Tæt på danske virksomheder - lokalt og globalt
SKRIV TIL OS: Mail omtale og billede til redaktionen på profil@di.dk
Claus Witt er tiltrådt som partner i GreveHolm Consult ApS. Han kommer bl.a. med mange års erfaringer fra Grundfos, hvor han senest var direktør med ansvar for Danmark og Norden.
Helle Reinevald er 1. februar tiltrådt som ny adm. direktør for Eliza Chokolade ApS. Hun har senest været marketingchef hos Good Food Group, hvor hun fratrådte i oktober.
Elena Scaltritti er ansat som ny kommerciel direktør, CCO, hos Haldor Topsøe A/S. Hun tiltræder senest 1. juli og kommer fra en tilsvarende stilling hos SONGWON Industrial Group i Schweiz.
Læs mere
Keld Sandahl, tømrermester i H. Juul Mikkelsen, er ved bestyrelsesmøde den 9. februar valgt som ny næstformand for DI Byggeri Midt- og Vestjylland.
Bo Knudsen, adm. direktør i KPC A/S, er ved bestyrelsesmødet 9. februar valgt som ny formand for regionalforeningen, DI Byggeri Midt- og Vestjylland. Det sker efter, at den tidligere formand Michael H. K. Nielsen har fået nyt job og derfor udtræder af bestyrelsen.
Thomas Bek er forfremmet til COO for Energy, Ports & Projects Divisionen hos Blue Water Shipping og træder dermed ind i koncerndirektionen, der udvides fra tre til fire medlemmer. Thomas Bek kommer fra en stilling som Global Director for Energy & Projects.
Læs mere
Arne Becker tiltræder som direktør for NREP's nye afdeling for byggeri. Han kommer senest fra en stilling som CCO hos Barslund og har mere end 20 års erfaring i ledende stillinger i byggebranchen.
Christophe Bourdon tiltræder 1. april som ny adm. direktør for LEO Pharma A/S. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos Orphazyme A/S.
Læs mere
Ingrid Reumert er ansat som ny Senior Vice President for Group Stakeholder Relations hos Ørsted A/S. Hun kommer fra en stilling som Vice President of Global External Relations & Sustainability hos VELUX.
Læs mere
Daniel Lerup er fra 8. april ny koncernøkonomidirektør (CFO) hos Ørsted. Daniel Lerup er i dag Senior Vice President, Head of Commercial og EPC & Operation Finance i Ørsted og har været ansat i Ørsted siden 2009.
Læs mere