Lagervarer må sælges videre med ”ulovlige” etiketter
Virksomheder slipper for at destruere, forcere udsalg eller sætte ny emballage på varer, når nye regler træder i kraft 27. september.
Fra den 27. september 2026 gælder nye mærkningskrav for en lang række produkter. Det sker igennem Empowering Consumers-direktivet, som blandt andet skal gøre det sværere for virksomheder at bruge vage eller udokumenterede grønne udsagn som “miljøvenlig”, “grøn” eller “klimaneutral”, hvis de ikke kan dokumenteres klart, eller mærkerne ikke er underlagt krav baseret på en officiel certificeringsordning .
For mange virksomheder har det rejst et konkret og dyrt spørgsmål: Hvad gør vi med lageret af varer hvor vi har mærker på, der er lovlige i dag, men som i princippet ikke må sælges videre fra den 27. september dato.
- For varer med lang holdbarhed — kaffe, morgenmadsprodukter, dyrefoder, babymad — er det umuligt at nå at omstille sig, inden direktivet træder i kraft. For virksomheder med disse varer stående på lager har scenariet været destruktion, forcerede udsalg eller bruge mange penge på ny dyr emballering, siger Kim Haggren, vicedirektør for Erhvervsjura i Dansk Industri (DI).
Problemet er nu løst
Men så galt er det altså ikke gået. EU har et samarbejde - CPC-netværket, som har ansvar for håndhævelse af europæisk forbrugerbeskyttelseslovgivning. Det har udsendt en fælles tilgang, der giver virksomhederne et rimeligt handlerum til at sælge eksisterende lagerbeholdninger videre, selv om de ikke fuldt ud lever op til direktivets nye mærkningskrav.
Aftalen gælder også digitale materialer og ældre formuleringer på websites, der ikke er nået at blive opdateret.
- Aftalen forhindrer det scenarie, som ville have kostet virksomhederne mest. Men det er ikke den løsning, vi helst havde set. Virksomheder, der tidligt gjorde det rigtige og brugte ressourcer på at sikre compliance, stilles nu ringere end dem, der ventede. Den pointe tager vi med videre i det europæiske regelarbejde, siger Kim Haggren.
DI pressede på
Resultatet er ikke kommet af sig selv. DI har aktivt arbejdet i tæt koordination med BusinessEurope, Eurocommerce og AIM for at få EU-systemet til at reagere på problemstillingen. Arbejdet begyndte allerede i efteråret 2025, hvor DI var med i et fællesnordisk brev til EU-kommissær McGrath. Siden fulgte en fælles europæisk erklæring til Kommissionen fra 18 erhvervsorganisationer, som DI var medinitiativtager til.
- Det her er resultatet af et systematisk lobbyarbejde, hvor vi fra starten var overbevist om, at problemstillingen var reel og berettiget. Når 18 europæiske erhvervsorganisationer råber op i kor, er det svært for Kommissionen at ignorere, fortæller Kim Haggren.
Læs også: Dansk cykeleventyr bremses af et bjerg af administrativt bøvl
Tilbagevendende problem i EU-lovgivning
Han mener, at sagen illustrerer et tilbagevendende problem i EU-lovgivningsprocessen.
- Konsekvenserne af ny regulering forudses ikke tidligt nok. Og når fejlene opdages, er korrektionstiden for kort. Det er præcis den type regulatorisk slagside, som Draghi-rapporten om europæisk konkurrenceevne pegede på i 2024 — og som DI arbejder på at adressere både nationalt og europæisk, siger Kim Haggren.
Han påpeger, at direktivet er tænkt som et led i den grønne omstilling, men at en manglende overgangsperiode ville have tvunget virksomheder til at destruere brugbare produkter og dermed skabt det modsatte af, hvad reglerne sigter mod.
- Når afklaringen kommer sent, er der virksomheder, som allerede har taget regningen. Derfor arbejder vi aktivt for, at bedre konsekvensanalyser og realistiske overgangsperioder bliver en fast del af EU's lovgivningsproces, siger Kim Haggren.
Læs også: Efter 2 år med registrering af arbejdstid: Hvor bliver lettelserne af?
DI fortsætter med at følge implementeringen af CPC-aftalen tæt.
Fakta
Empowering Consumers-direktivet
Er en del af EU’s arbejde for at styrke forbrugernes rolle i den grønne omstilling.
Det skal gøre det sværere for virksomheder at bruge vage eller udokumenterede grønne udsagn som “miljøvenlig”, “grøn” eller “klimaneutral”, hvis de ikke kan dokumenteres klart.
Reglerne stiller også krav om bedre information om blandt andet produkters holdbarhed, reparationsmuligheder og forbrugernes garantirettigheder.
For forbrugerne betyder det, at de i højere grad skal kunne stole på grønne anprisninger og lettere sammenligne produkter på et oplyst grundlag.
Direktivet ændrer ikke i sig selv, hvilke produkter forbrugerne må købe, men det skærper kravene til de oplysninger, virksomheder giver i markedsføring, mærkning og salg.
