Bogbot gør tømrerelever klogere

En tømrerlærling står på byggepladsen og skal fastgøre et undertag til tagfoden. Mester er ikke lige i nærheden, og eleven kan ikke huske alle detaljer. Han kan søge på Google. Eller han kan spørge sin bog.

Det sidste er blevet nemmere med Praxis’ bogBot, en digital AI-assistent, som er bygget direkte ind i Tømrerbogen. Eleven kan skrive “tagfod”, og bogBotten spørger ind til opgaven og leder ham videre til det relevante faglige stof. Svarene indeholder samtidig links til steder i bogen, hvor eleven kan læse mere.

Der er en vigtig forskel på kunstig intelligens, generelle chatbots og Praxis’ bogBot. Kunstig intelligens er den underliggende teknologi. En chatbot som ChatGPT er en generel tjeneste, hvor brugeren kan stille spørgsmål om næsten alt. BogBot er derimod bygget til et bestemt fagligt område. Den søger i kvalitetssikrede lærebøger og bruger teknologien RAG (Retrieval-Augmented Generation) til at finde relevant viden, før svaret formuleres.

Det skal mindske risikoen for, at eleven får et svar fra en tilfældig kilde på nettet.

- Når vores bot henviser til standarder, er det altid de gældende danske standarder og ikke fx tyske standarder. Samtidig sikrer vi, at svaret ikke stammer fra en tilfældig gør-det-selv-snedker, der har lagt en video på YouTube om, hvordan man flækker et tagværk sammen, siger Thomas Skytte, adm. direktør i Praxis.

Læs også: Når du skal lære, skal der bare fuld gas på det hele

Faglig AI-assistent er ikke ChatGPT

Men teknologien skal bruges rigtigt. Det er pointen fra Peter Bruus, AI-chef på erhvervs- og gymnasieskolen NEXT og forperson for et nyt AI-netværk under Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.

- Chatbotten skal bruges i undervisningen til at finde den information, der gør eleven dygtig. Det er en hjælp, men det er ikke et mirakelmiddel. Det hårde arbejde med at lære ligger stadig hos eleven. Det kræver en kombination af information, praksis og øvelser, siger han.

Og sikkerheden i svarene er vigtig, mener Peter Bruus:

– En almindelig chatbot ved ikke, hvornår den svarer forkert. Den giver altid et svar. Hvis eleven ikke har fagligheden til at vurdere svaret, kan det gå galt. Eleven antager, det er rigtigt, og så risikerer vi, at de lærer en forkert praksis.

Peter Bruus peger på, at behovet for AI også afhænger af faget. En tømrer skal kunne finde et præcist mål på et spær, mens andre fag i højere grad kræver vurderinger af usikre oplysninger.

- Der findes en stor gråzone af perifer viden, og det er her, chatbotten er en hjælp, siger han. Pointen er, at AI kan være stærk, når eleven mangler viden for at komme videre. Men jo mere præcist og kritisk svaret er, desto vigtigere er elevens egen faglighed.

Læs også: Kom godt i gang med AI (kursusstart 13 januar 2027)

Fra Google-vildnis til direkte bogadgang 

Praxis udviklede deres bogBot, fordi forlaget kunne se, at mange tømrerelever ikke brugte Tømrerbogen særlig meget i hverdagen.

- Før vi fik botten, kom over halvdelen af trafikken ind i tømrerbogen via Google. Det viste os, at når en lærling står med et akut problem på skolen eller byggepladsen, så søger han på Google først, siger Thomas Skytte.

Med bogBotten sker der noget nyt: Den fungerer som en tilgængelig faglig makker, som betyder, at eleven starter i fagbogen i stedet for at fare vild i Googles usikre kilder. Det kan være ekstra relevant for elever, der har svært ved store tekstmængder.

– På erhvervsuddannelserne er der generelt mange, som er trætte af store tekstmængder. Her gør botten en kæmpe forskel, fordi den kan bruges til at differentiere undervisningen og gøre stoffet enten nemmere eller sværere alt efter elevens behov, siger Thomas Skytte.

BogBotten erstatter dog ikke den digitale lærebog. Tværtimod peger Praxis på, at eleverne bruger svarene til at finde videre ind i selve fagteksten via direkte links.

- De bruger botten til at få en hurtig forforståelse og går så ind de rigtige steder i bogen for at fordybe sig. Men du læser nok ikke længere kapitel 4 fra ende til anden til på onsdag, når du er i lære som tømrer, siger Thomas Skytte.

Find meget mere inspiration om ai på di.dk/ai

AI må ikke blive endnu et add-on

På NEXT er AI allerede en del af undervisernes hverdag. Alle lærere er i gang med at få et AI-kørekort, og underviserne har adgang til ChatGPT via en Edu-licens. Nogle bruger AI til enkle opgaver som at finde stavefejl, uklare formuleringer og misforståelser i undervisningsmaterialer. Atter andre – ildsjælene – bruger teknologien til at udvikle nye læringsmidler. En underviser kan fx uploade dokumentation og bekendtgørelser om et procesanlæg og bruge AI til at skabe en hjemmeside med en opgavegenerator til eleverne.

Sidstnævnte er den udvikling, Peter Bruus gerne vil have mere af. Men den kræver investeringer:

- Der mangler økonomi, og det gør der på flere områder. Der mangler fx midler til efteruddannelse. Der mangler også økonomi til hele den omstrukturering af sektoren, som er i gang på baggrund af alle de senere års digitale muligheder, fortæller han.

Han peger på, at erhvervsskolerne allerede arbejder med et stort antal systemer og dokumentationskrav:

- Vi skal så mange ting i øvrigt, og alle de ting har vi systemer til at understøtte.

Læs også: DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur

Ønsker sig penge til prestigeprojekter

Derfor er det ikke nok blot at lægge endnu en AI-tjeneste ovenpå de eksisterende systemer.

- Hele den omstrukturering af, hvad der skal kunne lade sig gøre med kunstig intelligens, ville gå hurtigere, hvis der kom økonomi til nogle reelle prestigeprojekter. Projekter, hvor man fik afprøvet og organiseret sig rundt om, hvad teknologien faktisk kan, i stedet for at det bare bliver endnu et add-on, håber han.

På længere sigt forventer Peter Bruus, at AI kan ændre selve lærerens digitale arbejdsdag:

- Jeg tror, vi snart vil se en sammensmeltning af alt det. Underviseren skal i mindre grad være it-kyndig for at navigere i det store landskab. De får i stedet en chatbot, de skriver med, som hjælper dem med at strukturere hverdagen. Systemet kommer til at hjælpe underviseren, i stedet for at underviseren selv skal styre alle systemerne, siger han.

Læs også: DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen