Bedre fælles skattekontrol og opgør med ulovlig statsstøtte

EU-landene bør skabe klare fælles regler, som giver mere fair konkurrence, og de bør samarbejde om effektiv skattekontrol.

  

Hvad er udfordringen eller muligheden?

Det er vigtigt for Danmark og de andre lande i EU, at vi kan fastsætte vores egne skatter og skatteniveau. Skat er en central del af et lands økonomiske politik.

Men der er brug for, at landene samarbejder.

Dels om skattekontrol og administration, så myndighederne i de enkelte EU-lande mere effektivt kan afsløre og opklare skatteunddragelse.

Dels om at koordinere reglerne, så de bliver så enkle og klare som muligt for alle de virksomheder og borgere, der har aktiviteter i mere end ét land. Koordinerede og i nogle tilfælde fælles regler vil lukke de smuthuller i nogle landes skatteregler, som gør det muligt for nogle virksomheder og borgere at slippe for en del af den skat, som de ellers skulle have betalt. Ensartede og koordinerede regler vil også fjerne muligheden for, at lande kan give ulovlig statsstøtte til visse virksomheder ved at tilbyde dem særligt gunstige skatteforhold.

Hver gang en virksomhed eller privatperson slipper afsted med at snyde i skat, går lovlydige virksomheder glip af indtjening og vækstmuligheder, og samfundet går glip af skatter, som vi kunne have investeret i vores fælles fremtid. Derfor er det i alle lovlydige borgeres og virksomheders interesse, at landene både koordinerer reglerne og samarbejder om kontrollen.

Hvad kan EU gøre?

  • EU bør fortsat arbejde for et bedre samarbejde mellem verdens lande om mere effektiv kontrol og koordination.
  • EU skal afdække sager om ulovlig statsstøtte via skattesystemet og stille de involverede virksomheder og lande til ansvar.
  • EU-landene bør vedtage fælles regler om, hvordan man skal beregne selskabsskat (Common Corporate Tax Base, CCTB).
  • EU-landene bør vedtage fælles regler om konsolidering af koncernindkomsten på EU-niveau (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB). Det betyder, at virksomhedernes overskud i alle EU-lande først regnes sammen og derefter bliver beskattet i hvert enkelt land efter hvor stor omsætning og hvor mange medarbejdere og aktiver, virksomheden har i det enkelte land.

  • EU-Kommissionen bør fokusere på de skattepolitiske områder og løsninger, hvor der er realistisk chance for, at landene kan blive enige. For eksempel var det klart fra begyndelsen, at det ville blive meget svært at samle opbakning fra alle landene til EU-Kommissionens forslag om en ny skat på visse digitale virksomheders omsætning. Landene arbejdede samtidig i regi af OECD på at finde en bedre løsning på den udfordring, at enkelte store, globale virksomheder ikke betaler så meget skat i EU, som en del politikere og vælgere mener, at de burde. Men ved at tage en meget åben politisk kamp om forslaget internt i EU, skabte man splittelse inden for EU i stedet for at arbejde sammen om andre vigtige sager, der kan samle landene.

  • EU-Kommissionen kan med fordel rette indsatsen mod skatteregler, der forhindrer det indre marked i at fungere optimalt. Det gælder f.eks. reglerne for national skat på aktieudbytter, der udbetales til aktionærer i andre EU-lande. Skatten på udbytter virker som en unødvendig barriere for kapitalens frie bevægelighed. EU-landene kan med fordel aftale, at kun bopælslandet opkræver skat, uanset om udbyttet kommer fra en virksomhed i et andet EU-land. Landene vil få det samme samlede skatteprovenu, og det vil spare både virksomheder og landenes skattemyndigheder for unødig administration.

Hvad betyder det for virksomhederne?

  • Effektiv kontrol giver en mere level playing field og bedre konkurrence mellem virksomhederne. Det gavner både samfundet som helhed og alle lovlydige virksomheder, når skattesnydere bliver afsløret og alle betaler den skat, de skal.
  • Fælles selskabsskatteregler (CCTB) og konsolidering af koncerners indkomst indenfor EU (CCCTB) vil give sammenhængende skatteregler og reducere administrativt bøvl for virksomhederne, til gavn for små og mellemstore virksomheder.

  • Ophævelsen af skatten på udbytter til aktionærer i andre EU-lande vil fremme udviklingen af et indre marked for kapital (en kapitalmarkedsunion) og sænke kapitalomkostningerne. Lavere omkostninger på kapital vil styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og bidrage til flere jobs og øget velfærd.

Hvad betyder det for danskerne?

  • Mere effektiv skattekontrol af koncerner i EU vil give flere penge i landenes statskasser. Penge, som vi kan vælge at investere i lempelser af skatten eller i uddannelse, infrastruktur, velfærd eller andre fælles goder.

  • Når lovlydige virksomheder sikres en mere level playing field, har de bedre mulighed for at fastholde og skabe produktion og arbejdspladser i Danmark til gavn for danskerne.