Formueskat i Danmark – Hvad betyder det for erhvervsliv og velfærd?
Formueskatten, som flere partier vil indføre, burde hedde en iværksætterskat. Eller slet og ret en skat på alt det, vi skal leve af i fremtiden. For det er præcis det den rammer: iværksættere, familieejede virksomheder, nye ideer og risikovillig kapital.
Hvad er problemet med formueskat?
Formueskat lyder måske som en skat på store private formuer. Men når formuen er bundet i unoterede virksomheder, arbejdspladser, maskiner og investeringer, rammer skatten ikke bare ejeren. Den rammer også virksomhedens mulighed for at investere, udvikle sig og ansætte flere.
For problemet er, at skatten ikke kun rammer penge, der står frit på en konto, men også værdier, der arbejder i virksomhederne. Det kan tvinge ejere til at trække kapital ud eller sælge ejerandele for at betale skatten. Resultatet er færre midler til innovation, vækst og nye arbejdspladser. Midler, der ellers kunne være brugt til at skabe flere arbejdspladser og bidrage til fremtidens velfærd.
Det er en skat, som ingen er tjent med.
Skattens konsekvenser baseret på det nuværende forslag:
- Formueskatten kan ramme 850.000 jobs
Den vil i høj grad ramme Danmarks familieejede virksomheder. Det er virksomheder, som står for 3 ud af 4 job uden for hovedstaden og i alt 850.000 jobs 1. Hertil kommer jobs i ejerledere virksomheder og andre selskabstyper. Se analyse: Formueskat vil koste arbejdspladser i hele landet. - Formueskatten rammer iværksættere, der skaber nye arbejdspladser og vækst i hele landet
Alene siden 2001 har de 22.000 personer, som forslaget ønsker at beskatte skabt 12.000 nye virksomheder og 56.000 arbejdspladser. Omkring halvdelen af arbejdspladserne ligger uden for hovedstadsområdet.
For mange iværksættere er formuen ikke frie midler. Den er investeret i virksomheden. De tager ofte kun en minimal løn ud og har ingen frie midler til at betale denne skat. Konsekvensen er at iværksætteren kan gå personligt konkurs. Alternativt må investorerne betale regningen, og så bliver det svært at tiltrække kapital til vækst. Se analyse: Formueskatten rammer kernen af dansk iværksætteri. - Formueskat i Norge: En formueskat vil gøre Danmark 16 mia. kr. fattigere
Formueskatten i Norge bliver ofte fremhævet som et konkret eksempel på, hvad der kan ske, når man beskatter formuer, der i praksis er bundet i virksomheder. Et studie fra Princeton University viser, at den norske økonomi er skrumpet med 1,3 pct. af BNP som direkte konsekvens af deres formueskat.
Overført til danske forhold betyder det, at Danmark bliver 16 mia. kr. fattigere om året. Det er penge, der ellers kunne være brugt på folkeskoler, sundhed og grøn omstilling. I Norge har vi set en stor udvandring af landets mest succesfulde iværksættere. Vi risikerer det samme i Danmark. Se analyse: Formueskat kan koste Danmark milliarder i velstand, - Risiko for mindre dansk ejerskab over virksomheder
En formueskat kan også føre til mindre dansk ejerskab af danske virksomheder. Hvis danske ejere bliver presset økonomisk, kan flere virksomheder ende på udenlandske hænder.
Det går stik imod ambitionen om øget økonomisk og teknologisk robusthed i en mere usikker verden. Hvis vi vil have stærke danske virksomheder med langsigtede danske ejere, bør vi ikke gøre det vanskeligere at eje og udvikle dem i Danmark. Se kampagne: Hvem skal Eje Danmark ? - En formueskat svarer reelt til forhøjelse af selskabsskatten
Selv om den formelt ikke er en selskabsskat, fungerer den i praksis som et tillæg til selskabsskatten på omkring 4-5 procentpoint i gennemsnit. Når ejere beskattes af værdier bundet i virksomheder, svarer det reelt til en ekstra belastning af det at drive virksomhed i Danmark.
På et tidspunkt, hvor vores nabolande sænker selskabsskatten for at tiltrække investeringer, risikerer Danmark i praksis at gå den modsatte vej. Det vil svække vores konkurrenceevne. Se artikel: Selskabsskat i Danmark – Hvorfor en lavere selskabsskat styrker erhvervslivet. - Formueskatten sætter velfærden og det økonomiske råderum over styr
De sidste tre år, er der blevet prioriteret over 100 mia. kr. fra det økonomiske råderum. Det er skabt af danske virksomheders værdiskabelse, eksport og investeringer.
En skat på formuer svækker netop det erhvervsliv, der er med til at skabe fundamentet for vores fælles velfærd. Derfor handler debatten ikke kun om skat. Den handler om, hvordan vi sikrer fremtidens velstand, arbejdspladser og økonomisk råderum. Se analyse: Formueskatten vil gøre Danmark fattigere.
Vi ønsker ikke at bidrage til en debat, hvor befolkningsgrupper stilles op mod hinanden. Den rigtige debat er ikke, hvem vi kan beskatte mest. Den er, hvordan vi gør Danmark rigere som samfund. Det kræver investeringer, risikovillighed og privatejerskab. Derfor er formueskat ikke en løsning.
FAQ om formueskat
Hvad er formueskat?
Den er en skat på værdien af en persons samlede formue. Problemet opstår, når formuen ikke består af frie kontanter, men af værdier bundet i virksomheder og investeringer.
Hvem rammer den?
Den kan ramme iværksættere, familieejede virksomheder, ejerledere, ejendomsvirksomheder og investorer, fordi deres formue ofte er bundet i virksomheder og ikke står frit til rådighed.
Hvorfor er DI imod formueskat?
DI er imod denne skat, fordi den kan føre til færre investeringer, svækket konkurrenceevne, mindre dansk ejerskab og færre arbejdspladser.
Hvad betyder det for virksomhederne?
Denne skat kan betyde, at ejere må trække kapital ud af virksomheden eller sælge ejerandele for at betale skatten. Det giver mindre rum til vækst, innovation og ansættelser.
Hvornår skal man betale formueskat?
I dag skal man ikke betale formueskat i Danmark, fordi den generelle formueskat blev afskaffet fra og med 1997. Når spørgsmålet fylder nu, skyldes det, at Socialdemokratiet har foreslået at indføre en ny formueskat. I forslaget er der tale om en årlig skat på store formuer.
Hvad er formueskat i Norge?
I Norge betales der en årlig skat af nettoformuen. Den beregnes på baggrund af værdien af fx ejendom, bankindeståender, aktier og erhvervskapital fratrukket gæld. Disse skatteindtægter går både til kommune og stat.
