2.100 unge lukket ind hos virksomheder
Landet over har virksomheder åbnet dørene for mere end 2.100 unge i juniormesterlærens første år. Se hvordan din virksomhed kan hjælpe til med ordningen.
Fra skoleåret 2025/2026 blev juniormesterlære indført for at give elever i folkeskolens 8. og 9. klasse mulighed for at være én til to dage om ugen i virksomhedspraktik eller i et praktisk undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, FGU eller ungdomsskole.
Til det brug var der behov for, at virksomheder åbnede dørene for de unge mennesker, og det er gået rigtig godt, mener Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri (DI).
Han henviser til en ny DI analyse, som dokumenterer, at 86 procent af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik, mens 9 pct. er i praktiske undervisningsforløb på en erhvervsuddannelse, og 4 pct. er på en FGU eller en ungdomsskole. Virksomhederne – både private og offentlige – har dermed åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
- Vi er kommet stærkt fra start, når det i ordningens første år er lykkedes at få over otte ud af ti juniormesterlæreelever i virksomhedspraktik. Det er en win-win for både de unge og samfundet: Virksomhederne åbner dørene og finder måske deres næste lærling, mens de unge får styrket troen på egne evner, genfinder motivationen til at gennemføre folkeskolen og får øjnene op for mulighederne i en karriere som faglært, siger Mikkel Haarder.
Læs analysen: Mere end otte ud af ti elever i juniormesterlære er i praktik i en virksomhed
Hjælp flere unge ind i ordningen
Ordningen med juniormesterlære er mest populær uden for byerne, men det giver ifølge analysen faktisk god mening. Andelen af elever, der ikke består både dansk og matematik, er nemlig også højest i netop land- og oplandskommuner.
– Juniormesterlære er et godt tilbud til de elever, som ikke trives i en boglig undervisning, og som derfor har svært ved at afslutte folkeskolen på almindelig vis. Derfor giver det også god mening, at ordningen generelt er mere udbredt i kommuner, hvor mange elever ikke består dansk og matematik. Men der er stadig et uindfriet potentiale, og hvis flere elever skal bestå folkeskolen, bør flere kommuner satse mere på juniormesterlære, mener Mikkel Haarder.
Han opfordrer samtidig også virksomheder til at undersøge mulighederne for at give plads til endnu flere unge.
- Ikke alene bidrager det til at give mange unge mennesker en bedre hverdag, det hjælper også med at løfte en stor samfundsopgave. Og det giver en stærk pipeline til lokal arbejdskraft, siger Mikkel Haarder.
Han oplyser, at virksomheder, der allerede ved, at de gerne vil have en elev i juniormesterlære, kan tage fat i skolelederen på den lokale skole eller f.eks. kommunens erhvervsplaymaker.
Læs også: Juniormesterlære gør skoletræt til eftertragtet lærling hos Pribo
Fakta om juniormesterlære
Juniormesterlære er et praktisk orienteret tilbud i 8. og 9. klasse, hvor elever i op til to dage om ugen er i praktik i en virksomhed eller på en erhvervsskole. Ordningen kombinerer skolegang i kernefag som dansk og matematik med praktisk oplæring for at give en mere varieret skolegang.
Alle kommuner har i dag pligt til at tilbyde juniormesterlære til elever i folkeskolerne. Kontakt evt. den lokale UU-vejleder.
Læs også mere på DI Lærepladsfællesskabet, som kan hjælpe med at finde den relevante kontaktperson i virksomheders hjemkommune.
