Bornholmske ovne kunne reddes efter strømafbrydelse

Det var ikke de store brag eller dramatiske eksplosioner, som markerede krisen.

Det var lyden af stilhed. 

Tidligere i år, en formiddag mellem kl. 10 og 12.15, forsvandt strømmen hos HASLE Refractories på Bornholm. Med den forsvandt ikke blot lyset, men også den konstante, nærmest trygge summen fra de store maskiner og blandere, som formgiver de ildfaste specialelementer, der sikrer driften på alverdens cementfabrikker 

For Karen Bladt, direktør hos HASLE Refractories, blev det øjeblik en rå påmindelse om, hvor skrøbelig en moderne produktionsvirksomhed er.

- Man hører med det samme, at produktionen stopper. Computere skifter til batteridrift, lyset går ud, og alle de vante lyde i baggrunden dør ud. Det er en meget speciel følelse at stå midt i, for man indser lynhurtigt, at man er fuldstændig låst. Du kan ikke producere, og du kan knap nok kommunikere, når wifi-forbindelsen hen ad vejen også forsvinder, fortæller Karen Bladt.

På Bornholm er forsyningssikkerheden tæt knyttet til det store søkabel, som bringer strøm fra Sverige. Og bornholmerne ved, at når de store skibes ankre kommer i karambolage med kablet, kan der gå alt fra en halv time til mange timer, før hjulene kører igen.

Læs også: Kommuners beskårede vejvedligehold koster dyrt

En stille fabrik har konsekvenser

Selvom HASLE Refractories slap forholdsvis nådigt i det konkrete tilfælde – de store blandere var heldigvis tomme, og ovnene kunne reddes – så satte oplevelsen sig som en tanke om det, der kunne have været.

For fabrikken er et strømsvigt ikke bare et spørgsmål om tabte arbejdstimer og varer, som måske ikke når frem i tide. Det er også et spørgsmål om ødelagte materialer og komplicerede processer. Og ved lange afbrydelser kan konsekvensen sprede sig til leverancer og kunder, hvis produktionen ikke genoptages i tide

- Vi lever af specialmaterialer til ekstrem varme. Vores ovne kræver præcise temperaturkurver for at fungere. Bliver de afbrudt ukontrolleret, kan det i princippet ødelægge hele produktionen, siger Karen Bladt.

I dette tilfælde kostede det en halv dags produktion, ford HASLE Refractories måtte sende medarbejderne hjem kl. 12. - et kvarter før strømmen vendte tilbage.

- Men vi kunne have stået med en blander fyldt med størknende beton, som i værste fald kunne have krævet udskiftning af dyrt udstyr på op mod en halv mio. kr. Hvis afbrydelsen havde varet i dagevis, ville det også have kunnet mærkes hos vores kunder, fordi vi ganske enkelt ikke ville kunne levere. Det er ikke bare træls, det er en økonomisk risiko, forklarer hun.

Læs også: DI: Erhvervslivet ser frem til samarbejde om totalberedskabet

Koster en million i døgnet

Den vurdering stemmer godt overens med tal fra en ny analyse fra Dansk Industri (DI). Den viser, at industrivirksomheder i gennemsnit taber 1.450 kr. pr. kilowatt-time ved et uvarslet strømsvigt på en time. Og et døgn uden strøm kan koste en gennemsnitlig industrivirksomhed i omegnen af 1 mio. kr. 

DI peger desuden på, at Danmarks kritiske infrastruktur minder om et korthus; når strømmen svigter, forplanter det sig som ringe i vandet – ikke blot i produktionen, men i hele samfundet, og den bekymring har også forplantet sig hos danske virksomheder, hvor bekymringen for såkaldt hybride trusler er steget markant. Blandt virksomheder med over 100 ansatte angiver 34 procent nu disse trusler som en af de største risici mod deres drift. Det er en erkendelse, der rammer plet hos Karen Bladt.

- Det er ikke kun selve strømafbrydelsen, der bekymrer. Det er tanken om, hvor afhængige vi er af en sammenhængende kæde. Hvis strømmen går, kan vi fx ikke få varerne ud via færgen, som kræver landstrøm, og vi kan ikke informere vores kunder. Så et problem ét sted kan hurtigt brede sig til resten af værdikæden, siger hun.

Læs analysen: Et strømsvigt koster op mod 450 gange mere end selve elforbruget

Behov for en ny beredskabskultur

Når Karen Bladt ser frem, efterlyser hun ikke nødvendigvis flere tekniske investeringer i egne anlæg lige nu, men derimod en stærkere dialog med myndighederne om beredskab. Hun savner handlingsanvisning; Hvordan agerer vi, når strømmen bliver væk i dagevis? Hvordan koordinerer vi? 

- Vi har brug for at vide, hvad vi skal gøre, når det sker. Det kunne man med fordel tænke ind i mere systematiske øvelser, ligesom man kender det fra cyberøvelser. Vi skal have mere viden om, hvordan vi håndterer de her situationer, så vi ikke står alene med ansvaret, når lyset går ud og tavsheden rammer. For det er ikke den første time uden strøm, som bekymrer mig mest. Det er, hvad der sker, hvis samfundet skal fungere uden strøm i flere dage, siger Karen Bladt.

Læs også: DI: Fjern forældede regler, så datacentre kan bygge deres egen grønne strøm – så slipper vi for at vælge mellem elbiler og AI

DI: Det er tid til at styrke beredskabet

Hos DI ser man HASLE Refractories oplevelse som et eksempel på, at forsyningssikkerhed ikke længere kan tages for givet. Når strømmen svigter, breder konsekvenserne sig hurtigt til data, kommunikation og andre kritiske funktioner, som moderne virksomheder er afhængige af.

- Hvis man ser samfundet som et sneglehus, ligger el og energi i centrum. Det er forudsætningen for, at vi kan pumpe vand rundt, have data og få vores systemer til at fungere. Går strømmen ned ét sted, kan konsekvenserne brede sig langt ud i værdikæderne, siger Rasmus Anderskouv, underdirektør for samfundssikkerhed og beredskab i DI.

Ifølge DI kræver det et tættere samspil mellem myndigheder og erhvervsliv at håndtere et trusselsbillede præget af både klimaudfordringer og hybride trusler.

- Den enkelte virksomhed kan ikke løfte opgaven alene. Vi ser statslige aktører, der spiller på hele klaveret af angrebsflader, og derfor er der behov for mere videndeling, klare prioriteringer og stærkere rammer for beredskabet, siger Rasmus Anderskouv.

Han peger samtidig på, at virksomhederne bør arbejde mere systematisk med deres sårbarheder, beredskab og øve håndteringen af længerevarende afbrydelser.

- Vi skal have beredskabet ud af skrivebordsskuffen og ind i hverdagen. Et stærkt beredskab er afgørende for, at dansk industri kan håndtere uforudsete hændelser og dermed bevare den høje forsyningssikkerhed, som er en af vores vigtigste konkurrencefordele, siger Rasmus Anderskouv.

Læs også: Stort DI-udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur