Ni komponenter i ét glas rødkål

For de fleste danskere er et glas rødkål bare et glas rødkål. For fødevarevirksomheden Orkla Danmark er det i øjeblikket også et eksempel på, hvordan nye emballageregler kan blive en omfattende administrativ opgave for virksomheder, der egentlig bakker op om målet om mere genbrug og mindre miljøbelastning.

For når Orkla sender rødkål fra produktionen i Skælskør og ud til danske forbrugere skal de nu leve op til EU’s emballageforordning – PPWR – som blandt andet skal sikre mere ensartede regler for emballage i Europa og skubbe udviklingen i retning af mere cirkulære emballageløsninger.

Ifølge Orkla er problemet ikke ambitionen.

- Vi prøver ikke at slippe for reglerne. Tværtimod er vi helt med på fælles regler om, at vi skal være bedre til at genbruge materialer og passe på klima og miljø, siger Kim Ege Møller, kommunikationschef i Orkla.

Han fremhæver i stedet kompleksiteten, sen vejledning og kort deadline som det problematiske.

- I eksemplet med rødkålen er selve glasset kun én del af historien. Der er også etiket, tryk, lim, låg, gummidele, kasser og paller. I alt er der ni emballagekomponenter i ét glas rødkål, der alle skal beskrives. Og vi har altså 500 produkter på markedet, som skal igennem den proces, som emballageforordningen kræver, siger Kim Ege Møller.

Læs også: Bureaukratisk mareridt rammer på onsdag

Sen og ufærdig vejledning er særligt problematisk

For Orkla betyder det, at flere medarbejdere skal bruge store ressourcer på dokumentation, som både skal kunne videregives til myndigheder og kunder.

Særligt problematisk er det for Orkla Danmark både, at vejledningen til regelsættet først kom 9 dage før 12. august, hvor kravene træder i kraft, samt at der er dele af regelsættet, der ikke er færdige endnu. Dermed kan man ikke afslutte projektet, og derfor foreslår virksomheden, at myndighederne i højere grad arbejder baglæns fra målet.

- Hvis man startede med målet og derfra kiggede på, hvilken vejledning virksomheder skal have for at kunne nå det, og hvor lang tid det vil kræve at implementere reglerne ordentligt, så ville man gøre både miljøet, virksomhederne og forbrugerne en tjeneste, siger Kim Ege Møller.

Læs også: Her er VANAs hjælp til emballageforordningen 

Hjælp til succes fremfor straf for fejl

Også DI Fødevarer bakker op om ambitionen om mere bæredygtig emballage. Men branchedirektør Jakob Lave understreger, at grøn regulering kun virker efter hensigten, hvis virksomhederne får klare regler, fælles europæisk fortolkning og realistiske frister.

- Formålet er at fremme bæredygtig og genanvendelig emballage. Branchen er enig i, at det er den rigtige vej at gå. Problemet er processen. Det er svært at forstå, at EU med så kort aftræk sender afgørende vejledning om virksomhedernes pligter og ansvarsfordeling ud, siger Jakob Lave.

Han hører fra mange fødevarevirksomheder, at de stadig mangler afklaring på centrale dele af regelsættet, samtidig med at kravene træder i kraft. Det skaber usikkerhed om ansvar, dokumentation og efterlevelse af reglerne. Det er ifølge Jakob Lave ikke en praksis, man vil se mange andre steder:

- Virksomhederne kan nu risikere sanktioner, uden at de har haft en rimelig mulighed for at tilpasse sig de endelige krav. Derfor bør myndighederne i den første tid fokusere på at hjælpe virksomhederne med at forstå og håndtere reglerne frem for at udstede bøder, siger Jakob Lave.

Læs også: Emballageforordningen - indhold, krav og tidshorisont