Hvordan håndterer vi skat på fiktiv formue, Wammen?
Johnny Kronborg og Rex Pedersen - iværksætterne bag tre år gamle TransportTender - spørger finansminister Nicolai Wammen (S): Hvordan skal iværksættervirksomheder i vækst håndtere skat på en ikke-realiseret (fiktiv) formue, uden at det går ud over investeringer, ansættelser og international skalering?
”Må jeg stille et oprigtigt spørgsmål fra den virkelige iværksætter verden?”
Sådan indleder Rex Pedersen, medstifter af virksomheden TransportTender, et spørgsmål til finansminister Nicolai Wammen (S) på hans LinkedIn profil.
Herefter skriver Rex Pedersen, at han og kompagnon Johnny Kronborg startede TransportTender for tre år siden:
”Vi har investeret hårdt med private egne midler, hæfter personligt for yderligere kapital og har siden succesfuldt bygget virksomheden op til 12 ansatte og er sågar gået ind på et nyt marked, ligesom flere markeder formentlig kommer til. Vi bidrager altså allerede til vækst, arbejdspladser og skatteindtægter til vores elskede Danmark.”
Og så når Rex Pedersen frem til det, han gerne vil have svar på fra Nicolai Wammen:
- Vores likviditet er stram, selv om værdien på papiret vokser. Vi arbejder stenhårdt, vi er stolte og vi gør en indsats, men vi er stadig ikke "vokset ind i himlen". Hvordan ser du, at iværksættervirksomheder i vækst realistisk skal håndtere en skat på en ikke-realiseret (fiktiv) formue, uden at det går ud over investeringer, ansættelser og international skalering?
Læs også: ”Formueskat er endnu en pisk til virksomhedsejere”
Godt i gang i udlandet
Rex Pedersen har endnu ikke fået svar på sit spørgsmål på LinkedIn. Han håber til gengæld, at det bliver besvaret på en måde, der ikke kvæler initiativtagere som ham selv og Johnny Kronborg.
- Vi har udviklet en online software platform indenfor transportsektoren, som ikke fandtes i forvejen. Den forbinder transportkøbende virksomheder med speditører m.m. Vi havde selvfølgelig en tro på, at der var kunder til den, da vi gik i gang. Men når man har noget nyt, skal man først prøve i marken, om det er noget, kunderne kan se sig i. Det har vist sig at vi har løst et reelt problem, da der allerede i dag kører fragt igennem for mere end 1 milliard DK , siger Rex Pedersen.
Produktet er en online Tender platform, der med få klik giver virksomheder tilbud på transport til og fra hele verden, og ifølge Rex Pedersen reducerer virksomheder typisk deres fragtbudget med 15-20 procent, ligesom de opnår markante interne tidsbesparelser, fordi processerne er digitaliseret og automatiseret.
- Vi har mere end 30 års erfaring på området, og vi tror på, at vi har skabt en løsning, der kan bruges til at konkurrenceudsætte og benchmarke komplekse transporttilbud. Vores erfaringer i Danmark er gode, og vi er også i gang i Østrig og forventer at kunne starte op i et land mere inden længe, siger Rex Pedersen.
Læs også: Iværksætter: Formueskat koster os arbejdspladser
Ved ikke selv, hvad de er værd
Men selv om han tror på en lys fremtid, har han meget svært ved at værdiansætte virksomheden. Derfor ved han heller ikke, hvordan det skal udregnes, hvad han ville skulle betale i skat af virksomhedens værdi, hvis Socialdemokratiets forslag om formueskat skulle blive en realitet efter folketingsvalget.
- Vi er lige kommet ud med det første regnskab med sorte tal. Og en ”software as a service” (SaaS) virksomhed bliver ofte vurderet på toplinje frem for bundlinje, så vi ville nok få en pæn vurdering. Men i min optik giver det ikke mening at betale skat af papirpenge. Især ikke fordi kapital er den største vækstbremse som en virksomhed som vores, og vi geninvesterer alt, hvad vi får ind for at få virksomheden til at nå sit fulde potentiale, siger Rex Pedersen.
Læs også: Løvinde tordner mod formueskat
Sindssygt komplekst spørgsmål
DI Business har spurgt Nicolai Wammen om svar på spørgsmålene, men han er ikke vendt tilbage inden deadline. Til gengæld oplyser Jacob Bræstrup, DI’s skattepolitiske chef, at Rex Pedersen stiller et meget relevant spørgsmål.
- Det er sindssygt komplekst at værdiansætte en virksomhed, der ikke er noteret. I den virkelige verden involverer dette højt specialiserede – og højt betalte – fagfolk. Og selv de er ikke enige. Det er derfor man ender med en forhandlet pris. Det kan man ikke lave et skattesystem, der gør, og derfor vil man altid skulle ende med en art teoretisk skatteværdi, som kan være mere eller mindre gavmild eller hård. Præcis som vi kender det fra ejendomsvurderingerne, siger Jacob Bræstrup.
Han fortsætter:
- Nu forklarer Socialdemokraterne, at den værdi, der skal beskattes med formueskat, er den såkaldte bogførte værdi eller egenkapitalen i virksomheden. Det lyder jo umiddelbart godt, og det giver da helt sikkert også et lavere skattegrundlag for de fleste iværksættere. Men det er bestemt ikke uden udfordringer. Bogført værdi eller egenkapital er nemlig ikke en fast størrelse, men afhænger f.eks. af regnskabspraksis. Du kan også have en situation, hvor samme størrelse ejerandel af samme datterselskab står bogført til to forskellige. De udfordringer skal løses, før man har et brugbart forslag, forklarer Jacob Bræstrup.
Læs også: Thorborg: Det gør ondt på Danmark
Udfordrer provenu som S har lagt frem
Jacob Bræstup påpeger også, at den nye udmelding fra Socialdemokratiet udfordrer det provenu, de forventer at få ud af den formueskat, de har foreslået i valgkampen.
- Socialdemokratiets beregninger er foretaget ud fra tal fra Danmarks Statistik, som opgør markedsværdien af unoterede aktier. Hvis de unoterede selskaber i stedet skal indgå med deres bogførte værdi, så forsvinder en meget stor del af provenuet, siger Jacob Bræstrup.
Underdirektøren slutter med at advare mod at tro, at pengene er det eneste problem.
- At beskatte ud fra bogført værdi vil redde mange iværksættere, men ikke alle. Og der opstår lige så mange nye problemer, som det løser. Hvis unoterede aktier beskattes med en ’rabat’, som forsvinder ved en børsnotering, så vil vi se om muligt endnu færre danske børsnoteringer. Det går stik imod den ambition, vi ellers hører fra Christiansborg, slutter Jacob Bræstrup.
Læs også: Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?