Sådan navigerer du i det amerikanske bæredygtighedslandskab

Det er i USA en udbredt opfattelse, at ESG primært anvendes som et værktøj til investeringer og forbedring af finansiel performance. Denne opfattelse skaber en opdeling, hvor ESG primært betragtes som et middel til økonomisk gevinst, frem for en strategi for bæredygtighed. Mange amerikanske virksomheder, særligt mindre virksomheder eller dem med begrænset international eksponering, ser stadig ESG som en økonomisk tjekliste, der fokuserer på miljømæssige (f.eks. reduktion af emissioner) eller sociale (f.eks. samfundsinvesteringer) initiativer. Få virksomheder arbejder helhedsorienteret med bæredygtighed og governance på tværs af hele værdikæden. Denne dissonans mellem opfattelsen af ESG som begreb, kan skabe udfordringer i samarbejdet med kunder og leverandører i USA.

USA’s ESG- og bæredygtighedsreguleringer udvikler sig løbende, men varierer betydeligt mellem delstaterne. Eksempelvis har Californien indført omfattende ESG-krav: SB 253 Climate Corporate Data Accountability Act, SB 261 Climate-Related Financial Risk Act og AB 1305 Voluntary Carbon Market Disclosure Act, mens andre stater har en mere lempelig tilgang. Det er ikke ualmindeligt, at reglerne ændrer sig, og virksomheder må derfor løbende forholde sig til ny lovgivning på delstatsniveau.

Der er stigende fokus på greenwashing og dokumentation af bæredygtige påstande, hvilket har ført til flere retssager og regulatoriske undersøgelser. Dette er særligt relevant for forbrugerrettede virksomheder (B2C), der løber en større juridisk risiko, hvis deres miljø- og sociale påstande ikke er korrekt dokumenteret eller verificeret.

Presset for at håndtere kommunikationen omkring ESG-mål og 'green claims' vokser, hvilket gør virksomheder mere forsigtige med at fremsætte ambitiøse fremtidige mål. I stedet prioriterer de at dokumentere konkrete resultater for at minimere juridiske risici og opretholde troværdighed.

Med det øgede fokus på due diligence i globale forsyningskæder er amerikanske virksomheder under stigende pres for at kunne spore og verificere deres leverandørers bæredygtighedspraksis. Særligt de større virksomheder med globale værdikæder forventes at tage proaktive skridt for at sikre, at deres forsyningskæder stemmer overens med ESG-standarder.

ESG-terminologien varierer mellem USA og Europa, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at der er mindre fokus på ESG i USA, men snarere at forskellige rammer og begreber anvendes. For eksempel anvendes Sustainability Accounting Standards Board (SASB) primært i USA med fokus på finansielt væsentlige ESG-faktorer, mens Global Reporting Initiative (GRI) er bredere anvendt globalt og dækker virksomheders samlede samfunds- og miljøpåvirkning. Mange større amerikanske virksomheder med international tilstedeværelse benytter begge standarder for at sikre en mere omfattende ESG-rapportering.

Samtidig bliver begreber som nature-based solutions, resilience in supply chains og biodiversitet stadig mere udbredte i USA, men deres anvendelse varierer afhængigt af sektor og virksomhedens modenhed inden for ESG. Større virksomheder kan være bekendt med disse koncepter, mens mindre virksomheder kan have begrænset kendskab til dem. For at skabe en mere ensartet ESG-rapportering arbejder mange virksomheder på at harmonisere deres tilgang, men der findes endnu ingen fuldt globale standard. Initiativer som International Sustainability Standards Board (ISSB) under IFRS Foundation søger at integrere og ensrette standarder som SASB og GRI for at øge gennemsigtigheden og sammenhængen i ESG-rapportering på tværs af markeder.

Kun få amerikanske virksomheder medtager 'avoided emissions' i deres ESG-rapportering for at illustrere, hvordan deres løsninger bidrager til at reducere CO₂-udledning i forhold til traditionelle alternativer. Det er dog endnu ikke en udbredt praksis, men har potentiale til at blive et værdifuldt redskab i dialogen med investorer. Andre udbredte måleparametre indebærer 'ROSI-modellen' (Return on Sustainability Investment), der kvantificerer økonomiske gevinster ved bæredygtige initiativer. Flere amerikanske virksomheder anvender dette framework til at sikre, at ESG-investeringer understøtter finansielle resultater.

Store amerikanske virksomheder øger deres fokus på forsyningskæders modstandsdygtighed, især som en konsekvens af COVID-19-pandemien og stigende geopolitiske spændinger, eksempelvis mellem USA og Kina. Tidligere dominerede omkostningseffektivitet og just-in-time-modellen, men nu bevæger mange virksomheder sig mod en mere robust strategi, der omfatter lageropbygning, leverandørdiversificering og investering i ESG-initiativer. Denne udvikling betyder, at leverandører til amerikanske kunder i stigende grad forventes at bidrage til forsyningskædens stabilitet gennem bæredygtige praksisser, risikostyring af miljøpåvirkninger og overholdelse af både lokale og internationale arbejdsmarkedsstandarder. På det amerikanske marked spiller standarder som SASB, GRI og ISSB en central rolle i at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed gennem værdikæden, hvilket danske leverandører bør være opmærksomme på i samarbejdet med amerikanske kunder. Konkret anbefales en proaktiv tilgang, hvor virksomheder ikke kun sikrer compliance, men også opbygger partnerskaber med leverandører for at forbedre risikostyring.

Selvom USA's konkurrencelovgivning, kendt som antitrust-lovgivning, har til formål at forhindre konkurrencebegrænsende adfærd såsom prisaftaler og karteldannelse, kan den skabe udfordringer for samarbejder og joint ventures. Der er stadig muligheder for at etablere strategiske partnerskaber, men man bør være opmærksom på, at lovgivningen er decentral, og retshåndhævelsen ligger ofte hos både føderale og statslige myndigheder, hvilket kan føre til uensartet fortolkning og praksis.

I den seneste tid har ESG-initiativer i USA oplevet øget opmærksomhed fra politiske aktører, og flere højtprofilerede investorer og virksomheder er blevet mødt med antitrust-anklager. Eksempelvis trak en stor investor sig i august 2024 ud af netværket Climate Action 100+, kort tid efter at over 130 medlemmer blev kontaktet af det amerikanske Repræsentanternes Hus som led i en undersøgelse af ESG-programmer. Dette er en del af en bredere politisk og ideologisk modstand mod ESG i USA, ofte betegnet som en "anti-ESG backlash". ESG-samarbejder bliver i nogle tilfælde fremstillet som såkaldte "group boycotts", hvilket kan være ulovligt under antitrust-lovgivningen, hvis det opfattes som en koordineret begrænsning af konkurrencen.

Denne udvikling skaber usikkerhed blandt virksomheder, der ønsker at samarbejde om fælles standarder for bæredygtighed eller emissioner. Mens europæiske myndigheder – herunder EU-Kommissionen – i stigende grad giver vejledning om, hvordan konkurrence- og bæredygtighedshensyn kan forenes, eksisterer der i USA ikke samme klare rammer. Det betyder, at selv gode intentioner om at samarbejde om grøn omstilling kan blive mødt med juridiske og politiske udfordringer, hvis samarbejdet ikke er korrekt struktureret.

Amerikanske virksomheder er ofte tilbageholdne, når det kommer til at dele ESG-data - også data på CO₂- og energi. Denne skepsis kan stamme fra, at der ikke er nogen lovkrav om ESG-rapportering eller finansielle rapporteringer for privatejede virksomheder i USA, hvilket står i stor kontrast til europæiske virksomheder, som ofte opererer under strengere rapporteringskrav. Amerikanske virksomheder anser derfor mange typer af data som værende langt mere sensitive. Der er en opfattelse af, at data relateret til CO₂-udledning og energiforbrug potentielt kan afsløre detaljer om produktionsvolumen, produktionshastighed og salgstal – oplysninger, der kan være konkurrencefølsomme. Derfor er der en stor sandsynlighed for, at disse data bliver betragtet som fortrolige og beskyttelsesværdige.

Da langt størstedelen af amerikanske virksomheder ikke er vant til at arbejde med en etableret rapporteringsstruktur for ESG, kan det også betyde, at relevant data ofte ikke er tilgængeligt. Dette gør det vanskeligere for virksomhederne at fremlægge konkrete ESG-resultater.

I en ESG-kontekst kan der være store forskelle mellem privatejede virksomheder og børsnoterede selskaber. Privatejede virksomheder, som ikke er underlagt de samme rapporteringskrav som børsnoterede selskaber, har ofte større fleksibilitet til at tænke langsigtet i deres investeringer. Da de ikke er under pres for at opfylde kortsigtede profitkrav fra aktionærer, kan de i stedet fokusere på langsigtede investeringer, herunder bæredygtighedsinitiativer, der måske først giver økonomisk afkast på sigt.

På den anden side er børsnoterede selskaber, som er underlagt strenge rapporteringskrav fra myndigheder og børser, ofte fokuseret på at skabe hurtig værdi for aktionærerne. Disse selskaber prioriterer ofte kortsigtede finansielle gevinster og kan derfor være tilbageholdende med at foretage langsigtede investeringer i ESG og bæredygtighed, der ikke  forbedrer bundlinjen med det samme. Presset fra offentlighedens og investorerne om at opfylde kvartalsvise resultater kan altså påvirke deres beslutningsproces og prioriteringer.  

Virksomheder kan fremme innovation og opnå større indflydelse på områder som energieffektivitet, bæredygtig sourcing og ansvarlig ressourcestyring ved at udnytte lokal ekspertise og skabe industrielle alliancer. Flere industrier har eksempelvis haft succes med at udvikle vedvarende energiteknologier og optimere bæredygtige forsyningskæder gennem fælles investeringer og vidensdeling. Sådanne partnerskaber giver mulighed for dele risiko, og kan skabe både økonomiske og miljømæssige gevinster ved at kombinere ressourcer og viden. Samarbejde om ESG-indsatser kan derfor skabe større værdi for både virksomheder og samfundet ved at fremme hurtigere implementering af bæredygtige løsninger og teknologier.