EUs erhvervsministre skal tage større politisk ansvar
EU’s erhvervsministre skal tage ansvaret på sig for at få det indre marked til at fungere i praksis, lyder opfordringen fra DI's topchef og en række europæiske søsterorganisationer i et åbent brev bragt i Politico.
Europa mangler ikke analyser af det indre marked. Problemerne er kendt – og det er løsningerne i store træk også. Alligevel halter fremdriften.
Det er budskabet i et åbent brev, som er bragt i Europas politiske medie, Politico. Bag brevet står Dansk Industri (DI) og søsterorganisationer fra Frankrig, Spanien, Holland, Irland og Tjekkiet. Her opfordrer de direkte EU’s erhvervsministre skal at tage et større politisk ansvar og få handlen mellem EU’s medlemslande til at fungere langt mindre kompliceret.
- Det, der mangler nu, er politisk vilje, ambition og handling, siger Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI.
Markedet findes – men mest på papiret
På papiret er det indre marked en af EU’s største styrker. I praksis er det stadig præget af barrierer, fragmentering og forskellig implementering på tværs af medlemslandene.
Ifølge erhvervsorganisationerne er det en central del af problemet, at reguleringen ofte bliver mere kompleks, når den rammer nationalt niveau.
- En del af ansvaret ligger i Bruxelles. Men de enkelte EU-lande er også med til at svække det indre marked gennem nationale særregler og forskellig implementering. Resultatet er, at markedet måske fungerer på papiret, men ikke i praksis, siger Lars Sandahl Sørensen.
Det betyder i praksis, at virksomheder stadig møder forskellige krav, standarder og procedurer, når de forsøger at operere på tværs af EU.
Ny EU-køreplan mangler gennemslagskraft
EU-Kommissionen har for nylig fremlagt en køreplan for at styrke det indre marked frem mod 2027. Den bliver anerkendt som et skridt i den rigtige retning men med væsentlige mangler.
- Køreplanen er et velkomment skridt, men den mangler tænder. Der er ingen reelle konsekvenser, hvis frister ikke overholdes, siger Sandahl Sørensen.
Dermed risikerer initiativet, ifølge organisationerne, at ende som endnu et ambitionspapir uden reel effekt for virksomhederne.
En væsentlig pointe i opråbet er derfor også, at det indre marked kræver aktivt politisk ejerskab. Organisationerne peger på, at EU’s erhvervsministre bør gøre det indre marked til et fast punkt på dagsordenen og agere drivkraft for integration – ikke blot tilsyn.
- Medlemslandene kan ikke både kræve et stærkere indre marked i Bruxelles og samtidig underminere det nationalt. Fremskridt bør måles på, hvor mange barrierer der fjernes – ikke hvor mange nye initiativer der lanceres, siger Lars Sandahl Sørensen.
Konkret startpunkt: Færre byrder – ikke flere
I stedet for nye lag af regulering peger organisationerne på behovet for at rydde op i de eksisterende regler. Samtidig signalerer erhvervslivet, at de er klar til at bidrage ved at identificere konkrete barrierer og arbejde sammen med myndighederne om at fjerne dem.
Et af de områder, hvor der ifølge erhvervslivet er brug for handling, er kommende EU-lovgivning som det ventede Product Act. Her bør fokus være på:
- Harmonisering af regler på tværs af EU
- Modernisering uden nye administrative byrder
- Bedre rammer for grønne og digitale forretningsmodeller
- Hvis rammevilkårene er til stede, er europæiske virksomheder klar til markante investeringer.
- For et halvt år siden meldte 28 af Europas største virksomheder sig klar til at øge deres investeringer i Europa med i gennemsnit op til 50 procent frem mod 2030 – men det kræver, at rammerne er på plads. Her spiller et velfungerende indre marked en afgørende rolle for, om investeringerne realiseres, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs også: DI holder øje med Bruxelles med nyt værktøj i hånden
