Et moderne totalberedskab vil styrke Danmark

Kronikken har også været bragt i Jyllands-Posten 

Danmark står over for det mest alvorlige og komplekse trusselsbillede i årtier. Det fremgår af Nationalt Risikobillede 2025 og FE’s Udsyn 2025. Ruslands militære oprustning kombineres med hybride angreb, der kan udvikle sig til direkte trusler mod europæiske lande. Cyberkriminelle trænger dagligt ind i danske systemer, søkabler kappes, og klimaforandringer gør os mere sårbare.

Et afgørende skifte er, at truslerne i højere grad er tæt forbundne. Ondsindede aktører udnytter samfundets indbyrdes afhængigheder med hybride virkemidler, der rammer flere sektorer samtidig med metoder, der udvisker grænsen mellem krig og fred. Det udfordrer vores nuværende beredskabsmodel.

Siloopdelt beredskab

Efter Den Kolde Krig gled den helhedsorienterede totalforsvarsmodel i baggrunden til fordel for et mere siloopdelt samfundsberedskab. Hver myndighed planlægger inden for egen sektor, uden at nogen har mandat til at bestemme over andre. Det har givet specialisering, men også fragmentering af ansvar og manglende overblik, når kriser krydser sektorer, og hybride trusler udnytter sprækkerne mellem dem.

Rigsrevisionens beretning fra 2025 peger på, at sprækkerne er reelle.

Det samme hører vi fra aktørerne i sektorberedskabet: Usikkerhederne bliver store, når hændelser går på tværs eller er hybride. Hvem har ansvar for hvad? Bør vi ikke øve os på det i praksis?

Vigtigt skridt fra regeringen

Regeringen har taget vigtige skridt med oprettelsen af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab i 2024. Ministeren tog initiativ til en national krisestyringsøvelse i 2025, og et kommende døgnbemandet situationscenter skal styrke koordinationen på tværs af sektorer. Ministeren har også netop opdateret den nationale beredskabsplan, men den er ikke offentligt tilgængelig. Derfor er spørgsmålet, om alle relevante ved, hvad de skal gøre – og om planen går på tværs af sektorerne.

På Copenhagen Security Summit understregede den danske chef for Natos hovedkvarter i Letland, generalmajor Jette Albinus, at forsvaret ikke kan håndtere det nuværende trusselsbillede alene. Vi befinder os i en hybrid fase, hvor militær oprustning er nødvendig, men utilstrækkelig. Hybride trusler som desinformation, spionage, cyberangreb og sabotage er designet til at skabe mistillid og destabilisere vores samfund. Derfor har vi brug for en whole-of-society-tilgang – en strategisk indsats, hvor hele samfundet samarbejder om beredskabet.

Vi mener på lige fod med Jette Albinus, at det er en af de største opgaver, vi står over for som samfund nu.

Resiliens virker afskrækkende

Begrebet resiliens giver en ramme til at forstå og håndtere kriser. Hvor robusthed handler om at modstå chok og fastholde kritiske funktioner, går resiliens et skridt videre: Et resilient samfund kan ikke alene absorbere chok – det tilpasser sig hurtigt og omsætter erfaringer til varige forbedringer. Det kræver en kontinuerlig lærings- og tilpasningsproces på tværs af sektorer.

Resiliens forudsætter, at aktører i stat, marked og civilsamfund samarbejder efter fælles planer, øver sammen og evaluerer på tværs. Samarbejdet kan være en katalysator for innovation, hvor kriser medfører systemiske forbedringer. Flere lande har derfor indført nationale resiliensstrategier med indikatorer til at måle udviklingen.

Endelig virker resiliens afskrækkende. Forskning viser, at samfund, der kan modstå hybride angreb, er mindre attraktive mål. Derfor indgår civilsamfundets modstandsdygtighed som en vigtig komponent i både EU’s og Natos mål for civil beredskab.

Brug for formaliserede samarbejdsstrukturer

Hvis resiliens skal være mere end et ideal, skal vi omsætte den til handling. Det kræver en indsats på tre niveauer: strategisk, strukturelt og kulturelt.

Der er behov for en samlet national ramme med klare mål og prioriteringer. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har en central rolle i at skabe den koordination, der binder sektorerne sammen – fra cybersikkerhed til kritisk infrastruktur. Det er positivt, at ministeriet har etableret Erhvervsforum for Samfundssikkerhed og Beredskab og snart lancerer Operativt Erhvervsnetværk for Samfundssikkerhed, hvor myndigheder og virksomheder kan dele viden fortroligt.

Næste skridt er for os at se at gøre samarbejdet mere systematisk og bedre forankret. Men selv den bedste strategi virker kun med stærke strukturer, der binder aktørerne sammen.

Sektoransvaret har sin styrke, men det er ikke nok, når kriser krydser grænser. Vi har brug for formaliserede samarbejdsstrukturer, der binder offentlige og private aktører, civile og militære kapaciteter samt statslige og lokale niveauer sammen – et moderne totalberedskab.

Alle skal se sig som del af beredskabet

Virksomhederne vil gerne hjælpe og kan løfte beredskabet markant. Frivillige ordninger såsom Virksomhedsberedskabet, hvor virksomheder byder sig til med kapaciteter og ressourcer, er et afgørende bidrag til samfundets robusthed, men de bør suppleres af klare aftaler med myndighederne og fokus på innovationsmuligheder i lærende samarbejder.

Det kan ske gennem standby-kontrakter, kapacitetsaftaler med private leverandører og jævnlige regionale og nationale krisestyringsøvelser, hvor offentlige og private aktører træner side om side. Samtidig skal vi sikre, at vi lærer af kriserne og omsætter erfaringer til forbedringer. Her har vidensinstitutionerne en nøglerolle i samspil med myndigheder og erhvervsliv.

Selv med stærke strategier og strukturer når vi ikke i mål uden en kultur, hvor alle ser sig selv som en del af beredskabet. Finnerne kalder det ”sisu”: råstyrke, vilje, udholdenhed og evnen til at tænke klart under pres. Som letterne siger, er det vores fælles ansvar: »Mana Latvija. Mana atbildība.«

Det handler om at opbygge hverdagsresiliens gennem små rutiner, åbne samtaler og lokale fællesskaber. Et simpelt hjemmeberedskab og dialogen om, at kriser kan opstå, gør en forskel. Vi skal tale med hinanden – også med børn – om, hvordan vi spotter desinformation. Når vi forbereder os mentalt og praktisk, står vi stærkere sammen.

Det handler om samarbejde

Vi skal ikke være bange, men beredte – og bevidste om de værdier, vores samfund bygger på, så vi er klar til at stå op for dem, når nogen forsøger at splitte os. Det lyder som en stor opgave – men vi har et stærkt udgangspunkt.

Danmark har taget afgørende skridt. Vi har et nyt ministerium, stærke virksomheder og et engageret civilsamfund. Og borgerne, der fylder op i hjemmeberedskabet ud fra myndighedernes anbefalinger.

I Dansk Industri har vi etableret en ny enhed for samfundssikkerhed og beredskab. Roskilde Universitet har etableret et nyt forskningscenter, Secure, med ambitionen om at styrke vidensgrundlaget for dansk samfundssikkerhed gennem samarbejde med bl.a. erhvervslivet om anvendelig og praksisnær forskning.

Nu skal vi som samfund tage næste skridt: prioritere resiliens strategisk, indarbejde den strukturelt og forankre den kulturelt – det er fundamentet for et moderne totalberedskab. Så står vi stærkere, når krisen rammer.

Det handler om samarbejde. Og det er vi faktisk ret gode til i Danmark.