, International People & Mobility, Export Service

Søren Kjærsgaard Høfler

Søren Kjærsgaard Høfler

Chefkonsulent

Relateret indhold