Se konsekvenserne for erhvervslivet af regeringens køreplan

Danmark har efter lange forhandlinger fået en ny firkløverregering bestående af S, RV, M og SF.

De lange forhandlinger er mundet ud i et regeringsgrundlag, som naturligvis har stor indflydelse på erhvervslivet. Derfor har vi bedt DI’s politiske chefer gennemgå grundlaget og give deres vurdering af de vigtigste punkter på deres respektive områder.

Nedenfor finder du besvarelser fra DI’s afdelinger:

• Arbejdsmarked,
• SMV og Iværksætteri
• Samfundssikkerhed og Beredskab 
• DI Produktion
• DI Forsvar og Sikkerhed
• DI Transport
• DI Service
• DI Rådgiverne
• DI Biosolutions
• DI Life Science
• DI Vand
• DI Fødevarer
• Uddannelse og Forskning
• DI Digital
• DI Turisme, Kultur & Oplevelser 
• DI Bilbranchen
• Miljøpolitik & Cirkulær økonomi
• Klima
• Energi
• Familievirksomheder
• DI Byggeri  
• Træ og Møbelindustrien
• DI Teknik & Installation
• Europa og International Handel
• DI Ejendom

Savner du noget særligt? Så kontakt Alexander Reventlov Petersen  

Arbejdsmarked: Samarbejde er afgørende

Regeringen vil indgå en trepart og derefter et samlet Velfærdsforlig 2.0 om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv. Målet er bl.a. større fleksibilitet i arbejdstid gennem livet, større tryghed og klarhed om pension og tilbagetrækning samt etableringen af en sporskiftefond, der skal understøtte mulighederne for omskoling.  Regeringen vil også genindføre store bededag som en helligdag, forudsat der er tilvejebragt en stigning i beskæftigelsen, der modsvarer den stigning afskaffelsen af store bededag gav.  

- Vi er glade for, at regeringen involverer arbejdsmarkedets parter i drøftelser af en række vigtige emner, der er helt afgørende for virksomheder og medarbejdere i Danmark. Det er positivt, at målet er at øge arbejdsudbuddet og understøtte omskoling, når forandringerne rammer. Men med de emner, der er på bordet, kan det godt blive en meget svær øvelse at nå godt i mål. Nogle af emnerne, for eksempel fri ved børns sygdom, ville være bedre at overlade til parterne i en overenskomstforhandling uden indblanding fra politisk side, siger direktør for Arbejdsmarked og Personalejura Søren Kryhlmand

Han påpeger, at zig-zag kursen på store bededag viser, hvor uhensigtsmæssigt det er, når politikere blander sig i den danske model.

- Først skal virksomheder håndtere fjernelse af en helligdag og indførsel af løntillæg. Nu skal det hele så vendes rundt igen. Hvis regeringen lever op til forudsætningen om at komme med et kompenserende arbejdsudbud, og genindførslen er et stort ønske fra fagbevægelsen, så vil vi se på, hvordan vi bedst løser det, når vi forhandler overenskomster i 2028, siger Søren Kryhlmand.

SMV og iværksætteri: Gode ambitioner om byrdereduktioner - tempo mangler

Regeringen foreslår flere initiativer, for at skabe bedre rammevilkår for både iværksættere og vækstvirksomheder.

-Vi er i DI særligt glade for det stærke fokus, der er på iværksættere og vækstvirksomheder, der er i tråd med DI’s egne visioner og forslag. Vi har store forventninger til en iværksætterpakke 2.0, hvor målet bør være, hvordan vi sikrer flere danske væksteventyr med global rækkevidde. Regeringens forslag om nordisk vækstalliance, reformering af aktiesparekontoen og indsatsen for at nedbryde barrierer for institutionelle investorers investeringer er her vigtige skridt, siger chef for SMV og Iværksætteri Sine Linderstrøm.

Regeringen vil desuden reducere erhvervslivets byrder med 25 procent frem mod 2035.

- Det er en start. Men DI havde håbet, at man ville forpligte sig til at nedbringe byrdetrykket med 25 procent inden 2030. DI vurderer dertil, at der er et endnu uudnyttet potentiale i at bruge AI og automatisering til at lette virksomhedernes indberetninger og til at nedbringe bureaukratiet i det offentlige generelt. Vi håber derfor, at man implementerer nogle mekanismer og arbejdsprocedurer, som vil sikre bedre erhvervsrammevilkår ift. administration for erhvervslivet fremadrettet, siger Sine Linderstrøm.

Samfundssikkerhed og Beredskab efterlyser bedre rammer

Regeringen lægger op til at styrke samfundssikkerheden gennem opbygningen af et samlet dansk totalberedskab i tæt samspil mellem myndigheder, erhvervsliv og civilsamfund. Fokus er blandt andet på øget resiliens, cybersikkerhed og bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur i lyset af et mere komplekst trusselsbillede.

- Det er meget positivt. Men ambitionerne forudsætter konkrete initiativer, hvis de skal omsættes til reel kapacitetsopbygning. DI efterlyser en klar strategi og bedre rammer for, at virksomheder kan bidrage aktivt til at styrke Danmarks beredskab, siger chef for samfundssikkerhed og beredskab Rasmus Anderskouv.

DI Produktion: Brug for handling – ikke kun analyse

Regeringen foreslår en produktivitetskommission, som kan blive et vigtigt redskab til at styrke dansk konkurrenceevne.

- Det bakker vi entydigt op om.  Kommissionen skal især tage fat dér, hvor Danmark halter: i udbredelsen af automatisering, AI og robotteknologi. Det må ikke være forbeholdt de største virksomheder. Små og mellemstore produktionsvirksomheder skal også have adgang til de investeringer, kompetencer og testmiljøer, der gør ny teknologi til virkelighed på fabriksgulvet. Derfor skal der tænkes i hele kæden – fra idé og finansiering til implementering og uddannelse. Virksomheder, testfaciliteter og uddannelsesinstitutioner skal være med fra start. Ellers mister vi endnu en chance for at styrke dansk produktivitet og konkurrenceevne i en tid, hvor vi ganske enkelt ikke har råd til at stå stille, siger branchedirektør Peter Trillingsgaard.

DI Forsvar & Sikkerhed:  Behov for retning og tempo  

Regeringsgrundlaget lægger op til en ny forsvarsindustriel strategi, hvilket erhvervslivet længe har efterspurgt.

- Vi mangler dog en tidslinje. Det er afgørende, at vi får retning hurtigt, senest med udgangen af 2026. Det er tilfredsstillende, at byrder ryddes af vejen, men vi så gerne, at der var ekstra tryk på behovet for en større, stærkere og mere relevant forsvarsindustri. Hvis vi kan bygge kapaciteter i Danmark, så skal vi gøre det. Hvis det kræver partnerskaber, så skal vi gå den vej. Og hvis ikke vi kan, så skal vi købe i udlandet. Det er også godt med revitalisering af nordisk samarbejde og ambitioner i EU. Men vi savner svar på, hvordan det skal ske, ligesom vi mangler at grundlaget forholder sig til strategisk anvendelse af industrisamarbejde (modkøb). Det er stærkt stigende, men nævnes ikke med et ord, siger branchedirektør Joachim Finkielman.

DI Transport: styrk kollektiv transport

Regeringen vil sænke billetpriserne og styrke den kollektive transport, forbedre mulighederne for elektrificering af transportsektoren, og sætte gang i produktionen af grønne flybrændstoffer i Danmark.

- Vi er glade for, at regeringen vil styrke den kollektive transport, da det er en væsentlig forudsætning for erhvervslivet for at kunne tiltrække arbejdskraft og for at få unge i uddannelse. Det er desuden vigtigt, at regeringen vil fjerne knasterne for elektrificering af transportsektoren og prioritere adgangen til elnettet, og samtidigt få sat skub i produktionen af grønne flybrændstoffer. Det håber vi på bred opbakning til ii Folketinget, siger branchedirektør Hakon Iversen.  

DI Service: Frit valg - et skridt mod mere konkurrence

Regeringen lægger op til at styrke det frie valg i både ældreplejen og sundhedsvæsenet. Ifølge en analyse fra DI kan 51 kommuner i dag ikke tilbyde borgerne et frit valg mellem kommunalt og privat drevne plejehjem.

- Det er grundlæggende uretfærdigt, når man har været vant til at vælge frit hele livet – rejser, bolig, læge, uddannelse, men så holder det pludselig op, blot fordi vi får behov for at komme på plejehjem, siger branchedirektør Jakob Scharff.  

DI Service peger samtidig på, at der er behov for at se på de barrierer, der står i vejen for opførelse af friplejehjem.

- Kravet bør følges op af, at man kommer ned i maskinrummet og får fjernet nogle af de benspænd, der pt. afholder investorer og plejeoperatører fra at etablere nye friplejehjem. Det gælder især den juridiske usikkerhed om huslejefastsættelsen, siger Jakob Scharff.

DI Rådgiverne: Uddannelse og kandidatreform hilses velkommen

Regeringsgrundlaget lægger op til, at det skal sikres, at 90 procent af de studerende i 2028 stadig kan tilgå en heltidskandidat på 120 ECTS, hvis de ønsker det.

- Vi hilser justeringer af kandidatreform-implementeringen velkommen. I kombination med bekræftelsen af den aftalte evaluering af 2028-optaget, og de ekstra STEM pladser, giver det håb om, at der kan arbejdes mod en mere meningsfuld fordeling af uddannelsespladser set i forhold til, hvor der er stor efterspørgsel fra erhvervslivet og lav ledighed, som tilfældet er på tværs af rådgiverbrancherne, siger branchedirektør Dorthe Bjerregaard-Knudsen.

DI Biosolutions: Styrkeposition uden tydelig prioritering

Regeringsgrundlaget rummer flere positive elementer for biosolutions-området, herunder bedre rammer for iværksætteri, kapital og EU-samarbejde. Men sektoren nævnes ikke direkte, hvilket skaber usikkerhed om prioriteringen. Samtidig er der behov for at sikre skalering og fastholdelse af virksomheder i Europa.

- Regeringen skal levere på vækstplanen og sikre, at virksomheder kan skalere i Europa, siger konstitueret branchedirektør Pernille Rype Elley.

DI Life Science: Satsning er et skridt i den rigtige retning

Regeringsgrundlaget indeholder blandt andet en ny life science-strategi, opfølgning på taskforcen vedrørende den amerikanske Most Favored Nation-prispolitik, udbredelse af digitale løsninger, hjemmemonitorering og sundhedsteknologi til borgere med kroniske sygdomme, bedre adgang til vækstkapital samt øget fokus på de økonomiske gevinster ved investeringer i sundhed.

- Regeringen siger de rigtige ting. Men risikoen er, at det bliver ved skåltalerne og de gode intentioner. Danmark er allerede ved at miste terræn på adgang til nye behandlinger, og det kræver klare politiske prioriteringer og hurtig handling at vende udviklingen. Vi har brug for en ambitiøs implementering af sundhedsreformen, en løsning på den amerikanske Most-Favored-Nation politik, markante investeringer i og udrulning af sundhedsteknologi samt et opgør med den regulering og de processer, der i dag bremser innovation. Alternativet er, at Danmark mister sin position som et førende life science-land, siger Peder Søgaard-Pedersen, branchedirektør i DI Life Science.

DI Vand: Fra miljøhensyn til vækstdriver

Regeringsgrundlaget løfter vandområdet som en vigtig politisk dagsorden, især i forhold til drikkevand og kritisk infrastruktur. Men potentialet for at bruge vand som driver for innovation, eksport og vækst er endnu ikke fuldt udnyttet.

- Vand bør i højere grad ses som en strategisk ressource, der kan drive innovation og vækst – ikke kun som et miljøhensyn, der skal reguleres. I dag mangler koblingen til erhvervspolitik, teknologiske løsninger og internationale markedsmuligheder, som vi ser det på andre områder som energi og life science. Hvis Danmark for alvor skal udnytte sin styrkeposition som vandnation, kræver det en mere offensiv tilgang. Med DI’s 2050 vision Vand i Balance peger vi på, hvordan vi kan styrke både miljø, forsyningssikkerhed og danske erhvervspotentialer gennem en mere cirkulær, innovativ og værdiskabende vanddagsorden, siger branchedirektør Lisa Marie Dalsgaard Gerschefski.

DI Fødevarer:  Brug for en stærk fødevaresektor

Regeringen har et initiativ om firepartsaftale om fremtidens griseproduktion.

- Det bør også sikre et fortsat konkurrencedygtigt erhverv på et globalt marked. Når man politisk tager en hel industri op til revision, skylder man også at gøre det med ordentlighed og med grundige overvejelser, siger branchedirektør Jakob Lave.

Grundlaget har desuden et initiativ om en national fødevarestrategi.

- Det vil give god mening – særligt i den tid vi står i – at have det lange lys på og se, hvordan vi kan cementere og endda styrke vores rolle, som en af verdens dygtigste fødevarenationer. Ambitionerne må ikke drukne i et hav af regler, forbud, krav og andet. En national fødevarestrategi skal være opbyggelig og se på, hvordan vi kan styrke dansk fødevareproduktion i hele kæden fra jord til bord, siger Jakob Lave.    

Folkeskole, forskning og teknologi: Ambitioner skal omsættes til faglig fremgang

Regeringen vil investere markant i børn og unge og styrke folkeskolen med nye initiativer, bl.a. AI-strategi og løft af fagligt svage skoler. Det er positivt, men det afgørende bliver, om indsatserne reelt løfter elevernes faglige niveau.

- I fremtidens folkeskole ønsker vi, at kunstig intelligens er på skoleskemaet, og at langt flere elever lærer at læse, skrive og regne. Samtidig havde jeg gerne set et endnu stærkere fokus på at løse folkeskolens faglighedskrise. Vi kan ikke være tilfredse, hvis flere børn trives ved udgangen af denne regeringsperiode men stadig ikke lærer nok til at komme videre i uddannelsessystemet – det er skolens egentlige formål, siger underdirektør Mikkel Haarder, chef for Forskning, Uddannelse & Mangfoldighed.

Han glæder sig desuden over, at Martin Lidegaard (R) ved præsentationen af regeringsgrundlaget lagde vægt på at understrege, at regeringsgrundlaget styrker forskningen, og at der er sat ekstra penge af hertil.

- Jeg læser regeringsgrundlaget sådan, at vi får et opgør med den problematiske modregning af forskningsmidler fra EU i de danske bevillinger, og det ville være et meget vigtigt nybrud, siger Mikkel Haarder.

Endelig bemærker han., at DI glæder sig over 2000 ekstra studiepladser på bacheloruddannelserne, primært inden for STEM-området, som vi har kæmpet for længe. 

- Det er vigtigt at pladserne lægges over hele landet, så vi kan optage de mange unge som står i kø til fx ingeniøruddannelserne, siger Mikkel Haarder. 

 DI Digital: Gode ambitioner på AI – nu skal der handles  

Regeringen har prioriteret kunstig intelligens bredt i regeringsgrundlaget med et særskilt afsnit og konkrete ambitioner på flere områder – fra en bedre og mere effektiv offentlig sektor til stærkere rammer og infrastruktur for erhvervslivet. Grundlaget adresserer både behovet for at opdatere de juridiske rammer og for at sikre, at danske virksomheder kan udnytte teknologien til at styrke konkurrenceevnen.

- Det er meget positivt, at regeringen har prioriteret kunstig intelligens, og generelt rummer regeringsgrundlaget ambitioner om anvendelsen af kunstig intelligens på flere områder, som vil stille Danmark stærkere i de kommende fire år. Nu gælder det om at omsætte de gode politiske hensigter og ambitioner til konkrete handlinger.  Og det skal ske i et tempo, der matcher udviklingen ude i verden, siger branchedirektør Andreas Holbak Espersen.

DI Turisme, Kultur & Oplevelser: Planloven er en nøglebarriere

Det vigtigste er, at man vil igangsætte en modernisering af planloven, og at der i den forbindelse særligt nævnes at det kan være et greb til at ”styrke mulighederne for frilufts- og helårsturisme”.

- Planloven er én af store sten i skoen for turismeudviklingen i landdistrikterne og fortolkes vidt forskelligt rundt i kommunerne, hvilket også skaber store kommunale forskelle på, hvad der kan lade sig gøre og hvor hurtigt. DI støtter, at regeringen lægger op til et nysyn på planloven, og at man i den sammenhæng har blik for, hvordan man derigennem også kan styrke en bredere erhvervsudvikling og herunder turismen udenfor de store byer. Også andre regler, som campingreglement og kystbeskyttelseslinjer udgør store udfordringer for turismeerhvervet i landdistrikterne. Det er derfor vigtigt, at man går i dialog med erhvervslivet om, hvor udfordringerne specifikt ligger, så man får lavet en revision der tilgodeser behovet for udvikling, siger Lars Bertolt Winther, Chef for DI Turisme, Kultur & Oplevelser.

Derudover imødeser han, at man på kulturområdet får udarbejdet en samlet kulturpolitisk vision for Danmark.

- Det vil kunne rammesætte det videre arbejde med reformer og kulturlivets sektorer og tegne en samlet retning for, hvordan kulturlivet skal udvikle sig og udvikles politisk i de kommende år, siger Lars Bertolt Winther.  

DI Bilbranchen: Unik mulighed for at komme af med registreringsafgiften

Regeringen vil følge op på afrapporteringen fra den nedsatte ekspertgruppe for en omlægning af bilafgifterne, når ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger i 2. halvår 2026.

-DI anbefaler regeringen permanent at afskaffe registreringsafgiften på elbiler. Herved sikres fortsat reduktion af CO2-udledningen fra vejtransporten, øget arbejdsudbud samt mindre administration i både staten og i erhvervslivet. Anbefalingerne fra Ekspertgruppen for omlægning af bilafgifterne bør anvendes til at finde en langvarig og holdbar finansiering heraf.

Miljøpolitik & Cirkulær økonomi: stærkt tiltrængt strategi

Regeringen vil udarbejde en national strategi for råstoffer og cirkulær økonomi.

- Det er stærkt tiltrængt, da vi kan se, at der bliver mangel på råstoffer i byggeri og infrastruktur inden for en overskuelig årrække. Vi ser dog samtidig et behov for en egentlig national strategi for cirkulær økonomi, der kan bidrage til at styrke dansk konkurrenceevne og forsyningssikkerhed generelt, siger miljøpolitisk chef Karin Klitgaard

Klima: Mål kræver klare virkemidler

Regeringen vil øge ambitionen om at reducere CO₂-udslippet til 85 pct. i 2035, men har endnu ikke afsat den nødvendige finansiering.

- Jeg har i regeringsgrundlaget ledt forgæves efter virkemidler og økonomi sammen med et nyt 2035 klimamål. Det er en tilgang, som vi i DI lægger stor vægt på, og jeg håber og forventer at det blive ren del af den annoncerede 2035 plan, så ambitioner, implementering, virkemidler og finansiering passer sammen. Jeg ser også frem til en snarlig afklaring af rammerne for CO₂-fangst og -lagring. Det er vigtigt, at vi fastholder momentum her, siger klimapolitisk chef Anne Højer Simonsen.  

DI Energi: Byg, byg, byg

Regeringsgrundlaget har blandt andet fokus på mere elektrificering af vores samfund, en ny energiinfrastrukturplan for 2035 og gennemførsel af en akutplan for elnettet.

- Det glæder jeg mig til at samarbejde med regeringen om. Netop nu er der brug for et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, myndigheder og regeringen, hvis vi skal accelerere den grønne omstilling, styrke vores konkurrenceevne og sikre fremtidens forsyning i en omskiftelig verden. Jeg har særligt to budskaber: Hastelov, hastelov, hastelov og Byg, Byg, Byg, siger branchedirektør Troels Ranis. 

Familievirksomheder: Ny regering freder vilkår for generationsskifte

Regeringsgrundlaget omtaler desværre en forhøjelse af boafgiften med 15 procentpoint for den del af boet, der overstiger 10 mio. kr. Dette vil dog ikke omfatte erhvervsaktiver og rokker dermed ikke ved vilkårene for generationsskifte, oplyste Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på LinkedIn tirsdag aften

Den melding glæder DI

- DI har i de seneste uger været i dialog med centrale politikere for at sikre, at en eventuel forhøjelse af boafgiften og/eller gaveafgiften ikke forringer de vilkår for generationsskifte, som vi sammen har brugt så mange år på at gøre nogenlunde tålelige, siger Jacob Bræstrup, skattepolisk chef i DI.

DI Byggeri - centralt for regeringens ambitioner

Regeringsgrundlaget rummer store ambitioner for bygge- og anlægsområdet. Branchen får en helt central rolle i løsningen af samfundets udfordringer, bl.a. via boligbyggeri, infrastruktur og klimatilpasning.

- Positivt er især opgør med bureaukrati, bedre brug af eksisterende bygninger samt investeringer i bl.a. energieffektivitet og velfærdsbyggeri. Regeringens løfte om at fremlægge en national råstofstrategi er også et positivt skridt – forudsat at strategien denne gang føres ud i livet, siger branchedirektør Rasmus Brandt Lassen. 

Han fremhæver dog også et par bekymringspunkter:

- En nedrivningsafgift vil ramme skævt geografisk og hæmme udviklingen særligt i de tyndt befolkede områder. Og regeringens overvejelse om asbestsanering som “gør-det-selv”-arbejde rejser en række problemer ift. boligejernes sundhed. Her er DI’s forslag om at udvide BoligJob-ordningen med et fradrag for asbestsanering med op til 100.000 kr. en langt bedre og forsvarlig løsning, siger Rasmus Brandt Lassen. 

Træ- og Møbelindustrien: Øg adgang til dansk træ

Den nye regering vil sikre implementeringen af den grønne trepart med ambitiøse målsætninger for mere skov.

- Mere skov vil særligt på længere sigt giver øget adgang til dansk træ som råmateriale og styrke forsyningsgrundlaget for træ- og møbelindustrien. Der ligger dog en stor opgave i at finde den rette balance mellem etableringen af mere beskyttet natur og den råvareforsyningssikkerhed, der udgør en forudsætning for den grønne omstilling af samfundet. Vi håber derfor at der bliver udarbejdet en helhedsorienteret national skovplan, der kan forene målsætningerne for både eksisterende og nye skovarealer, siger branchedirektør Tanja Blindbæk Olsen.

DI Teknik & Installation kalder på handling 

Regeringsgrundlaget peger mod en accelereret elektrificering og udbygning af Danmarks energiinfrastruktur.

- Det er vi tilfredse med.  Men ambitionerne skal følges af handling på fire afgørende områder, siger branchechef Ida Ruge-Andersen Friis:

1) Lokale fleksibilitetsmarkeder — der skal skabes et marked for at udnytte kapaciteten på elnettet langt bedre – bl.a. ved integreret brug af solceller og batterier. Det kræver de rette tarifstrukturer og incitamenter.

2) Færre administrative byrder — Regler for samplacering af fx solceller, batterier og strømforbrug  samt krav om byggetilladelser til solceller på eksisterende tage bremser unødigt den grønne omstilling. Det skal vi have gjort op med.

3) En national batteristrategi — Batterier er nøglen til at håndtere spidsbelastninger og udnytte vedvarende energi optimalt. Derfor skal vi nationalt have taget stilling til, hvordan potentialet bedst udnyttes.

4) Kompetencer og uddannelse — Det tager fire år at uddanne en elektriker og to år at uddanne en forsyningsoperatør. Branchen er klar til at investere i den fremtidige arbejdskraft — men det forudsætter klare og langsigtede rammevilkår, og erhvervsuddannelser, der holder trit med branchens behov.

Europa og International Handel: Styrket konkurrenceevne i fokus

Regeringsgrundlaget lægger vægt på styrke Danmarks og EU's rolle. Herunder en ambition om at fjerne unødige byrder og regulering, implementere handelsaftaler med tredjelande og arbejde for en ensartet håndhævelse af EU-lovgivning.

- En styrket europæisk konkurrenceevne er afgørende for, at Europa kan stå stærkere i egen ret. Det kræver en tydelig europæisk handels- og industripolitik, der reducerer farlige afhængigheder og sikrer et stærkere Europa samtidig med, at vi åbner flere markeder for danske virksomheder. Med det danske formandskab blev der sat klare ambitioner for et stærkere og mere konkurrencedygtigt EU, og dem skal en ny regering nu implementere med fokus på at fjerne unødige byrder, forsimple regler og gøre op med overimplementering og nationale særregler, siger international direktør Sofie Carsten Nielsen.

Hun oplyser samtidig, at DI bakker op om regeringens ambition om at støtte Ukraines vej mod EU-medlemskab.

- Men det kræver en parallel styrkelse af EU’s handlekraft, reform af budget- og støttestrukturer samt en konsekvent merit- og reformbaseret tilgang til optagelse, siger Sofie Carsten Nielsen.

DI Ejendom: stadig mange ubekendte

Regeringen vil med ”Flere boliger i hele Danmark” gennemføre en lang række initiativer, der skal øge udbuddet af boliger og skabe byer i balance. De lancerer blandt meget andet en vidtgående plan for boligudvikling i hovedstaden, en ny forkøbsret for almene boligforeningers køb af private udlejningsboliger samt ændring i reglerne for moms på byggegrunde.

- Det er positivt, at regeringen sætter fokus på de boligpolitiske udfordringer, og at regeringen ikke lægger op til et huslejeloft, som kunne have bremset investeringerne i boligmassen. Vi ser frem til et tæt samarbejde om at få initiativerne omsat til konkrete løsninger. Der er stadig mange ubekendte, men det er afgørende, at der hurtigt kommer klarhed om de politiske udmeldinger. Uafklarede rammer kan skabe usikkerhed, forsinke lokalplaner og gøre byggeriet dyrere. Samtidig er der behov for fremdrift i planlægning og byggesagsbehandling, siger branchechef i DI Ejendom, Helle Juhler-Verdoner.

DI Ejendom vil særligt følge initiativer om boligplaner, boligfordeling, balancen mellem lejebeskyttelse og renovering samt nye regler om forkøbsret og moms.