Juniormesterlære gør skoletræt til eftertragtet lærling hos Pribo

Danske virksomheder har ifølge en ny analyse fra Dansk Industri (DI) taget godt imod den nye ordning med juniormesterlære for skoletrætte folkeskoleelever.

 Langt de fleste forløb foregår i dag direkte ude i virksomhederne, og hos tømrervirksomheden Pribo i Stensved ser man nu de konkrete resultater. Her har 14-årige Jonathan Topp Andersen skiftet skolebænken ud med høvlebænken to dage om ugen – og det har ændret alt.

- Jeg er ikke den største fan af skolen. Det har før været sådan lidt: ’Åh, jeg gider ikke i dag’. Men her laver jeg noget, jeg godt kan lide. Det er bare fedt at være på arbejde, fortæller han.

Jonathan går lige nu i 8. klasse på Kulsbjerg Skole, men hver tirsdag og torsdag møder han ind hos Pribo. Her er han ikke blot en skoleelev på besøg; han er en del af holdet og med til at lægge tag på huse på blandt andet Bogø og Møn.

Læs analysen: Mere end otte ud af ti elever i juniormesterlære er i praktik i en virksomhed 

En modningsrejse med hammer og sav

For tømrermester og medejer Rasmus Rostgaard Kristiansen har det været en øjenåbner at følge Jonathans udvikling det seneste år. Den usikkerhed, der ofte følger med den alder, er blevet erstattet af modenhed og målrettethed.

- Der er sket en stor forandring. Han er blevet meget mere moden og har rystet de der usikre ting af sig. Når man føler sig godt behandlet og har det godt, kan man slappe af og hvile i sig selv i stedet for at skulle spille smart, siger han.

Udviklingen mærkes også i hverdagen. Jonathan møder stabilt ind. Nogle gange endda mere end forventet.

- Han spørger selv, om han må komme de dage, hvor han egentlig har fri. Og han får jo ikke løn, så det er ren interesse. Det siger noget om, hvordan han har grebet det an, siger Rasmus Rostgaard Kristiansen.

For Pribo handler det om socialt ansvar, men også om rettidig omhu i forhold til rekruttering. Ved at åbne en dør allerede i 8. klasse kan virksomheden forme en mulig lærling længe før, de forlader folkeskolen.

Læs også: 2.100 unge lukket ind hos virksomheder

En investering – ikke en overskudsforretning

Selvom Jonathan arbejder gratis to dage om ugen, understreger tømrermesteren, at man som virksomhed skal ville det af de rigtige årsager.

- Lige nu er det en udgift. Det koster noget for en svend at have sådan en med sig, som skal aktiveres og holdes øje med hele tiden. Vi skal finde ud af, hvad de må, og hvad de ikke må. Jeg tjener ikke på det lige nu, men jeg kender ham indgående. Jeg ved præcis, hvilken god pakke jeg køber ind i, når han skal i rigtig lære, for det ved jeg, han gerne vil, siger mester.

Samtidig peger han på, at ordningen ikke er nogen genvej for alle unge.

- Vi skal passe på, at vi ikke bare skubber alle over i det her. Budskabet skal være: Pas din skole og tag din eksamen. Det her er en løsning for dem, hvor det boglige virkelig - som i virkelig - driller, siger han.

Læs også: Den faglige kløft mellem land og by er steget over de seneste ti år 

Succesopskriften: Den rigtige makker

Hvis man som virksomhed overvejer at tage en skoletræt elev ind, er stabilitet afgørende.

- Jeg parrede Jonathan med den samme svend, Jonas, det første lange stykke tid. Det dur ikke at sende en ung knægt ud med nye folk hver uge. Han skal vide, hvem han møder ind til. Det giver ro, og så kan han vokse med opgaven, fortæller Rasmus Rostgaard Kristiansen.

Samtidig kræver det, at også medarbejderne er med på ideen.

- Det er ikke alle, der kan rumme at have en ung med ude på opgaver. Man skal også kigge på, hvem der har tålmodigheden og lysten til det, siger Rasmus.

Samarbejdet med kommunens erhvervsplaymaker har gjort det lettere at få hverdagen til at hænge sammen. Men der er stadig praktiske udfordringer – blandt andet regler for arbejdstid og brug af værktøj, som gør det svært altid at give de unge en helt almindelig arbejdsdag.

Klar kurs og bedre skoledage

For Jonathan har ordningen haft en tydelig effekt – også i klasselokalet.

- Det er helt klart blevet lettere at tage i skole. Dagene giver mere mening nu, og jeg har en bedre skoledag, siger han.

Han har valgt at fokusere på dansk, matematik og engelsk. Især matematikken giver pludselig mening.

- 100 procent. Når man skal måle op til undertag, så bruger man det hele – gange, dividere og lægge til og fra, siger Jonathan Topp Andersen.

Han er ordblind og var tidligere usikker på fremtiden. Nu er planen klar: EUC i Næstved efter 9. klasse – og derefter en læreplads hos Pribo.

- Jeg har fundet lidt mere ud af, hvad livet går ud på. Man er sammen med voksne mennesker hele tiden, og de fortæller om deres liv. Man finder ud af, at det ikke kun er en dans på roser, men det føles rigtigt for mig, siger han.

Læs også: Her er juniorerne med på holdkortet

Erfaringer og næste skridt

Hos Pribo er erfaringen så positiv, at man ikke afviser at tage flere i juniormesterlære.

- Jonathan har i hvert fald ikke skræmt mig væk. Når han er færdig her efter 9. klasse, tager jeg en snak med kommunens erhvervsplaymaker og ser på, om vi skal have flere ind, siger Rasmus Rostgaard Kristiansen.

Han har allerede set, at gevinsten kan være stor: En kommende, motiveret lærling, der allerede kender til både faget og kulturen i virksomheden.

Fakta om juniormesterlære

Juniormesterlære er et praktisk orienteret tilbud i 8. og 9. klasse, hvor elever i op til to dage om ugen er i praktik i en virksomhed eller på en erhvervsskole. Ordningen kombinerer skolegang i kernefag som dansk og matematik med praktisk oplæring for at give en mere varieret skolegang. Alle kommuner har i dag pligt til at tilbyde juniormesterlære til elever i folkeskolerne. Kontakt evt. den lokale UU-vejleder.

Læs også mere på DI Lærepladsfællesskabet,,som kan hjælpe med at finde den relevante kontaktperson i virksomheders hjemkommune.”