Efter 2 år med registrering af arbejdstid: Hvor bliver lettelserne af?
Vi spejder stadig langt efter administrative byrdelettelser på toårsdagen for arbejdstidsregistrering, skriver Ulrik Drejsig, CEO i Semler og DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i fælles kronik.
Onsdag den 1. juli er det præcis to år siden, at reglerne om arbejdstidsregistrering trådte i kraft, og danske virksomheder blev pålagt at registrere medarbejdernes arbejdstid.
Samtidig er det et år siden, at DI lancerede den hidtil største kortlægning af virksomhedernes administrative byrder og advarede om, at bureaukrati og regulering var blevet en reel trussel mod både dansk og europæisk konkurrenceevne.
Derfor er dagen også en oplagt anledning til at gøre status.
For to år efter arbejdstidsregistreringen er det svært at pege på, hvilke konkrete gevinster reglerne har skabt – hverken for samfundet eller for medarbejderne. Til gengæld er det let at få øje på konsekvenserne i virksomhedernes hverdag.
Virksomheder bruger tid på systemer, registreringer, kontrol og opfølgning, som ikke skaber værdi. Medarbejdere registrerer timer i systemer, de ofte oplever som meningsløse. Og ledelser bruger ressourcer på dokumentation frem for kunder, innovation og drift.
Tung byrde af administration
Men arbejdstidsregistrering er i virkeligheden kun toppen af isbjerget. Det egentlige problem er den samlede mængde af administrative krav, dokumentationsforpligtelser og kontrolmekanismer, som år efter år bliver lagt oven på virksomhederne. Hver enkelt regel kan måske forklares og forsvares. Men det er summen, der er blevet problemet.
Og den sum er blevet tung. DI's analyse fra sidste sommer viste, at 79 pct. af virksomhederne peger på færre administrative byrder og mindre regulering som det vigtigste politiske initiativ for at styrke konkurrenceevnen. Vigtigere end adgang til arbejdskraft. Det samme billede går igen i DI's virksomhedspanel fra marts i år.
Her fremhæver mere end hver tredje virksomhed bureaukrati og regulering som en direkte vækstbarriere. Og da virksomhederne blev spurgt, hvad en ny regering først og fremmest burde prioritere, svarede 73 pct. af virksomhederne med over 100 ansatte færre administrative byrder og mindre regulering. Det var også den højest prioriterede indsats blandt de mindre virksomheder.
Det er altså alvorlige signaler.
For virksomhederne står samtidig midt i højere energipriser, geopolitisk usikkerhed, mangel på arbejdskraft og hårdere international konkurrence. Alligevel bliver der løbende indført nye regler og registreringskrav, som hver især kan virke begrænsede, men som samlet flytter betydelige ressourcer væk fra virksomhedernes kerneopgaver.
Læs også: Heftig debat om SMV’ernes største udfordring
En ny regulering hver uge
Mellem 2017 og 2022 blev der indført omkring én ny regulering om ugen fra EU. GDPR, EUDR, DSA, CBAM, GPSR – og listen fortsætter.
Samtidig gør vi det ofte endnu vanskeligere for os selv. Når EU-regler skal implementeres i Danmark, går vi ofte længere end nødvendigt. Resultatet er flere krav, mere administration og højere omkostninger for danske virksomheder.
Vi ser også eksempler på nationale regler, som skaber unødige barrierer. I dag er det blevet praktisk talt umuligt at drive virksomhed der bygger bærende stålkonstruktioner og altanbyggeri. Og virksomheder skal kontakte politiet, hvis de ønsker at hejse et flag, der ikke er dansk eller nordisk.
Alt sammen bidrager til den samme tendens: Mere tid bruges på at navigere i regler, vente på godkendelser og mindre tid på at skabe værdi.
Læs også: Ikke mere regelvanvid
Erkendelse på vej
Heldigvis er der tegn på, at erkendelsen er ved at brede sig politisk.
Både i Danmark og i EU er der kommet større forståelse for, at vi ikke kan styrke konkurrenceevnen, hvis stadig flere ressourcer bindes i bureaukrati og dokumentation. I EU har Kommissionen lanceret en række omnibus-initiativer med det formål at reducere byrderne for virksomhederne og styrke det indre marked.
Og herhjemme har regeringen netop sat et ambitiøst mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. frem mod 2035.
Dertil kommer initiativer mod overimplementering og ambitioner om enklere indgange til det offentlige.
Det fortjener ros. Hvis målet indfries, vil det kunne løfte BNP med omkring 30 mia. kr. Men vi havde gerne set, at ambitionen skulle realiseres allerede i 2030. For udfordringen er ikke ti år ude i fremtiden. Den er her og nu.
Problemet er nemlig, at virksomhederne endnu ikke kan mærke forbedringerne i hverdagen.
Tværtimod fortsætter strømmen af nye krav og reguleringer. Og derfor vækker arbejdstidsregistreringen stadig så stor frustration.
Ikke nødvendigvis på grund af selve tidsregistreringen alene, men fordi den for mange virksomheder er blevet et symbol på en udvikling, hvor kontrol, dokumentation og administration gradvist fylder mere end tillid, fleksibilitet og frihed under ansvar.
Regeringen har sat den rigtige retning med målet om færre administrative byrder. Nu mangler virksomhederne og samfundet bare at mærke det.
Læs også: DI roser regeringsgrundlag - nu skal planen blive til handling
