Stormflod og stigende havvand er den største trussel i Danmark, siger Karin Klitgaard, underdirektør i DI.

Foto: Colourbox
23.02.26 DIB Nyheder

15 milliarder skal beskytte danske kyster

Regeringens 15 milliarder kr. dyre kystbeskyttelsesplan er ”robust”. Det mener DI, der ser frem til at bidrage til afklaring af lodsejeres finansiering af klimatilpasning.

En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.

Således beskriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse overordnet ”Klimatilpasningsplan II”, som beskriver rammerne for en sammenhængende, national investeringsplan for kystbeskyttelse i Danmark. 

- Det er en robust plan, regeringen her kommer med for at fremtidssikre Danmark mod voldsomt vejr. Med planen påtager regeringen sig et tiltrængt tydeligt finansielt og organisatorisk ansvar for at sikre Danmark mod klimaforandringerne, siger Karin Klitgaard, underdirektør i Dansk Industri (DI).

Hun finder det positivt, at der sættes fokus på den største trussel, som er stormflod og stigende havvand og mener, at den langsigtede finansiering giver en bedre mulighed for at planlægge store projekter - i modsætning til den tidligere puljeorienterede tilgang.

- Vi oplever lige nu et stort efterslæb i investeringer og vil foreslå, at udmøntningen rykkes frem, og at den ikke udmøntes jævnt, da investeringsbehovet er højt nu og lavere senere, siger Karin Klitgaard.

Læs også: Et moderne totalberedskab vil styrke Danmark

Savner krav om kommunale samarbejder

I planen savner DI dog en tydelig adressering af såkaldte koblede hændelser. Eksempelvis er stormflod ofte koblet med store regnmængder og højtstående grundvand.

- Her må løsninger naturligvis samtænkes, og vi havde også gerne set, at planen stillede tydeligere krav om kommunale samarbejder. Klimatilpasningsudfordringen kender ikke kommunegrænser, siger Karin Klitgaard.

Hun pointerer desuden, at der stadig mangler afklaring af lodsejernes finansiering af klimatilpasning.

- Det ser vi frem til at bidrage til - fx i forbindelse med den nedsatte ekspertgruppes arbejde, siger Karin Klitgaard.

Læs også: DI's udspil om klimasikring og -tilpasning

Karin Klitgaard

Karin Klitgaard

Underdirektør

Svend-Erik Jepsen

Svend-Erik Jepsen

Fagleder, Vand & Klimatilpasning

Relateret indhold