Folketingsvalg 2026

Velstand er ikke en selvfølge. Den skabes af virksomheder, der investerer og ansætter i Danmark. Hvis vi vil fastholde arbejdspladser og tiltrække nye investeringer, skal vores rammevilkår matche de lande, vi konkurrerer med.

Derfor bør en ny regering sænke selskabsskatten med to procentpoint over de kommende to år, så den danske sats igen ligger på niveau med de øvrige små og mellemstore økonomier i EU’s indre marked – særligt i vores nærområde. Samtidig bør der indgås en aftale om yderligere lempelser frem mod 2035, så den danske selskabsskat forbliver konkurrencedygtig i takt med udviklingen i omverdenen.

Uden konkurrencedygtige virksomheder ingen investeringer.
Uden investeringer ingen finansiering af fremtiden.

Vi har ikke et valg.

Bliv klogere på selskabsskat og dets betydning for dansk erhvervsliv.

Stærke virksomheder er forudsætningen for stærk velfærd. Hvis virksomheder skal skabe værdi og arbejdspladser, skal de bruge tiden på drift og udvikling – ikke unødig administration.

Derfor bør en ny regering vedtage et bindende mål om at reducere de administrative byrder med 25 pct. inden 2030 – både nationalt og på EU-niveau.

Reduktionen skal særligt lette hverdagen for de mange SMV’er, som rammes uforholdsmæssigt hårdt af administrative krav, fordi de ikke har egne regulatoriske afdelinger eller compliance-funktioner.

Målet skal følges op af en årlig reduktionsforpligtelse på 4 mia. kr., målt ved AMVAB, så der sikres reel fremdrift frem mod 2030. Samtidig skal der placeres et klart politisk ansvar med mandat til at sikre resultater på tværs af hele centraladministrationen.

Uden enklere rammer ingen vækst.
Uden vækst ingen finansiering af fremtiden.

Vi har ikke et valg.

Bliv klogere på administrative byrder og dets betydning for erhvervslivet.

Det er den private værdiskabelse, der finansierer vores velfærd. Adgangen til flere medarbejdere er afgørende, hvis vi skal styrke forsvaret, levere på den grønne omstilling, sikre bedre velfærd og stå stærkere i konkurrencen med landene omkring os. Uden tilstrækkelig arbejdskraft kan vi ikke indfri de ønsker og prioriteter, vi har for Danmark.

Derfor bør en ny regering forpligte sig til at skabe 100.000 flere private arbejdspladser frem mod 2035, hvoraf størstedelen realiseres i den kommende regeringsperiode.

Flere skal blive længere på arbejdsmarkedet. Efterløn og tidlig pension bør afskaffes, og seniorpension målrettes dem, der reelt er nedslidte. Med den demografiske udvikling er det ikke holdbart at fastholde ordninger, der tilskynder personer, som kan og vil arbejde, til at trække sig tidligt tilbage. Det vil øge arbejdsudbuddet med godt 9.000 personer og styrke de offentlige finanser med ca. 3¾ mia. kr.

Skatten på arbejde bør sænkes. For at øge arbejdsudbuddet og styrke danske virksomheders mulighed for at tiltrække og fastholde internationale talenter bør mindst 5 mia. kr. prioriteres til personskattelettelser i den kommende regeringsperiode. Midlerne bør anvendes til et højere loft over det maksimale beskæftigelsesfradrag, en reduktion af det skrå skatteloft, så de øverste marginalskatter ensrettes i hele landet, samt genindførelse af fuldt fradrag for høje lønninger.

Den offentlige administration bør nedbringes, og teknologien udnyttes bedre. Regeringens egen målsætning om, at brug af AI skal frigive 30.000 årsværk i 2035, bør realiseres med mindst halvdelen i den kommende regeringsperiode. Frem mod 2030 bør mindre bureaukrati og mere teknologi samlet indebære et effektiviseringskrav på mindst 15 mia. kr. Det kan bl.a. ske gennem ret til digital sagsbehandling for standardiserede processer, bedre deling af indrapporterede data på tværs af myndigheder, så virksomheder kun indberetter samme data én gang, samt en AI-reform, der giver alle offentligt ansatte adgang til avancerede AI-værktøjer og -agenter.

Samtidig skal virksomhedernes administrative byrder reduceres med 25 pct. Det vil frigøre arbejdskraft svarende til 12-14.000 flere årsværk i det private.

Uden reformer ikke nok arbejdskraft.
Uden tilstrækkelig arbejdskraft ingen holdbar finansiering af fremtiden.

Vi har ikke et valg.

Danmark er et digitalt foregangsland – og skal forblive det. Hvis vi vil løfte produktiviteten og sikre fremtidens velstand, skal vi accelerere anvendelsen af kunstig intelligens i hele samfundet.

Derfor bør en ny regering gennemføre en national AI-reform.

Reformen skal give alle offentligt ansatte, studerende, lærere, forskere og civilsamfundsorganisationer gratis adgang til avancerede AI-værktøjer og AI-agenter i en toårig forsøgsperiode. Formålet er at lette administrative opgaver, styrke læring, forbedre informationssøgning og understøtte problemløsning.

Samtidig bør regeringen medfinansiere etableringen af en AI-gigafabrik i Danmark, der samler massiv regnekraft og giver forskere, iværksættere og virksomheder adgang til AI-infrastruktur i verdensklasse. Det skal styrke innovationen, skabe nye løsninger og gøre Danmark mere digitalt robust og teknologisk selvstændigt.

Uden teknologisk styrke ingen produktivitetsløft.
Uden produktivitetsløft ingen finansiering af fremtiden.

Vi har ikke et valg.

Innovation er motoren bag produktivitet, konkurrenceevne og varig velstand. Hvis Danmark også i fremtiden skal skabe værdi, arbejdspladser og løsninger på samfundets udfordringer, kræver det højere investeringer i forskning og innovation.

Derfor bør en ny regering løfte de offentlige investeringer i forskning og innovation til mindst 1,1 pct. af BNP i en kommende regeringsperiode. Det vil styrke Danmarks konkurrenceevne og skabe nye løsninger og gode arbejdspladser.

Første skridt bør være at stoppe modregningen af EU-hjemtag i de offentlige forskningsbudgetter, så forskningsinstitutioner og virksomheder får stærkere incitamenter til at deltage i EU’s forsknings- og innovationsprogrammer. Det er særligt vigtigt i lyset af forventede stigninger i de europæiske investeringer, som ellers vil reducere det danske statslige forskningsbudget.

På den korte bane bør der som led i forsvarsforliget investeres mindst 1 mia. kr. årligt i forskning og udvikling inden for forsvar og sikkerhed – uden at reducere det civile forskningsbudget. Investeringerne kan målrettes områder som radar- og satellitteknologi, navigation, droner, kvanteteknologi, cybersikkerhed og rumteknologi, hvor der er samspil mellem forsvar og dansk erhvervsliv.

Som led i det samlede forskningsløft bør der desuden afsættes 1,5 mia. kr. til grønne forskningsbevillinger. Grøn forskning er afgørende for at opnå klimaneutralitet, beskytte natur og miljø og realisere Danmarks potentiale for at bidrage til globale reduktioner af drivhusgasser.

Endelig bør der inden for rammerne af det nuværende forskningsbudget investeres mindst 2 mia. kr. årligt i udviklingen af kritiske digitale teknologier som AI, kvanteteknologi, cybersikkerhed og rumteknologi via de årlige forskningsreserver. Midlerne skal udmøntes målrettet gennem bl.a. Innovationsfondens programmer som Grand Solutions og Innobooster for at fremme innovation, teknologiudvikling og introduktion af nye danske løsninger på markedet.

Uden forskning ingen innovation.
Uden innovation ingen finansiering af fremtiden.

Vi har ikke et valg.

Folketingsvalget 2026 afholdes tirsdag d. 24. marts. Folketingsvalget skal afholdes mindst hvert fjerde år, og regnes fra den forrige valgdato. Statsministeren kan dog vælge at udskrive valg før, hvilket også er tilfældet denne gang.

Det seneste folketingsvalg i Danmark blev afholdt tirsdag den 1. november 2022. Efter valget gik partierne i gang med regeringsforhandlinger. Valget blev kendetegnet ved en tæt valgkamp og fremgang til flere partier i midten af det politiske spektrum.

Ifølge Grundloven skal der afholdes folketingsvalg mindst hvert fjerde år. Statsministeren kan dog udskrive valg tidligere, hvilket ofte sker i praksis, men aldrig senere end fire år efter det forrige valg.

Et folketingsvalg er en demokratisk proces, hvor danske borgere over 18 år, der har valgret, vælger medlemmer til Folketinget. Folketinget er Danmarks nationale parlament og består af 179 medlemmer. Valget foregår som en direkte og hemmelig afstemning, hvor vælgerne stemmer på partier og/eller kandidater, der opstiller til Folketinget.

Den 15. december 2022 offentliggjorde statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet), at der ville blive dannet en flertalsregering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. Denne regering blev også omtalt som “SVM-regeringen”. Det var første gang i mere end 40 år, at Danmark fik en regering hen over midten, hvor både Socialdemokratiet og Venstre indgik i samme regering.

Regeringens hovedpunkter var fokus på økonomiske reformer, velfærd og den grønne omstilling - Styrket samarbejde på tværs af de traditionelle blokke i dansk politik - Udpegelse af Mette Frederiksen som statsminister, Jakob Ellemann-Jensen (Venstre) som vicestatsminister og forsvarsminister, samt Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) som udenrigsminister.

Dansk Industri (DI) udtrykte umiddelbart efter regeringsdannelsen tilfredshed med, at der blev dannet en bred regering. DI fremhævede i sin officielle reaktion, at det var positivt dermed at samle partier fra både rød og blå blok, hvilket kunne give et bredere ansvar for nødvendige reformer og styrke stabiliteten i dansk politik. DI understregede samtidig behovet for, at regeringen havde et stærkt fokus på at sikre vækst, arbejdspladser og den grønne omstilling, samt skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet. DI udtalte også, at de så frem til et konstruktivt samarbejde om bl.a. arbejdsmarked, skatter, uddannelse og grøn omstilling.