Udover investeringer i teknologi og opkøb bruger Hagens A/S også en del af overskuddet til at støtte lokale aktiviteter. Det gælder blandt andet Aalborg Håndbold og Vorup Boldklub samt bidrag til Udviklingshæmmedes Landsforbund og Lions Clubs oplysningsarbejde om misbrug for unge.

Foto: Hagens
16.03.26 DIB Nyheder

Skylder mor 15 mio og skal betale formueskat

Henrik Hagens har ingen personlig formue og skylder sin mor 15 mio. kr. Med Socialdemokratiets forslag om formueskat skal han betale 500.000 kr. om året og kan blive tvunget til at flytte arbejdspladser ud af Danmark for at få råd til at betale.

Henrik Hagens er CEO i familievirksomheden Hagens A/S, og repræsenterer 3. generation i virksomheden, som har eksisteret i mere end 80 år i Danmark. De seneste mange år har Henrik Hagens anvendt virksomhedens overskud til at optimere virksomheden, investere i teknologi og opkøb for at skabe en konkurrencedygtig virksomhed i Danmark og datterselskaber i udlandet.

I 2025 investerede virksomheden næsten 22 mio. kr.. mens beløbene i årene før var omkring 14-15 mio.kr.

- Det er vigtigt, at virksomheden tjener penge, så overskuddet kan bruges til investeringer og opkøb. Så vi sparer løbende op i virksomheden til at betale gældsforpligtelser og investere i nye maskiner og teknologi, siger Henrik Hagens.

Læs også: Iværksætter: Formueskat koster os arbejdspladser

Skal betale 500.000 kr. om året i formueskat

Alt er dermed ret godt for Henrik Hagens og for virksomheden og de 250 medarbejdere, hvoraf 100 er ansat i Danmark. Statskassen har også god gavn af situationen og skattebetalingerne fra virksomhedsudbytte og medarbejdernes skattebetalinger.

Men nu er Henrik Hagens blevet lidt nervøs. For med Socialdemokratiets forslag om formueskat skal han betale 500.000 kr. om året i formueskat. Det skal han selv om han ikke har nogen personlig formue stående og selv om han som led i et glidende generationsskifte skylder sin mor 15 millioner kr.

- Den gæld betaler jeg af på ved at trække et begrænset udbytte ud af virksomhedens årlige overskud. Da jeg først skal betale udbytteskat på 42 procent, skal jeg trække lige godt 900.000 kr. ud af udbyttet for at få de 500.000 kr. i hånden til at betale formueskatten, forklarer Henrik Hagens. 

For virksomheden vil det betyde, at soliditeten og markedsværdien falder, mens gældsgraden stiger.

- Udbyttebetalingen til mig kunne også finansieres ved at afskedige 2 medarbejdere eller nedlægge mellem 5 og 8 arbejdspladser i Danmark og oprette dem i enten Ungarn eller Kina, hvor vi har datterselskaber. Det kan vise sig at være den eneste reelle mulighed. Og hvis virksomheden fortsætter den vækst, vi har nu, så jeg skal betale mere i formueskat, kan de arbejdspladser, vi så skaber, måske også ende med at skulle være i udlandet, siger Henrik Hagens. 

Læs også: Løvinde tordner mod formueskat

Betaler skat med glæde

Udover investeringer i teknologi og opkøb bruger Hagens A/S også en del af overskuddet til at støtte lokale aktiviteter. Det gælder blandt andet Aalborg Håndbold og Vorup Boldklub samt bidrag til Udviklingshæmmedes Landsforbund og Lions Clubs oplysningsarbejde om misbrug for unge.

- Det betyder meget for mig, at vi kan bidrage til idrætsliv og sociale formål. Ligesom vi kan tage et medansvar ved at ansætte lærlinge/elever, så yngre medarbejdere kan bidrage sammen med de erfarne medarbejdere hos Hagens, siger Henrik Hagens.

Han synes, det er både rimeligt og nødvendigt, at alle bidrager til det danske samfund.

- Vi betaler vores skat med glæde. Det vigtigste for mig er, at jeg betaler skat, når jeg trækker penge ud af virksomheden som løn eller udbytte. Men det giver ikke mening hvert år at betale en skat af opsparede midler, som vi skal bruge til investeringer, der gør os konkurrencedygtige overfor vores kunder i Danmark og i udlandet. Er vi ikke konkurrencedygtige, så mister vi arbejdspladser i Danmark, og det er jeg alvorligt bekymret for, at formueskatten vil bidrage til, siger Henrik Hagens.

Læs også: Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?

Bliv klogere på formueskat

Læs mere

Vi har ikke et valg

Nu skal der være folketingsvalg. Men i en usikker verden er der kun én valgmulighed, hvis vi vil holde på arbejdspladser og investere i vores tryghed: Vi skal polstre Danmark til fremtiden.

Følg med i Folketingsvalget 2026
Jacob Bræstrup

Jacob Bræstrup

Underdirektør

Relateret indhold