Arne Pension – en udvidelse gambler med dansk økonomi
Pensionsudspillet om at ændre på den såkaldte levetidsindeksering, er en opfordring til, at flere raske mennesker skal stoppe med at arbejde i utide. Vi bør i stedet tale deres arbejdsindsats op og belønne seniorer for deres arbejdslyst.
Hvis Arne Pensionen udvides får det konsekvenser for virksomheder og danskernes velfærd
Hvis forslaget gennemføres, risikerer Danmark på den korte bane at forværre arbejdsudbuddet med 18.000 personer i arbejdsstyrken og knap 59.000 i år 2080.
Arbejdsdygtige danskere, som både virksomheder, velfærdsstaten og lokale fællesskaber har brug for. Danmark har i årevis nydt fremgang, netop fordi flere seniorer er blevet på arbejdsmarkedet og bidraget med erfaring, overblik og arbejdsglæde. Det vil blive endnu sværere at finde medarbejdere til virksomhederne, til velfærdsinstitutioner og offentlige arbejdspladser.
Staten mister skattegrundlag, velfærden svækkes, og det bliver sværere at prioritere vigtige investeringer. Risikoen er, at et større antal raske medarbejdere forlader arbejdsmarkedet før tid, hvilket er skadeligt for både virksomheder og det danske samfund som helhed. Gennemføres forslaget vil det forværre holdbarheden for dansk økonomi med 30 mia. kr. på sigt.
Målgruppen for Arne Pensionen bliver udvidet markant, og det giver jo ingen mening. Det er raske mennesker, der godkendes til Arne Pensionen, og det er kun en fjerdedel af dem, der i dag er godkendt til ordningen, der bruger den ret. Der er ikke et behov for en udvidelse, når der er så få, der bruger den. Søren Kryhlmand, Direktør for Arbejdsmarked & Personalejura
Seniorer og fremtidens arbejdsmarked
- På ti år er der kommet 174.000 flere lønmodtagere over 60 år.
- Næsten 60 pct. af de 64-årige er nu i arbejde, imod kun en tredjedel for ti år siden.
- Seks ud af ti danskere trækker sig fortsat tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen.
De største problemer ved at udvide Arne Pensionen:
- Udspillet udhuler arbejdsstyrken og gør det vanskeligere at sikre medarbejdere til både virksomheder og velfærdsinstitutioner.
- Forslaget gambler med dansk økonomi, fordi skatteindtægter falder, mens finansieringsbyrden stiger. Det vil svække mulighederne for at investere i velfærd, uddannelse, sundhed, og grøn omstilling.
- Erfaringerne viser allerede nu, at ordningen fortrinsvis benyttes af raske - ikke nedslidte - og møder ikke målet om social retfærdighed.
Hvad anbefaler Dansk Industri:
- Belønne de medarbejdere, der bliver længere på arbejdsmarkedet - fx via et skattefrit år for seniorer med mange års anciennitet.
- Ordninger skal målrettes danskere, der reelt er nedslidte, ikke en udvidelse til brede, raske grupper.
- Understøt arbejdslysten og motivationen i virksomhederne - ikke mindst for de medarbejdere, der bringer erfaring, overblik og stabilitet ind i organisationerne.
Læs mere om DI’s kritik og løsningsforslag
Hvad er Arne Pension?
- Arne Pension blev skabt som mulighed for tidlig tilbagetrækning for personer med lang anciennitet på arbejdsmarkedet. Ordningen er ikke betinget af helbred, men af dokumenteret tilknytning til arbejdsmarkedet – typisk mindst 42 år.
- Kun ca. en fjerdedel af de godkendte bruger ordningen reelt.
- Allerede i dag trækker seks ud af ti sig tilbage før folkepensionsalderen, og der findes adskillige andre ordninger (efterløn, seniorpension, førtidspension) for dem der reelt har behov:
FAQ om Arne Pension:
Hvad er Arne Pension?
Arne Pension, officielt kaldet Tidlig Pension, er en ordning, der giver medarbejdere med mange år på arbejdsmarkedet mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.
Hvad går forslag om at ændre den såkaldte levetidsindeksering ud på?
Forslaget hæver ydelsen, gør det lettere at opnå retten og gør det muligt for flere at trække sig tidligt tilbage. Det indebærer også en langsommere stigning i pensionsalderen.
Hvor meget får man i Arne Pension i 2026?
I 2026 er den højeste sats for Tidlig Pension 15.650 kroner om måneden før skat. Dette gælder uanset om du er gift, samlevende eller enlig. Årligt svarer det til 187.800 kr.
Hvordan påvirker pensionsalder økonomien?
Jo længere folk arbejder, jo mere bidrager de til samfundet og finansieringen af vores fælles velfærd.
Hvornår kan man søge Arne Pension?
Man kan søge, når der er få år til folkepensionsalderen, hvis man har haft mange år på arbejdsmarkedet.
Hvilke andre tilbagetrækningsordninger findes?
Er man nedslidt, er der allerede gode muligheder for tilbagetrækning via førtidspension eller seniorpension.