Sandahl: Europa har ikke råd til endnu et tabt år
Vi ved, hvad der skal gøres, men der sker for lidt, skriver DI’s direktør Lars Sandahl på den europæiske medieplatform Project Syndicate i en status ni måneder efter konkurrencetopmøde hos DI i København.
I oktober sidste år stod Frankrigs præsident Emmanuel Macron i København side om side med Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, Polens premierminister Donald Tusk, Danmarks statsminister Mette Frederiksen samt ledere fra 28 af Europas største virksomheder.
De var samlet hos DI til Copenhagen Competitiveness Summit, hvor formålet var enkelt: At diskutere, hvordan Europa kan bevare sin konkurrenceevne i en stadig mere benhård global økonomi.
Macron opsummerede udfordringen præcist:
"Vi ved præcis, hvad vi skal gøre. Det er veldokumenteret i Letta-rapporten, Draghi-rapporten og andre analyser. Spørgsmålet er nu, hvordan vi leverer. Det handler om dage og uger. Jeg vil understrege det, fordi det for mig er helt afgørende, at denne dagsorden bliver gennemført inden årets udgang."
Macron havde ret – og hans pointe gælder stadig i dag. Europa ved godt, hvad der skal gøres. Allerede året før topmødet kom den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, med en alvorlig advarsel om Europas konkurrenceevne. En af de centrale konklusioner i hans rapport var, at Europa står over for et årligt investeringsgab på omkring 800 milliarder euro.
Siden da er presset på Europa kun blevet større. Amerikansk protektionisme er i vækst. Konkurrencen fra Kina skærpes. Sikkerhedstrusler kommer stadig tættere på europæernes hverdag. Samtidig spænder Europa fortsat ben for sig selv med langsom sagsbehandling, fragmenteret regulering og barrierer på det indre marked.
Europa har ikke råd til at tøve længere.
Den gode nyhed er, at erhvervslivet er klar til at være en del af løsningen. Det var netop tanken bag Copenhagen Pledge, som blev præsenteret på topmødet. De 28 virksomheder bag erklæringen har forpligtet sig til i gennemsnit at øge deres investeringer i Europa med 50 procent frem mod 2030 – forudsat at europæiske politikere gennemfører de reformer, der er nødvendige for at styrke konkurrenceevnen og sikkerheden.
Brug for enklere regler
Globale virksomheder som Airbus, Siemens, SAP, Thales, Saab og Novo Nordisk er parate til at investere mere i Europas fremtid. Men investeringer skaber kun værdi, hvis de får de rette betingelser. Kapital styrker ikke automatisk Europa blot ved at eksistere. Uden de rigtige rammer risikerer Europa at forpasse en historisk mulighed.
Virksomhederne efterspørger enklere regler, hurtigere godkendelsesprocesser, billig energi, stærkere infrastruktur og et fuldt velfungerende indre marked.
Derfor indeholder Copenhagen Pledge ikke kun investeringsløfter, men også konkrete forslag til politiske reformer, som kan frigøre Europas konkurrencekraft. Mange af forslagene bygger videre på Draghis anbefalinger om at forenkle regulering, reducere rapporteringskrav, styrke innovationen og gøre det lettere for virksomheder at vokse på tværs af landegrænser.
For få fremskridt
Men fremskridtene siden topmødet i København har været skuffende. En ny konkurrenceevne-tracker viser, at kun fire ud af 35 centrale initiativer er blevet vedtaget formelt. Samtidig befinder 21 initiativer sig stadig i en tidlig udviklingsfase, hvor de endnu ikke kan reducere administrative byrder, sænke virksomhedernes omkostninger eller tiltrække nye investeringer.
Afstanden mellem politiske ambitioner og konkrete reformer er fortsat alt for stor. Selv på områder, hvor der er gjort fremskridt, består udfordringerne. Tre af de fire vedtagne initiativer handler om forenkling, men nye og uensartede krav udhuler mange af gevinsterne for virksomhederne.
Læs også: Dansk cykeleventyr bremses af et bjerg af administrativt bøvl
Absurde barrierer i det indre marked
Europa lider ikke under mangel på rapporter eller strategier. Europa lider under mangelfuld eksekvering.
Den vigtigste opgave er klar: Europa skal endelig færdiggøre og styrke det indre marked. Det er absurd, at europæiske virksomheder stadig møder nationale barrierer, forskellig implementering af regler og forskellige administrative krav inden for verdens største handelsblok.
På et tidspunkt, hvor presset udefra stiger fra alle sider, bør Europa ikke længere lade intern fragmentering og nationale særinteresser spænde ben for fællesskabet.
Der er meget i verden i dag, som Europa ikke kan kontrollere – fra krige og geopolitisk ustabilitet til globale handelsspændinger. Men Europa kan selv beslutte, om virksomheder skal bruge tid på at navigere i 27 forskellige systemer, når de i stedet kunne fokusere på innovation og investeringer på tværs af kontinentet.
Virksomhederne er fortsat klar til at bidrage. Nye tal fra Dansk Industris virksomhedspanel viser et tydeligt skifte i virksomhedernes syn på Europa. Danske virksomheder ser i stigende grad Europa som en sikker havn i en ustabil verden.
Læs også: Efter 2 år med registrering af arbejdstid: Hvor bliver lettelserne af?
Vilje til investeringer
Siden 2019 er danske investeringer i USA vokset med 170 procent, mens investeringerne i EU-landene stort set har stået stille. Men nu signalerer virksomhederne en større vilje til at øge deres engagement i Europa.
Det skifte er vigtigt. Det viser, at virksomheder foretrækker at investere tættere på hjemmemarkedet, når rammevilkårene er stabile og forudsigelige. Det bekræfter samtidig, at Europa har en enestående mulighed for at tiltrække investeringer, som ellers kunne være havnet andre steder.
Europa bør stå klar til at tage imod dem.
Virksomhederne er parate til at være med til at opbygge et stærkere Europa, som kan modstå eksternt pres og sikre fremtidig velstand. Men Europas ledere må matche denne vilje med politisk handlekraft og tempo.
Vi ved allerede, hvad der skal gøres. Nu handler det om at få det gjort.
