Dalberg og Erhvervslivets Tænketank er stiftere af initiativet Nordic Compass og varetager den daglige drift.

Foto: Nordic Compass
13.05.26 DIB Nyheder

Ny nordisk industrialliance får ros af DI

Danske aktører som Novo Nordisk Fonden, Chr. Augustinus Fabrikker, Danfoss og Ørsted er gået med i en ny fællesnordisk alliance, der skal styrke nordisk konkurrenceevne. Dansk Industri er med som associeret partner.

Nordic Compass” er navnet på en ny fællesnordisk alliance. Den samler mere end 25 førende nordiske virksomheder og erhvervsorganisationer og har til formål at styrke nordisk konkurrenceevne.

Nordic Compass’ bestyrelse samler ledende profiler fra hele Norden. Formænd er Jyrki Katainen, forhenværende statsminister i Finland samt den norske erhvervskvinde Kristin Skogen Lund.

Bestyrelsen består desuden af folk som Lars Rebien Sørensen fra Danmark, Øyvind Eriksen (Norge), Ásta Fjeldsted (Island), Antti Herlin (Finland) og Jacob Wallenberg (Sverige) samt Christian Frigast og Henrik Skovby som også er generalsekretærer.

- Forskning i verdensklasse og teknologisk kapacitet er afgørende konkurrencefordele for Norden. Ved at samle kapital, forskning og virksomheder på tværs af landegrænser kan vi styrke vores fælles evne til at udvikle og implementere løsninger i stor skala. De nordiske lande er bygget på sammenlignelige institutioner, værdier og samfundsmodeller, hvilket gør det muligt for os både at samarbejde tættere og mere effektivt. Samtidig positionerer det Norden som et troværdigt forbillede for andre regioner i Europa,” udtaler Lars Rebien Sørensen, medlem af Nordic Compass Board og bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse om alliancen.

Læs også: EU har lettet skovbyrder for 6 mia. euro årligt

Norden kan tage lederskab

Udover de stærke kræfter i bestyrelsen samt Dalberg og Erhvervslivets Tænketank - som er stiftere af initiativet og varetager den daglige drift - vil Nordic Compass desuden samarbejde med erhvervs- og interesseorganisationer - herunder Dansk Industri som associeret partner i Danmark - og øvrige aktører på tværs af Norden for at sikre forankring, koordination og komplementaritet.

Det får ros fra DI, hvor adm. direktør Lars Sandahl Sørensen mener, at alliancen kan være med til at pege på konkrete projekter, hvor Norden kan tage lederskab for at styrke sin egen og Europas konkurrenceevne.

- Uden koordineret og konkret handling i Norden risikerer vi at sakke bagud, selvom vi sidder på nogle af verdens stærkeste løsninger. Netop derfor er initiativer som dette så vigtigt. Hvis vi kan skalere de løsninger og stå sammen i Norden kan vi være med til at sætte standarder, der rækker langt ud over vores egen region, siger Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Kom med DI til Sydamerika med ny handelsaftale

Nordic Compass  

Nordic Compass  

Nordic Compass samler mere end 25 førende nordiske virksomheder, fonde og organisationer, som bidrager til initiativet i forskellig kapacitet:

Herunder: Aker ASA, Aker Solutions, Alfa Laval, atNorth, Carl Bennet AB, Chr. Augustinus Fabrikker, Danfoss, Embla Medical, EQT, Ericsson, EY, The Finnish Innovation Fund Sitra, KONE, Kromann Reumert, McKinsey & Company, Nasdaq Nordic, Nokia, Nordea, Nordic Innovation, Novo Nordisk Foundation, Nscale, Saab, SEB, Vattenfall, Wallenberg Investments og Ørsted.

Dalberg og Erhvervslivets Tænketank er stiftere af initiativet og varetager den daglige drift.

Læs mere om Nordic Compass 

Rikke Wetendorff Nørgaard

Rikke Wetendorff Nørgaard

Underdirektør

Anne Hedeager Bentsen

Anne Hedeager Bentsen

Chefkonsulent

Relateret indhold