Det er afgørende, at virksomhederne ved hvilke regler de er omfattet af, siger vicedirektør i DI, Kim Haggren.

25.02.26 DIB Nyheder

Regler klar: Sådan lempes rapporteringskrav om bæredygtighed

Erhvervsministeriet har nu enklere spilleregler på plads for rapportering under EU’s CSRD og CSDDD. En del virksomheder slipper for de administrative byrder. Det roser DI.

I kølvandet på, at EU’s Ministerråd og Europa-Parlamentet i slutningen af 2025 vedtog den første såkaldte omnibuspakke om bæredygtighed fremlægger Erhvervsministeriet nu de konkrete konsekvenser for danske virksomheder.

Samlet betyder det en forenkling af kravene til at indlevere oplysninger om bæredygtighed (CSRD) og due diligence (CSDDD), hvor flere virksomheder slipper for at indrapportere. Det glæder DI.

 - Det er meget positivt, at ministeren nu udsteder bekendtgørelsen, der undtager virksomheder, der ikke fremadrettet er omfattet af lovgivningen. Det bakker vi naturligvis op om, for det er afgørende, at virksomhederne får klarhed om, hvilke regler de er omfattet af, siger Kim Haggren, vicedirektør i DI.

Bekendtgørelsen er første skridt i den danske proces med at omsætte ændringerne som følge af den første omnibuspakke.  Ændringerne gælder for rapporteringerne allerede for regnskabsåret 2025 og 2026.

Læs mere om de nye vilkår i ministerbekendtgørelsen her.

Brug DI's ESG-portal

Få inspiration og viden, skabeloner og værktøjer til bæredygtighedsrapportering - både for store og små virksomheder.

Besøg di.dk/ESG

Kim Haggren

Kim Haggren

Vicedirektør

Kristian Koktvedgaard

Kristian Koktvedgaard

Fagleder, Moms & Regnskab

Tina Aggerholm

Tina Aggerholm

Seniorchefkonsulent

Relateret indhold