Folketingsvalg 2026

Martin Lidegaard: R vil dialogen med danske virksomheder

Få indblik i Martin Lidegaard og Radikale Venstres ambitioner for erhvervslivet og mulighederne for at invitere deres kandidater på virksomhedsbesøg.

Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre.

I en valgkamp fylder kandidaterne deres dage ud med aktiviteter, hvor de kan tale med vælgere. Men også hvor de kan kommunikere om deres politik. Hos virksomhederne kan de møde en masse ansatte, og de kan få input, oplevelser og billeder, som de kan dele på deres kanaler for at fortælle om deres politik.

Virksomhedsbesøg skaber relationer og mulighed for at få fortalt, hvad man kæmper med i hverdagen.

Vi har spurgt en række politikere, hvorfor de vil prioritere virksomhedsbesøg i en valgkamp. Hør hvad Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre svarer.

Vil Radikale Venstres folketingskandidater gerne på besøg hos danske virksomheder under valgkampen? 

Ja, det vil vi meget gerne. For Radikale Venstre er dialogen med danske virksomheder helt afgørende.  Det er virksomhederne som spiller en helt afgørende rolle i udviklingen af vores samfund. De skaber arbejdspladser, innovation og velstand – og dermed fundamentet for vores velfærd og den grønne omstilling. 

Hvordan bør danske virksomheder bidrage til Danmark? 

  • Danske virksomheder er afgørende for vores fremtid
    Virksomhederne er grundlaget for vores velstand, velfærd og for at vi kan give et grønnere samfund videre til næste generation. Vi politikere skal ikke kloge os på, hvordan danske virksomheder bedst fører deres forretning. Men i Radikale Venstre ser vi nogle område, hvor danske virksomheder er helt afgørende for vores samfund.

  • Danmark har brug for, at danske virksomheder udvikler ind i en grøn fremtid
    Vi har som samfund brug for – og skal aktivt støtte – at danske virksomheder udvikler sig vedvarende, så de står bedre i fremtiden. Det vil sige, at de udleder og forurener mindre. Forsker og udvikler sig mere. Og skaber endnu flere fantastiske grønne løsninger. Så de styrker dansk og Europæisk konkurrenceevne og gør Danmark til et foregangsland i den grønne omstilling.

  • Danmark har brug for at danske virksomheder fortsat tager ansvar for næste generation
    Virksomhederne spiller en stor rolle for at uddanne fremtidens arbejdsstyrke gennem bl.a. praktikpladser, traineeforløb, studiejobs og åbenhed for internationale studerende. Det hjælper selvfølgelig virksomhederne selv. Men det er også afgørende for resten af vores samfund.

Hvordan vil I gøre det muligt for dem at bidrage, som I ønsker det? 

  • Bedre rammevilkår for grøn omstilling og konkurrenceevne
    Vi vil give danske virksomheder adgang til billigere og grønnere energi i fremtiden. Det vil vi gøre ved at accelerere udbygningen af havvind og vedvarende energi, styrke elnettet og omlægge skatter og afgifter. Vi vil øge FoU-fradraget, forbedre vilkårene for iværksættere og fastholde konkurrencedygtige skatter på arbejde og investeringer. Vi kæmper imod formueskat og andre begrænsninger på dansk erhvervsliv. Vi kæmper imod toldsatser og kæmper for frihandel udover de helt afgrænsede områder, hvor den nationale sikkerhed kræver større statslig styring.

  • Øge adgangen til arbejdskraft fra Danmark og hele verden
    Vi vil sikre danske virksomheders vækstmuligheder i Danmark, ved at øge arbejdsudbuddet til den private sektor fremover. Bl.a. har vi et forslag, som kan støtte virksomhedernes evne til at fastholde endnu flere seniorer på arbejdsmarkedet, og vi vil tillade langt mere international arbejdskraft fra hele verden – på de ordentlige vilkår, som erhvervslivet selv har aftalt med arbejdstagerne.

  • Mere kvalificeret arbejdskraft, højere uddannelsesniveauet og øge produktivitet
    Mange har vænnet sig til at uddannelsesniveauet bare stiger og stiger – men de seneste ti år er det faktisk faldet for de helt unge, der forlader folkeskolen. Vi vil investere i børns trivsel og uddannelsesmuligheder fra folkeskole, til kandidatuddannelser. Vi vil vende udviklingen, så flere får en faglært eller videregående uddannelse. Vi vil afsætte flere midler til forskning på både universiteter og virksomheder. Så danske virksomheder også i fremtiden kan rekruttere flere ingeniører, it-specialister, faglærte osv. fra både Danmark og udlandet. 

Hvad skal virksomheder, der gerne vil have jer på besøg, helt lavpraktisk gøre for at få det til at ske?

Kontakt til Martin Lidegaard: Jesper de Linde, Tlf. 61 62 56 61

Kontakt til andre kandidater: 
  • Steffen Holm Helledie, Nordjyllands Storkreds, Tlf. 22 27 29 35
  • Carsten Bedsted, Hjørring-kredsen, Tlf. 21 21 22 05
  • Ruben Kidde, Københavns Omegns Storkreds, Tlf. 53 86 28 08
  • Kim Lei-Jensen, Fyns Storkreds, Tlf. 20 40 49 53
  • Thomas Rohden, Københavns Storkreds, Tlf. 71 90 30 43

RV kæmper for virksomhederne fremover får:

  • Gode og stabile rammevilkår, så virksomhederne kan udvikle sig og bidrage til en grønnere fremtid. Fx med massive investeringer i grønnere og billigere energi, lavere skat på arbejde, højere fradrag for virksomhedernes forskning og udvikling, regelforenkling og afbureaukratisering. Vi er imod de røde partiers forslag om formueskat.

  • Bedre adgang til arbejdskraft fra bl.a. international rekruttering og flere seniorer i beskæftigelse.

  • Flere højtuddannede til den private sektor. Uddannelsesniveauet skal løftes på alle niveauer, så danske virksomheder får adgang flere til højproduktive medarbejdere, som bl.a. it-specialister, ingeniører, faglærte og dem, erhvervslivet efterspørger.

  • Frie markeder og fri konkurrence – med målrettet støtte til grøn omstilling og de helt samfundskritiske erhverv

Læs svarene fra andre politikere

Virksomhedsbesøg skaber relationer og mulighed for at få fortalt, hvad man kæmper med i hverdagen. Se hvad andre politikere har svaret på DI's spørgsmål.

Troels Lund Poulsen Mona Juul Alex Vanopslagh Morten Messerschmidt

Guide til det gode virksomhedsbesøg

DI har udarbejdet 6 anbefalinger til det gode politiske besøg i din virksomhed. Bliv klogere på hvad du kan gøre før, under og efter for at skabe det mest værdifulde besøg.

Se guide

Relateret indhold