Lars Sandahl: Arbejdslyst har ingen udløbsdato

Lad os forestille os, du har en kollega på 67 år – vi kalder hende Lene. Hver morgen trækker hun i arbejdstøjet og møder ind til kolleger, der kender hende – og regner med hende. Hun møder ikke bare ind på et job men i et fællesskab, som hun holder af at være en del af og giver en følelse af at gøre nytte.

Jobbet giver hende en struktur i sin hverdag og rammer for tilværelsen, hun sætter stor pris på. For hende handler det om mere end løn og pligter; det handler om mening, stabilitet og sociale bånd. Om glæden ved at have noget meningsfyldt at stå op til.

Fortællingen om Lene er ikke unik. Det er fortællingen om de 100.000 seniorer i hele landet, som er rundet pensionsalderen, men stadig ser en stor værdi i sit arbejde, og derfor ikke går på pension.

Et-hundrede-tusind. Det er både en historisk og livsbekræftende nyhed, der bevidner om, at arbejdslivet ikke er et ræs mod en mållinje defineret af en politisk bestemt pensionsalder.

Arbejdslyst i sin fineste form

Det handler om arbejdslyst. Den lyst er en drivkraft, som vi ikke må negligere. Den gennemsyrer samfundet og gør os alle sammen rigere. Det gælder både i direkte og overført betydning. For selvfølgelig giver arbejdslysten lyst til at arbejde, så man får penge på sin konto, man kan leve af, men den giver os også meget mere end det. Det fylder os med mening og samhørighed.

Jeg tror, arbejdslysten og meningsfuldheden er de to grundingredienser til, at vi ser flere og flere seniorer blive på arbejdsmarkedet, selvom de er nået pensionsalderen. Fordommen om, at danskerne bare går og venter på, de kan komme på pension, den køber jeg i hvert fald ikke. Fakta viser også det modsatte.

Det er ikke en mulighed for alle at blive på arbejdsmarkedet. Men lysten til at bidrage vejer tungere og tungere end kalenderen hos flere og flere. Der hersker også en anden samtale om senkarrieren ude på det danske arbejdsmarked, end der har gjort før.

Seniortrio: Hellere iværksættere end pensionister

Fleksibilitet centralt 

Jeg møder ofte ledere, der fortæller, hvordan deres mest erfarne medarbejdere bliver dem, der holder hjulene kørende med sin stabilitet, inspirerer de yngre kolleger og bidrager med en stor viden - især når det virkelig gælder.

Derfor håber jeg også, den politiske debat om pensionsalderen får en anden lyd. Lige nu drejer den sig i høj grad om, hvor hurtigt man kan stoppe med at arbejde, i stedet for at give en økonomisk gulerod til dem, der rent faktisk har mere at bidrage med.

Det er også derfor, vi i DI blandt andet har foreslået, at det skal være muligt at sætte sin ratepension på pause. På den måde skaber vi en fleksibilitet for dem, der finder ud af, de savner arbejdsfællesskabet og hvor arbejdslysten stadig lever i bedste velgående.

Det handler i bund og grund om, at man som virksomhed tilbyder en vis fleksibilitet og en god portion velfortjent anerkendelse. Man skal finde en balance, hvor medarbejderen oplever, man kan overkomme opgaven og samtidigt se sig selv i en anden rolle.

Investering i samfundet

Det er, at give seniorer mulighed for at tilpasse rammerne for tilværelsen, til noget man kan se sig selv og fortsat føle sig som værdifulde bidragydere i. Det er ikke alene en investering i den enkelte – det er en investering i hele samfundet. For arbejdslyst smitter. Når erfaring kombineres med engagement, bliver hele organisationen rigere.

Jeg tror på, at vi som samfund kan lære noget af de virksomheder, der allerede har forstået værdien i sine seniorer og lavet politikker for senkarrieren. Dem, der ikke ser seniorer som ”for gamle” til nye opgaver, men som ser mulighederne i deres erfaring, deres dømmekraft og deres menneskelige ballast. Der er en særlig harmonisk og erfaren energi i seniorer, der stadig vil være med – en energi, der kan inspirere kolleger på tværs af generationer.

Læs også: 81-årig i fuld sving hos Rambøll

Drop myterne 

Så lad os droppe myterne om, at en høj alder er et onde, og lade seniorer blive en del af løsningerne. Ikke kun fordi vi har brug for alle, der har lyst til at arbejde, men fordi vi har brug for mere viden, mere engagement og mere arbejdslyst – også for dem, der har været med længst.

Derfor har vi brug for folk som Lene, der stadig har ild i øjnene og holder af det sociale fællesskab, et arbejde giver. For arbejdslivets glæder forsvinder ikke, når det grå hår springer frem og fugerne i ansigtet bliver dybere. Den vokser, når vi får lov til at bruge sig selv og sin viden. Og det er noget, vi alle kan få glæde af.

God arbejdslyst.

Denne kommentar har også været bragt i Avisen Danmark.