Når I har valgt markeder og lagt en strategi, kan I med fordel benytte jer af DI's mange tilbud, som bringer jer i kontakt med lokale beslutningstagere, udviklere, indkøbere og distributører.
DI tilbyder:
Storkundebesøg, fælles messestande og erhvervsfremstød
- DI arrangerer fælles danske pavilloner på messer rundt omkring i Europa, hvor I kan møde partnere, kunder og høre nærmere om lokale fokusområder.
- DI afholder storkundebesøg, hvor I kan møde europæiske udviklere, beslutningstagere og komme ud at besøge de projekter, som I planlægger at være underleverandør til. Vi arrangerer også VIP-besøg fra europæiske statsoverhoveder, ministre, ambassadører og virksomhedsdelegationer til Danmark, som I kan deltage i.
- DI afholder i samarbejde med The Trade Council tilskudsberettigede erhvervsfremstød, hvor I til nedsat pris kan komme ud at møde centrale beslutningstagere, udenlandske partnere og lokale virksomheder.
Hjælp til etablering gennem DI’s kontorer i udlandet
- DI hjælper jer lokalt ved at være til stede med regionale og lokale kontorer rundt omkring i Europa. Vores kontor i Bruxelles står ligeledes til rådighed med at holde jer opdateret på de seneste initiativer i forlængelse af genopretningsplanerne.
Repræsentation af din virksomhed via DI’s kontorer i udlandet
- DI's kontorer i Europa varetager medlemmernes interesser i forbindelse med udmøntningen af nationale genopretningsplaner og konkrete udbudsmuligheder. Vi hører meget gerne nærmere om, hvilke projekter der har jeres interesse, og hvad der giver udfordringer i kampen om at blive leverandører.
Netværk til erhvervsorganisationer i EU
- DI’s netværk på tværs af EU-lande arbejder på at øge samhandlen og forbinder virksomheder og beslutningstagere.
Officielle erhvervsfremstød med Kongehus og ministre
- DI er centrale partnere i forbindelse med statsbesøg på tværs af EU-lande.
I kan følge med i, hvilke arrangementer DI afholder om projekter tilknyttet EU-landenes nationale genopretningsplaner. DI har i 2021 afholdt 15 arrangementer, som har sat fokus på konkrete eksportmuligheder.
Arrangementer EU's Genopretningsplan - DI (danskindustri)
Kontakt DI og hør nærmere om, hvordan du kommer i betragtning som leverandør og møder lokale udviklere og partnere.