17.01.23 Vi rådgiver dig Nyheder

Råd fra eksperterne: Sådan griber du det amerikanske e-commerce marked an

USA er verdens største økonomi, og med sine 330 millioner indbyggere udgør USA på samme tid verdens største forbrugermarked. Den massive købekraft gør USA til Danmarks største eksportmarked, og i 2022 eksporterede danske virksomheder varer, serviceydelser og løsninger til USA for samlet 200 milliarder danske kroner. E-eksport gør kun det amerikanske marked mere tilgængeligt for danske virksomheder, men hvor starter rejsen? To eksperter giver deres bud på fem ting, du bør vide om det amerikanske marked.

Business is still booming, right?

For både danske B2C og B2B virksomheder ligger der et enormt potentiale i at kunne nå ud til amerikanske kunder og beslutningstagere via online markedspladser i USA. Det samlede B2C e-commerce salg i USA i 2021 nåede 600 billioner, hvilket gør den vestlige supermagt til verdens andet største e-commerce marked kun overhalet af den østlige supermagt, Kina.

På trods af længere perioder med politisk turbulens, økonomisk ustabilitet og stigende inflation i USA, viser en ny analyse fra World Economic Forum, at forbruget blandt amerikanerne er steget med to procent siden 2021. Samtidig viser analysen, at niveauet for både privatforbrug og general import forventes at nå samme niveau som før COVID-19 pandemien allerede i slutningen af 2023.

USA er Danmarks største eksportmarked, og det skal det gerne blive ved med at være. Men det kræver, at danske virksomheder opruster deres salg på globale online markedspladser og skaber stærke e-commerce strategier fokuseret på både B2C og B2B salg. Når et marked udgør godt 42 pct. af verdens samlede forbrugermarked, ifølge The International Trade Administration U.S. Department of Commerce, så er det en no brainer, at vi fra DI’s side skal sikre de bedste vilkår for danske virksomheder til at styrke deres e-eksport globalt. Mille Munksgaard, Chefkonsulent på Dansk Industris kontor i New York

Læs også: Tre afgørende e-commerce trends for din virksomhed i 2023 

Et kig i krystalkuglen

Det amerikanske marked ligger åbent og tilgængeligt, og faktisk er det lukrativt både for B2C og B2B virksomheder. Digital Commerce 360 analysis of U.S. Department of Commerce Data oplyser, at det samlede B2C e-commerce salg i USA i 2022 nåede 253 billion dollars, hvilket er en stigning på 7,3 pct. set i forhold til 2021, hvor salget lå på 243 billion dollars. De mange salg foregik på de ultimativt største platforme i USA, herunder Amazon, Walmart, Apple, Target og Home Depot. 

I den anden ende står B2B salg, der hvert år også omsætter for milliarder af amerikanske dollars. Det samlede B2B e-commerce salg i USA i 2022 var på 189 billion dollars, hvilket er en stigning på 15,9 pct. set i forhold til 2021, hvor salget lå på 163 billion dollars. 

Digital Advisor på Generalkonsulatet i New York, Signe Kraghede Yding Andersen, mener, at det faktisk er en simpel business case for danske virksomheder, som kun er i sin spæde start med e-commerce, om end det kan virke som en stor mundfuld at sætte ind på verdens næststørste e-commerce marked.

”I modsætning til Europa, så skal du i USA som e-eksportør kun sætte dig ind i et lands regler og love, hvilket letter den administrative byrde en del – og det er heldigvis en kæmpe fordel. Desuden er det en verdensdel, der kulturelt og værdimæssigt er nemmere for en dansk virksomhed at agere i end andre store markeder,” Signe Kraghede Yding Andersen

Fem ting du skal vide inden du påbegynder dit e-eksport eventyr 

  1. Du kan ikke bare sælge til USA: USA er et hyper-komplekst og stort marked, hvorfor salg og markedsføring overalt er umuligt. Du er nødt til at gå strategisk til markedet, gøre dit forarbejde godt og nedbryde markedet i mindre bider.

  2. Don’t just dip your toes: På det amerikanske marked får man oftest det tilbage, som man investerer. Hvis du ønsker stor impact hurtigt, er du nødt til at investere de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer i at få den rette tilstedeværelse. 

  3. Afsæt et seriøst marketing budget: Ligesom med etablering og salg i USA, er du nødt til at afsætte et realistisk marketing budget. Du skal være nem at finde online, så sørg for at afsæt de nødvendige midler fra start. 

  4. Industrispecifikke markedspladser er det nye sort: Overvej om disse markedspladser kan bruges som et afsæt for jeres salg i USA. Du kan nemt gå på opdagelse og lade dig inspirere, det er her fremtidens handel finder sted. 

  5. Kig ud og lad dig inspirere af andre industrier og sektorer: Heri kan der være stor inspiration at hente. 

Skal du med? Så er der hjælp at hente

Hvis du overvejer at styrke din virksomheds online tilstedeværelse og e-eksport, så kan Dansk Industri hjælpe dig. Du er velkommen til at tage fat i Mille Munksgaard, Chefkonsulent på DI’s kontor i New York, på mimu@di.dk til en snak om mulighederne, herunder hvordan DI kan hjælpe din virksomhed i USA. 
 
Du kan også finde analyser, tilmelde dig events og være en del af et e-commerce fællesskab ved at deltage i DI´s eCom Club – læs mere her. 

Få mere amerikansk e-commerce fra e-eksportdagen 2022 

Se eller gense hele sessionen om det amerikanske e-commerce marked med Mille Munksgaard og Signe Kraghede Yding Andersen ved E-eksportdagen 2022 herunder.

Mille Munksgaard, Chefkonsulent, Dansk Industri, USA
Signe Kraghede, Digital Sales Advisor, UM Trade Council, I NYC

B2B markeder

  • 7,3X: hurtigere vækst i B2B markedspladssalg end den samlede B2B e-handel 
  • 37 %: af virksomhederne foretager mere end 50 % af deres B2B-køb på markedspladser 
  • >400: branchespecifikke markedspladser i USA – mange er ikke mere end 3-4 år gamle 
Skrevet af:

Alberthe Sander, & Business Analyst DI USA, Camilla Bruun

Relateret indhold