Iværksætter: Formueskat koster os arbejdspladser

En formueskat vil omfatte dem med de absolut største formuer, lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun udskrev valg sidste torsdag og samtidig præsenterede Socialdemokratiets første valgtema.

Det fik store dele af det danske iværksættermiljø op af stolene, for de blev pludselig set som ganske formuende uden de reelt havde mange penge på kontoen. Christian Jacobsen er en af dem. Som medstifter af Eupry har han siden 2014 været med til at skabe en vækstsucces, der i dag er værdisat til mere end en halv mia. kr. Men den formue har han og de øvrige medejere på ingen måde i hånden. 

 - Jeg levede i mange år næsten uden indkomst, hvor alt blev brugt på at skabe en virksomhed. Jeg kunne ikke engang få bankens godkendelse til at købe en lejlighed, da vi fik vores første søn. Og vi kørte rundt i en gammel bil. Jeg byggede med andre ord ikke en konkret og tilgængelig formue op. Formuen voksede på papiret, men ikke reelt, fortæller han og fortsætter:

 - Jeg har ikke noget imod at betale skat af de penge, jeg reelt har tjent. Men formueskatten skyder helt forbi, for den kræver betaling for et skind, hvor bjørnen endnu ikke er skudt.

Læs også: ”Formueskat er endnu en pisk til virksomhedsejere”

Arbejdspladser går tabt

Socialdemokratiet vil beskatte formuer på over 25 mio. kr. med 0,5 pct. Det vil i givet fald koste Eupry mange arbejdspladser, forklarer Christian Jacobsen.

 - For os fem stiftere vil vi skulle fyre 5-10 ansatte og bruge penge at give os selv mere i løn, for at kunne betale formueskatten. Og med den vækst vi oplever, vil det svarer til at vi ikke får skabt 20 arbejdspladser i år og 40 arbejdspladser i 2027. Så formueskatten bliver til mange mistede job, selv for et lille selskab som vores, forklarer han.

Fem stiftere grundlagde i 2014 Eupry som et samarbejdsprojekt mellem UNICEF og DTU, hvor virksomheden udviklede sensorer, der overvåger temperaturer på medicin. Det har i dag udviklet sig til en virksomhed med 100 ansatte og eksport til 50 lande, der leverer løsninger til en bred vifte af opgaver. USA er det største eksportmarked, hvor Eupry derfor også har eget selskab.

Artiklen fortsætter under video

Gift for kapitaljagt

Euprys vækst har krævet en del kapital, og i 2024 lykkedes det at skaffe 170 mio. kr. baseret på en vurdering af, at virksomheden er mere end en halv mia. kr. værd. Den situation står flere iværksættere i, når de skal til at skalere op. Og det vil være gift for muligheden for at rejse kapital til vækstrejsen, hvis en formueskat skal tænkes ind i værdiansættelsen. 

 - En formueskat vil trække fundamentet væk under vækstvirksomheder. For selv om de har en høj værdiansættelse, så er det kun en formue på papiret. Det kan stadig gå galt for de virksomheder, og de kan gå ned. Derfor er det alt for tidligt til at man kan sige, at de har en formue, der kan trækkes ud, forklarer Christian Jacobsen.

Formueskatten vil derfor føre til, at iværksættere søger andre steder hen for at rejse kapital, hvilket vil sende vækstvirksomheder ud af Danmark.

 - Det kan eksempelvis være til Sverige eller til USA, hvor vilkårene er bedre. For vores eget vedkommende kan det også blive en overvejelse. Vi har i dag allerede halvdelen af vores eksport i USA, hvor vi derfor har et selskab og ansatte. Samtidig er Sverige jo tæt på, siger Christian Jacobsen og fortsætter:

 - Investorerne hellere placerer deres kapital i udenlandske selskaber, hvor de ikke også skal fonde formueskatten. Men det sender arbejdspladser, virksomheder og fremtidige skattebetalinger ud af Danmark.

Læs også: Thorborg: Det gør ondt på Danmark

Artikel fortsætter under foto

DI: Vi kan tabe til USA og Sverige

Eupry står langt fra alene med den reaktion over en potentiel formueskat, fortæller DI’s chef for iværksætteri Sine Linderstrøm, der har hørt fra flere iværksættere, som er rystet over forslaget.

 - Hvis vi ønsker, at flere virksomheder skal tage springet fra start-up til scale-up i Danmark, bliver vi nødt til at sikre, at rammerne for investering og opskalering er konkurrencedygtige – også sammenlignet med vores nabolande. Ellers vinder Sverige eller USA næste gang, dansk innovation spirer, siger hun.

Formueskatten rammer direkte ned i den virkelighed, hvor iværksætteres formuer ikke er penge i hånden, men værdier bundet i virksomhedernes fremtidspotentiale.

 - Iværksætterne kan ikke bygge bro til fremtidens arbejdspladser, hvis fundamentet er usikkert. Med udsigt til en formueskat risikerer vi at underminere det mod og den langsigtede indsats, som kendetegner de danske vækstvirksomheder, siger Sine Linderstrøm.

Læs også: Formueskat griber ind i kapitaljagt