Kommuners beskårede vejvedligehold koster dyrt
Mens trafikken forøges, har danske kommuner over de sidste 7 år skåret 14 procent af budgetterne til vejvedligehold. Det er skidt for økonomi, miljø, sundhed og livskvalitet, viser ny rapport.
I 2025 blev der brugt ca. 9,2 mia. kr. på kommunale veje. Det er det laveste niveau i de sidste 4 år og dermed en del af en nedadgående trend, hvor der over de sidste 7 år er sket en reduktion i midlerne på 14 procent. Det viser en ny analyse udarbejdet af rådgivningsvirksomheden COWI for Dansk Industri, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk Vejforening og Asfaltindustrien.
- Det sker samtidig med, at trængslen stiger, og rapporten dokumenterer også, at det har stor negativ betydning for økonomi, miljø, sundhed og livskvalitet, siger Jacob Pryds Winkel, chefkonsulent i Dansk Industri.
Læs analysen: Samfundsøkonomisk værdi af vejvedligehold
Skader på mennesker og køretøjer
Det første og største problem med faldet i vedligehold er, at huller, ujævnheder og manglende vandafledning på vejene skaber farlige situationer, kan føre til faldulykker, og forårsager trafikulykker.
- De fleste kender måske den ærgerlige følelse, man får i kroppen, når man for sent opdager et hul i vejen og får den der grimme fornemmelse af, at det kunne være gået værre. Det kedelige faktum er, at det ofte går værre og fører til skader på både mennesker og køretøj, siger Jacob Pryds Winkel.
Analysen fra COWI dokumenterer, at hver trafikulykke koster samfundet 3,3 millioner kr., og den peger samtidig på, at dårlig vejvedligeholdelse også medfører mindre fysisk aktivitet og dermed dårligere sundhed blandt borgerne. Samtidig øger huller i vejene og ujævne cykelstier tidsforbruget for både bilister og cyklister.
- Dertil kommer selvfølgelig, at gode og vel vedligeholdte veje, fortove og cykelstier er vigtige for sikker og effektiv mobilitet for borgere og virksomheder i Danmark. Derfor bør kommunerne i højere grad prioritere kapitalbevarende vejvedligehold. Med den nye analyse er vigtigheden af vedligeholdte fortove, cykelstier og veje blevet endnu mere tydelig med klar sammenhæng til borgenes tryghed, sundhed og livskvaliteten i byerne, siger Jacob Pryds Winkel.
Læs også: Op på jernhesten - cykling er en samfundsøkonomisk investering
Sprækker gør asfalt sårbar
Ifølge rapporten betyder de faldende investeringer i vejvedligehold, at der er et efterslæb på op mod 10 milliarder kr. Den regning bliver unødigt større år for år, idet det er veldokumenteret, at løbende vedligehold sparer store summer i forhold til større reparationer eller totalomlægninger, når vejskaderne er blevet for store til, at de kan lappes.
Det bekræfter Colas, som DI Business har fulgt under et vejarbejde i Hillerød Kommune.
- En af de typiske årsager til, at vejene går i stykker, det er frosten. Den får jorden til at arbejde, og så nogle gange forskyder vejkassen eller de underliggende lag sig. Og når først der er kommet en sprække, bliver asfalten sårbar. Vinteren 25/26 har været hård, så det kræver meget vedligehold, og vi oplever også et stort efterslæb på vejnettet, siger Lars Dich-Johansen, asfaltdirektør i Colas.
Han opfordrer samtidig bilister til at udvise større forståelse for nødvendigheden af det vejarbejde, de støder på.
- Vi oplever, at folk bliver irriterede over, at vi arbejder. Men alternativet er jo store huller i vejene, så man får ødelagt sin bil eller sin cykel, hvis man kører i dem, siger Lars Dich-Johansen.
Læs også: DI's anbefalinger til infrastruktur og grøn mobilitet
Artiklen fortsætter under videoen
Colas asfaltdirektør Lars Dich-Johansen oplever, at folk bliver irriterede over vejarbejde. Han mener dog, at det bil være værre, hvis der ikke laves vejarbejde.
Video: Eva Guld KlausenRekordår for genbrugsasfalt
Til reparationerne bruger Colas Danmark gerne genbrugt asfalt. Det har de gjort i ca. 25 år, hvor procenten er øget år for år, så den gennemsnitlige genbrugsprocent i dag er et stykke over 30 procent. Dermed bidrager virksomheden til, at 2025 blev rekordår for genbrugsasfalt.
Nye tal fra Asfaltindustrien viser således, at mere end 1,3 millioner tons asfalt blev genbrugt i Danmark. Samtidig er gennemsnitligt ca. 32 procent af hele asfaltproduktionen i branchen nu genbrug, hvilket også er rekord.
For at imødekomme behovet for mere genbrug ombyggede Colas Danmark i 2025 to sjællandske asfaltfabrikker, så de nu kan håndtere en højere genbrugsprocent. Colas’ laboratorium deltager desuden løbende i forsøg med nye genbrugsmaterialer som genbrugt knust glas, beton og fejesand. Senest har Colas deltaget i et forsøg med genanvendelse af bildæk i asfalt sammen med Aarhus Kommune og virksomheden Genan.
- Vi vil fortsætte arbejdet med at udvikle vores produktion med opmærksomhed på genbrug uden at gå på kompromis med kvaliteten, siger Lars Dich-Johansen, asfaltdirektør i Colas.
Læs også: Erhvervslivet opfordrer private til at sortere affald
Hård vinter giver stor opgave
I KL mener cheføkonom Morten Mandøe, at ordentlige veje er vigtige for, at vores alles hverdag fungerer.
- Derfor er det også en vigtig og prioriteret opgave for kommunerne. Der vil naturligt være udsving fra år til år, og siden sidste år har kommunerne for eksempel afsat flere penge i budgetterne. Men når vi har haft en vinter som denne – og også er udfordrede af markante prisstigninger på asfalt og anlægsarbejde – så er det klart, at vi i kommunerne står med en stor og svær opgave, siger cheføkonomen.
Han mener, at kommunerne skal gøre, hvad de kan for at løfte opgaven.
- Og så har vi samtidig brug for, at Christiansborg giver os de rigtige rammer. For det er heller ingen hemmelighed, at vi lokalt er nødt til at lave hårde prioriteringer af, hvad vores anlægsbudgetter skal bruges på, siger Morten Mandøe.
Læs også: Danmark har brug for samarbejde i en stærk og ansvarlig regering
Effekter af manglende vej-vedligehold
Effekter af manglende vejvedligehold
Flere/Alvorligere ulykker
Fravalg af cykel og gang grundet mindre tryghed som trafikant
Mere slid og reparation
Højere brændstofforbrug
Tidsomkostninger pga. forsinkelser og fartnedsættelse
Øgede CO₂-emissioner og luftforurening
Mere støj
Hæmmet byudvikling, skadet trivsel og inklusion samt øget social ulighed