Formueskat – hvad er op og ned i debatten?
Her mod slutningen af valgkampen er det på sin plads at gøre en kort status over vel nok valgets hidtil mest dominerende emne: Formueskat.
DI har forsøgt at samle det væsentligste herunder med henvisning til, hvor man kan finde mere information.
Hvem har foreslået formueskat og hvad har de foreslået?
Umiddelbart før og efter valgudskrivelsen har flere partier på venstrefløjen foreslået en formueskat. Det gælder Enhedslisten, SF samt Socialdemokratiet. Fælles for forslagene er, at de alle indfører en årlig skat på personers samlede formue over et vist niveau. Forslagene varierer i sats og bundgrænse, som illustreret nedenfor. Alle forslagene tillader sambeskatning af ægtefæller.
|
Parti |
Skattesats |
Bundgrænse |
|
Socialdemokratiet |
0,5 pct. |
25 mio. kr. + friværdi af primærbolig op til 10 mio. kr. |
|
SF |
0,5 pct. |
10 mio. kr. |
|
Enhedslisten |
1 pct. |
35 mio. kr. |
Hvad indgår i min ”formue”?
Med få tilpasninger tager alle partierne udgangspunkt i Danmarks Statistiks formueopgørelse, der bruger en meget bred definition af formue. Der vil derfor skulle betales formueskat af både værdien af boliger, sommerhus, biler, pensionsopsparing, penge i banken, investeringer i f.eks. aktier og obligationer og værdien af egen virksomhed. Har du gæld, f.eks. realkreditlån eller billån i banken, bliver denne trukket fra formuen. Partierne anvender dog ikke fuldstændigt samme definition af ”formue”. F.eks. har Socialdemokratiet foreslået at give et særligt fradrag for friværdi op til 10 mio. kr. i den primære bolig.
Skal jeg betale skat af min pensionsopsparing?
Ja. Alle tre partiers forslag indebærer, at pensionsopsparing beskattes: uanset om det er livrente, ATP, tjenestemandspension, opsparing i frie midler osv.
Præcis hvordan pensionsformuen skal indregnes, har ingen af partierne dog beskrevet detaljeret. Socialdemokratiet har i deres forslag skrevet, at pensionsformuer skal behandles lempeligere, men uden at præcisere hvordan. Socialdemokratiet baserer dog deres forslag på tal fra Skatteministeriet og Danmarks Statistik, hvor pensionsformuen opgøres med et nedslag på 40 procent, der skal afspejle den skat, der vil skulle betales, når pensionen udbetales. Det er vores tolkning, at Socialdemokratiet henviser til denne nedskalering.
SF og Enhedslisten har ikke præciseret, hvordan de vil behandle pensionsformuer, men da de også baserer sig på DST’s tal, antager vi, at de vil give samme nedslag.
Det skal bemærkes, at den berørte gruppe nok snarere vil blive beskattet med 50 procent af deres pensionsudbetalinger. Et nedslag på 40 procent vil i så fald føre til, at efter-skat værdien ”overbeskattes” med en femtedel (60 procent af pensionsformuen beskattes i stedet for 50 procent).
Hvis jeg sælger mine aktier, skal jeg betale skat af gevinsten. Hvordan tager forslagene højde for det?
Det korte svar: det gør de ikke.
Mens DST korrigerer deres formueopgørelse for udskudt skat på pension, tager de ikke højde for udskudt skat af f.eks. investeringer på aktiemarkedet eller i egen virksomhed. Eftersom den høje aktieavanceskat er på 42 pct., kan en meget stor del af danskernes aktieformue reelt være skat, der blot ikke er opkrævet endnu. Dermed overvurderer formueopgørelsen danskernes reelle efter-skat formue. Ingen af partierne har forholdt sig til, om formueskatten skal dobbeltbeskatte afkast eller hvordan de alternativt vil korrigere for dette forhold.
Jeg er iværksætter og har et anpartsselskab. Skal jeg betale skat af min virksomhed?
Ja.
Hvis du ejer et anparts- eller aktieselskab, vil værdien af virksomheden indgå i din formue som såkaldt ”unoterede aktier” – altså aktier, der ikke handles på børsen. Hvordan værdien af disse aktier skal opgøres har været et af de mest tekniske og kontroversielle spørgsmål i valgkampen. Samtidig er det et af de vigtigste spørgsmål vedrørende formueskatten, da unoterede aktier udgør en meget stor del af danskernes formue. For dem, der vil blive ramt af Socialdemokratiets formueskat, udgør unoterede aktier f.eks. over 70 pct. af nettoformuen.
I Danmarks Statistiks formueopgørelse indgår unoterede aktier til en estimeret markedsværdi. Her har DST set på forholdet mellem aktiekurser og regnskabsmæssige værdier for et udsnit af de børsnoterede selskaber, og brugt det forhold til at skønne markedsværdien for de selskaber, der ikke handles på børsen.
Efter flere dages debat om særligt betydningen for iværksættere, har Socialdemokratiet udtalt, at de kun ønsker at beskatte unoterede aktier svarende til virksomhedens egenkapital. Partiet har ikke forklaret hvordan beskatning af virksomheder ejet gennem f.eks. et holdingselskab skal håndteres.
Denne udmelding afstedkom en debat om den provenumæssige konsekvens af denne justering eller præcisering af det oprindelige forslag. En debat, som i nogen grad blev vanskeliggjort af, at det i første omgang var meget svært at få Danmarks Statistik til at kaste lys over, hvor stor forskel dette vil gøre på de formueopgørelser, der ligger til grund for Skatteministeriets (og andres) beregninger. DI og andre, var derfor henvist til at opsøge andre kilder til at belyse denne forskel. Siden er Danmarks Statistik blevet en mere åbne om spørgsmålet, og DI har på den baggrund udarbejdet denne analyse, som konkluderer, at alt fortsat peger på, at en formuebeskatning af unoterede aktier baseret på bogført værdi betyder, en formueskat vil indbringe et provenu, der er markant lavere, end det provenu, som Skatteministeriets beregninger viser.
Enhedslisten har afvist at give iværksættere det nedslag til egenkapital, som Socialdemokratiet nu har foreslået. De ønsker i stedet at en ”mildere” behandling af unoterede aktier bør ske mere håndholdt, f.eks. ved en lave en skattemæssig afgrænsning af iværksættere eller ved at iværksættere får mulighed for at afregne deres formueskat ved at overdrage dele af ejerskabet over deres virksomheder til staten (med mulighed for tilbagekøb senere). Alternativet – der generelt har støttet tanken om en formueskat – har tilsvarende støttet tanken om på én eller anden måde at friholde iværksættere. SF har i deres eget udspil indregnet et provenu svarende til beskatning af unoterede aktier til markedsværdi. Pia Olsen Dyhr har dog efterfølgende på TV2 News udtalt, at partiet kun vil beskatte ”privat formue”, der antageligvis ikke inkluderer værdien af virksomheder.
Det skal for god ordens skyld nævnes, at selv om en beskatning på baggrund af bogført værdi / egenkapital uden tvivl vil være bedre for iværksættere end beskatning på baggrund af markedsværdi (inklusive usikkerheden ved at forsøge at opgøre denne); så vil dette ikke i sig selv sikre at de (og deres investorer) friholdes for formueskat.
Jeg bruger virksomhedsskatteordningen (VSO), hvordan bliver jeg påvirket?
Indestående på virksomhedsskatteordningen indgår i formuen og vil derfor blive beskattet under alle tre partiers forslag. Præcis hvordan VSO’en indgår er dog ikke klart. Danmarks Statistik antager i formueopgørelsen, at der er betalt 20 pct. skat ved indbetaling på VSO’en og at der vil skulle betales yderligere 20 pct. i skat når pengene trækkes ud. Partierne har ikke fremlagt en plan for, om der skal gives afslag i formueskatten hvis du betaler mere end 40 pct. i skat.
Hvor meget tjener staten på en formueskat?
Det er ualmindelig svært at skønne over statens indtægter ved en formueskat – det såkaldte provenu. Socialdemokratiet regnede i første omgang med at deres forslag ville indbringe omkring 7 mia. kroner. De har dog efterfølgende præciseret, at med fradrag for friværdi, vil provenuet blive noget mindre; formentlig omkring 6,5 mia. kroner.
Dansk Industri har påpeget flere problemer med partiernes provenuskøn. F.eks. har denne analyse vist, at en lempeligere behandling af unoterede aktier af hensyn til f.eks. iværksættere og familieejede virksomheder vil gøre provenuet noget mindre. På samme vis vil statens indtægter falde betragteligt, hvis partierne tager højde for dobbeltbeskatning af afkast (se afsnittet ovenfor). Desuden tager Danmarks Statistiks nedslag i pensionsformuer som nævnt ikke højde for, at formuebeskattede danskere generelt har en højere skatteprocent og derfor vil få et større nedslag i pensionsformuen. Alle disse overvejelser trækker i retning af et mindre provenu.
Som den førnævnte DI analyse også berører, så er debatten om provenuvirkningen af at beskatte unoterede aktier ud fra bogført værdi, dog på sin vis i nogen grad irrelevant i det store billede. Det skyldes, at debatten udelukkende drejer sig om provenuet før adfærd. Såfremt en formueskat blev til virkelighed, ville Skatteministeriet nødvendigvis skulle udvikle en metode til at kvantificere de skønnede adfærdseffekter, hvilket – baseret på al tilgængelig viden – vil reducere det reelle provenu fra en formueskat yderligere (se notatet for yderligere drøftelse heraf). En pointe, som støttes af professor Peter Birch Sørensen, der i sin kronik i Politiken (9/3-2026) opsummerede det således: ”Resultatet betyder populært sagt, at finansministeren i første omgang skal være villig til at opkræve en formueskat på over 4 milliarder kroner, hvis han på langt sigt vil være sikker på at kunne råde over 1 milliard i nettoprovenu.”
Hvad betyder en formueskat for dansk økonomi?
Dansk Industri har været særdeles kritiske overfor forslagene om formueskat og har påpeget store effekter på dansk erhvervsliv med direkte konsekvenser for danskernes arbejde og indtægt.
En formueskat er i høj grad en skat på vækst og investeringer, som på lang sigt er det, der driver lønvækst og sikrer nye højværdijobs i Danmark. F.eks. har DI i denne analyse vist, at en formueskat vil ramme iværksættere, der har skabt jobs i hele landet. Særligt i SMV-segmentet har de formuebeskattede danskere skabt stor værdi. DI har i en anden analyse vist, at disse iværksættere er nogle af de mest værdiskabende selvstændige, og f.eks. har drevet over halvdelen af al eksport i nye virksomheder siden årtusindeskiftet.
Når formueskatten mindsker incitamentet til at investere, spare op, løbe risiko og gøre en ekstra indsats, har det også stor effekt på vores velstand på lang sigt. DI beregnede i første omgang, at formueskatten ville koste Danmark velstand for 16 mia. kroner om året. Se analysen her. Den analyse blev kritiseret fra bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Den kritik svarede vi grundigt på i et opfølgende notat, hvor vi også regnede velstandseffekten med udgangspunkt i den forskning, kritikerne selv pegede på, ligesom vi tog udgangspunkt i Finans- og Skatteministeriernes officielle modeller. Den analyse viste, at velstandstabet på 16 mia. kroner om noget var et underkantsskøn, og i flere modeller bliver adskillige gange større.
Effekten på samfundsøkonomien afhænger dog kraftigt af, hvordan formueskatten indrettes. Nogle fortalere for formueskatten har således peget på forskning, der viser et begrænset samfundsøkonomisk tab; men glemt at fortælle, at det skyldes, at den samme forskning forventer, at de berørte skatteydere kan omrokere deres formue i en sådan grad, at de stort set ikke berøres – og at statens indtægt derfor også bliver meget beskeden ift. det forudsatte.
Kort sagt: Hvis en formueskat skal give det ønskede provenu, så bliver de negative samfundsøkonomiske konsekvenser betydelige. Hvis formueskatten bliver let at undgå, så giver den stort set ikke noget provenu, og de negative samfundsøkonomiske konsekvenser bliver også mere begrænsede (om end de stadig vil være der).
