Plejehjemsbeboere i Gentofte får hurtig hjælp ved kriser

Klokken er to om natten på et plejehjem. Et vandrør er sprunget, og vandet løber ned gennem loftet. Kort efter rammer det en eltavle, og dele af bygningen mister strømmen.

Sker det i Gentofte Kommune, skal afdelingssygeplejersken ikke længere stå med en krøllet kontaktliste i hånden og forsøge at vække VVS’ere og elektrikere.

Nu kan personalet ringe direkte til et døgnberedskab, som vurderer situationen, planlægger indsatsen og tager ansvar for at løse problemet.

Da den nye model blev testet med en uvarslet øvelse på et af kommunens plejehjem, var første bil fremme på 20 minutter. Kort efter holdt der tre biler mere, og der kom hurtigt styr på de fiktive skader, som var markeret med skilte rundt om i bygningen.

- Øvelsen viser, at hjælpen kommer hurtigt. Og lige så vigtigt, at vores kollegaer i plejesektoren ikke længere er alene hjemme med ansvaret, siger Tobias Øhrgaard Laursen, leder af Kontrakt og Data i Gentofte Kommune.

Tæt dialog om ny løsning

Forud for øvelsen på plejehjemmet lå flere års frustrationer i kommunen.

Der fandtes aftaler med håndværkere, som kunne rykke ud akut, når kommunens tekniske servicefolk var gået hjem. Men i praksis fungerede ordningen dårligt.

Kontaktlisterne var tit forældede eller forsvundet, og plejepersonalet måtte gætte, hvilke håndværkere, der var brug for – og håbe, at de kunne vækkes midt om natten.

- Af respekt for vores kollegaer og borgerne ville vi gerne finde en mere professionel løsning, men vi havde ikke selv en klar ide om, hvordan den skulle se ud, fortæller Tobias Øhrgaard Laursen.

Sammen med kollegaen Christian Nyvang Vildbæk, leder af Gentofte Ejendomme Rengøring, gik han derfor i tæt dialog med personalet på plejehjemmene.

- Når man får kritik, må man gå ud og tage de svære samtaler, og man må være nysgerrig på, hvad der er brug for, siger Christian Nyvang Vildbæk.

Budskabet fra forstandere og personale på plejehjemmene var klart: De ville bruge tiden på borgerne og have en direkte linje til fagfolk, som kunne tage over på de akutte problemer.

Kommunen talte derfor med flere vagt- og skadesservicefirmaer om, hvordan de ville håndtere fx akutte vandskader og strømsvigt – og ikke mindst lede indsatsen.

- Vi ville finde nogen, der hurtigt kunne skabe overblik og håndtere uforudsigelige situationer, og vi fandt ud af, at skadesservicebranchen er godt gearet til den type opgaver, siger Christian Nyvang Vildbæk.

Kortlagt fra kælder til loft

I dag er kommunen lidt over et år inde i et pilotprojekt med skadesservicefirmaet Polygon. Beredskabet har håndteret cirka 40 hændelser, hvoraf de fleste var vandskader.  

Når uheldet er ude, stiller den vagthavende hos Polygon de spørgsmål, der skal til for at afdække problemet. Han kan også lave et videokald, hvor personalet viser skaden frem, før han beslutter, hvad der skal gøres.    

- Så kører vi selv ud eller får fat i håndværkere, der kender plejehjemmet. Vi har nøglebrikker, så vi ikke skal låses ind, og vi har plantegninger, så personalet ikke skal følge os rundt, fortæller Michael Bøgebjerg, afdelings- og storskadechef hos Polygon.    

I kommunens detaljerede indsatsplaner for hvert enkelt plejehjem kan hans folk fx nemt se, hvor vandet kan lukkes, hvor eltavlerne sidder, eller hvilke funktioner der skal prioriteres ved et strømsvigt.  

- Det betyder, at vi kan gå direkte til opgaven, når vi kommer frem, siger han.

Forberedt til længere strømsvigt        

Projektet er allerede udvidet til flere døgninstitutioner, og snart følger skoler og andre kommunale bygninger med aftenaktiviteter efter. Fra årsskiftet har Polygon desuden fået ansvar for nødstrømsgeneratorerne på plejehjemmene ved længere strømafbrydelser.

- Går strømmen i flere dage, bliver der rift om de fagfolk, der kan hjælpe. Med beredskabet ved vi, at nødstrøm på plejehjemmene bliver prioriteret, så lys, medicinskabe og andre kritiske funktioner kan holdes i drift,” fortæller Christian Nyvang Vildbæk.

Når kommunen sender opgaven i udbud i 2027, skal erfaringerne fra pilotprojektet bruges. De kan også gavne andre kommuner, hvor tværfagligt beredskab fylder stadig mere – ikke mindst efter kravet om at kunne håndtere tredageshændelser.  

- Hvis vi pludselig står uden strøm, vand eller varme i tre dage, er det kommunerne, der skal sikre, at borgerne får den hjælp, de har brug for. Det er nødvendigt at have prioriteter og procedurer på plads, for sårbare ældre eller svært handicappede kan ikke sidde og vente i en mørk og kold bolig – de skal have hjælp med det samme, påpeger Tobias Øhrgaard Laursen.     

Læs også: Bornholmske ovne kunne reddes efter strømafbrydelse

DI: Stand-by kontrakter bliver afgørende

I Dansk Industri mener Rasmus Anderskouv, der er chef for DI’s enhed for Samfundssikkerhed og Beredskab, at den nye løsning i Gentofte Kommune er et udtryk for rettidig omhu.

- Det er i stigende grad vigtigt, at både offentlige institutioner og private virksomheder har beredskabsløsninger på plads, fastslår han og forklarer:

- Strømsvigt, cyberangreb og forsyningsnedbrud rammer ofte uforudsigeligt med store konsekvenser. Så en stand-by kontrakt er afgørende for at stå først i køen i akutte situationer og dermed beskytte kerneopgaverne.

Læs også om et gratis beredskabsværktøj til SMV'er, som DI har udviklet sammen med Erhvervsstyrelsen.