Sådan kan Grønland bidrage til EU’s selvforsyning
Virksomhederne COWI, Kaya Partners og Greenroc ser stort potentiale i Grønlands undergrund. Interessen for minedrift stiger markant.
Grønland har mulighed for, hvis grønlænderne selv ønsker det, at bidrage til EU’s ambitioner om at kunne stå mere i egen ret. Det skyldes de betydelige mængder af råstoffer og sjældne jordarter, som verdens største ø har i undergrunden.
Råstoffer som vil kunne bidrage til den grønne omstilling og den teknologiske udvikling inden for eksempelvis forsvarsindustrien.
Det fortæller DI’s geopolitiske chef, Peter Thagesen, der blandt står bag et netværk af virksomheder med aktiviteter i Grønland.
- I EU er vi fortsat meget afhængige af kritiske råstoffer fra især Kina. Det gør os meget sårbare, og senest har Kina truet med at indføre eksportrestriktioner på de såkaldte sjældne jordarter, som Kina reelt har en form for monopol på. Derfor arbejder EU nu aktivt på at sikre en højere grad af selvforsyning af strategiske råstoffer, siger han.
EU-støtte til grafitmine
EU’s blik for Grønlands potentiale blev understreget i juni 2025, hvor Amitsoq-minen i Sydgrønland blev udpeget til et strategisk råstofprojekt som et led i ambitionen om at blive mere uafhængig. Virksomheden GreenRoc, med hovedsæde i Hørsholm, er ved at genåbne den 100 år gamle mine, som rummer en betydelig mængde grafit, der er et centralt råstof til batterier og magneter. GreenRoc nøjes ikke med at grave efter grafit og udvide grafitkoncentrat fra minen. Virksomheden går et vigtigt skridt videre og vil stå for den videre forarbejdning af grafitkoncentrat.
- Projektet er på mange måder en kommende succeshistorier, fortæller GreenRocs adm. direktør Stefan Bernstein og uddyber:
- Et vigtigt afsæt er den høje kvalitet af grafit, vi har i Amitsoq. Dernæst er det vigtigt, at vi også selv kan løfte bearbejdningen, som det faktisk kun er Kina, der har teknologien til i dag. Først når vi mestre den teknologi selv, bliver EU rigtigt uafhængig.
Pilotanlæg i gang
GreenRoc har netop taget et pilotanlæg i brug ved Hørsholm. Anlægget kan forarbejde op til et par ton grafit om måneden til den endelige anvendelse.
- Næste skridt er to års udviklingsarbejde i forhold til pilot- og mineanlægget. Det vil munde ud i det afsluttende lønsomhedsstudie. Med det i hånden kan vi finde kapitalen til at udvinde grafitten og bygge et fuld skala anlæg til den endelige forarbejdning, forklarer Stefan Bernstein.
Netop kapital og finansiering er den store udfordring. Derfor var det en stor hjælp, da Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO, bidrog til Amitsoq-projektet med en låneramme på 5,2 mio. euro. EU øremærkede i juni 2025 et milliardbeløb til i alt 13 strategiske projekter, som dog endnu ikke er præciseret. GreenRoc-direktøren forventer, at bidragene til de enkelte projekter snart bliver mere konkrete.
Grafit efterspurgt
Stefan Bernstein mærker en stigende interesse for den grønlandske grafit.
- Elektrificeringen er generelt kun lige ved sin begyndelse, og behovet for batterilagringssystemer stiger i takt med, at man blandt andet placerer batterier ved solcelle- og vindmølleparker. Markedet er der, men Kina er stadig den billigste leverandør af løsninger. Derfor har vi brug for forskellige adgange til kapital, hvis ikke udviklingen skal trække i langdrag, forklarer Stefan Bernstein.
GreenRoc sigter efter en fuldskala produktion i 2029 eller 2030 og vil i Grønland desuden kunne bidrage med omkring 200 arbejdspladser samt opgaver til en række underleverandører.
Artikel fortsætter under billedserie
Rekordinteresse for grønlandsk minedrift
Den stigende interesse for Grønlands råstoffer og minedrift blev for alvor understreget ved verdens førende konference indenfor minedrift, PDAC. Det øgede momentum omkring Grønlands erhvervsudvikling og sikkerheden i Arktis tiltrak rekordmange deltagende virksomheder til rigsfællesskabets delegation. 38 var med – heraf mange for første gang.
Blandt deltagerne var COWI, der har været ved PDAC i flere år, fordi konferencen er et centralt samlingspunkt for den grønlandske og canadiske industri, forklarer Jesper Asferg, der er Executive Business Development Director. Han påpeger, at adgangen til kapital og engagement fra EU samt udbygningen af vedvarende energi er afgørende for udviklingen af minedriften.
- Det ønsker vi at bidrage til. Vi har arbejdet på Grønland de sidste 60 år og åbnede nyt kontor i Nuuk sidste år og har positive forventninger til branchen, ikke mindst fordi der for nylig er udstedt tre udvindingstilladelser, siger han.
Konsulenthuset Kaya Partners har for første gang med ved PDAC som en del af danske delegation, men har også deltaget tidligere. Virksomheden vil gerne bidrage med sin indsigt i Grønland og EU, samt mulighederne for sammen med partnere at udvinde kritiske mineraler og udbygge grøn energi. Desuden fremhæver Kaya også behovet for, at Europa selv bliver i stand til at viderebehandle råstofferne.
- Den nye geopolitiske situation har styrket efterspørgslen efter en højere grad af selvforsyning af kritiske mineraler samt udviklingen af vandkraft og dermed større energiuafhængighed i Grønland, siger Nick Bæk Heilmann, Partners Senior Associate.
Risikoprofilen for kritiske mineraler, herunder i Grønland, udgør fortsat en udfordring, da der er begrænset processeringskapacitet i Europa.
- Derfor er det afgørende, at EU og allierede både har øje for de muligheder Grønland rummer, og samtidig fokuserer på at opbygge en processeringsindustri i Europa, tilføjer han.
Læs mere om PDAC's deltagere her.
Lokale skal inddrages
I Dansk Industri ser Peter Thagesen et stort potentiale for samarbejde mellem grønlandske og danske virksomheder inden for blandt andet råstofudvinding.
- Vi samarbejder derfor tæt med erhvervsorganisationen Grønlands Erhverv om at indfri potentialet. Det er samtidig vigtigt, at det bliver en ansvarlig udvinding, hvor der både tages hensyn til miljøet og sikres at lokalbefolkningens interesser og jobmuligheder bliver tilgodeset, siger han.
Læs også: Lars Sandahl: Grib mulighederne Grønland
Idékatalog til investeringer klar
Inspiration til investeringer i Grønland, kan der findes i nyt idékatalog, som Dansk Industri, Grønlands Erhverv og CIP Foundation netop har udgivet.
Idéerne spænder fra landstrøm i havne, energirenoveringer og elektrificering til nye vandkraftværker, gletsjermel og kritiske mineraler.
Fælles for idéerne er, at de tager udgangspunkt i grønlandske styrkepositioner og bygger videre på de initiativer, der allerede bliver arbejdet på. Investeringsidéerne kan bidrage til et mere mangfoldigt grønlandsk erhvervsliv og mere økonomisk robusthed.
