Kandidater

Som kandidat til folketingsvalget kan du trække på Dansk Industris omfattende erfaring, viden og netværk.

Som Danmarks største erhvervsorganisation, der repræsenterer mere end 20.000 virksomheder på tværs af brancher og størrelser, tilbyder DI en række muligheder, der kan styrke din indsigt i dansk erhvervsliv, virksomhedernes vilkår og deres betydning for vækst, beskæftigelse og samfundsudvikling – før, under og efter valget.

Vi stiller relevante analyser, tal og brancheinformation til rådighed, så du er klædt på med opdateret viden om dansk industri og erhvervslivets rammevilkår. Hvis du har særlige temaer, du ønsker belysning af f.eks. grøn omstilling, beskæftigelse eller ny teknologi, så hjælper vi på bedste vis.

Kom på virksomhedsbesøg

DI kan hjælpe med at matche dig med relevante virksomheder i hele landet. Et virksomhedsbesøg giver mulighed for dialog med både ledelse og medarbejdere samt indblik i daglig drift, produktion og aktuelle udfordringer. Virksomhedsbesøgene kan bidrage med konkrete erfaringer og eksempler, der kan kvalificere den politiske debat både lokalt og nationalt.

Se flere analyser