Bestemmelse af typer

Hvilken fugemasse?

Ved renovering er det af hensyn til valg af fremtidige materialer væsentligt at konstatere, hvilken fugemasse, der har været anvendt tidligere. Det kan være vanskeligt at identificere de enkelte fugemasser fuldstændigt uden laboratorieundersøgelser.

Ud fra projektmateriale, kvalitetsdokumentation eller byggemødereferat bør det fremgå, hvilket produkt, der er anvendt. Det anbefales dog altid at efterprøve, om den foreliggende dokumenteation er i overensstemmelse med praksis.

Såfremt identifikationen er usikker og fugen er væsentlig for bevarelse af konstruktionen i øvrigt, tilrådes henvendelse til kvalificeret laboratorium altid for korrekt identifikation af type.

Metode for feltidentifikation af fugemasse

Følgende generelle retningslinier kan med fordel anvendes ved identifikation af fugemasse i en given bygningskonstruktion.

Generelt

For prøvningen forudsættes fugen værende af en alder over 1 år eller mere, og på intet tidspunkt værende længerevarende vand- eller kemikaliebelastet.

Bestemmelse om fugen er elastisk, elastoplastisk, plastoelastisk eller plastisk

Med et stumt instrument, f.eks, et øljern indtrykkes overfladen forsigtigt, moderat og stikprøvevist midt i fugen. Fugens overflade observeres visuelt før og efter påvirkningens ophør.

Er overfladen vanskelig at trykke ind, er fugen hård, er der sandsynligvis IKKE tale om en plastisk fugemasse, med mindre fugemassen er af en alder, hvor materialet er fuldstændigt udtørret.

Punkteres overfladen og instrumentet påføres / forurenes af frisk fugemasse, er der sandsynligvis tale om en plastelastisk / plastisk fugemasse.
Er overfladen lang tid om at genskabe sin form, er der sandsynligvis tale om en plastoelastisk / elastoplastisk fugemasse.

Genskabes overfladen forholdsvis hurtigt, er der med al sandsynlighed tale om en elastisk fugemasse.

Nærmere bestemmelse af type

En repræsentativ prøve udskæres for bedømmelse. Flg. fremgangsmåde kan anbefales:

• visuel bedømmelse af overflade, hæfteflade og overflade med bagstop.
• prøven bedømmes for afsmitning (kridering), f.eks. med mørk klud.
• prøven bedømmes for karakteristisk lugt fra frisk skåren snitflade.
• dråber, røg og aske bedømmes ved påvirkning af prøven med flammer fra f.eks. en lighter.
• forstørrelse af prøvens overflade med lup for bedømmelse af overfladens brudmønster kan i gunstige tilfælde give oplysninger om type.
• OBS: Ved PCB-risiko bør der udtages en prøve, der sendes til test på et laboratorium.

Elastiske fugemassetyper

MS-polymertype (silanmodificeret polyethertype) 

Elastisk og gummilignende. Overflade krakelerer og kridering forekommer sædvanligvis ikke. Vil ved påvirkning med stumt instrument søge at gå tilbage til sin oprindelige form, når belastning ophører. Overfladen kan misfarves pga. tilsmudsning. Afgiver enkelte brændende dråber ved antændelse og efterfølgende grå aske. 

Silikonebaseret type 

Elastisk og gummilignende. Visse typer kan virke fedtede i overfladen, afhængig af alder. Klare typer fremstår ofte hvidlige eller med gullig, mælkehvid overflade. Vil ved påvirkning af stumt instrument søge at gå tilbage til sin oprindelige form, når belastning ophører. Overfladen kan misfarves pga. tilsmudsning, men fremstår sædvankigvis glat efter afrensning med våd klud. Brænder med en hvid flamme uden dråbedannelse ved flammepåvirkning. Virker selvslukkende når flamme fjernes. 

Polyurethanbaseret type 

Elastisk og gummilignende. Forekommer i flere hårdheder. Vil ved påvirkning med stumpt instrument søge at gå tilbage til sin oprindelige form, når belastning ophører. Enkelte typer kan danne krokodilleskindsagtig overflade med tendens til kridering. Ingen svovlduft fra friske snitflader. Afgiver sort røg ved afbrænding, enkelte brændende dråber og efterfølgende sort / grå aske, enkelte typer danner tråde ved flammepåvirkning. 

Polysulfidbaseret type 

verfladen smuldrer, tendens til kridering (hvidt støv på overfladen, som kan tørres af ). Kan danne Krokodilleskindsagtig overflade. Har tendens til at blive meget hård med årene. Friske snitflader har karakteristisk lugt som minder om svovl / let rådne æg. Ikke fuldstændig elastisk, går kun delvis / langsomt tilbage til oprindelig form, når belastning ophører. Afgiver kraftig svovllugt ved afbrænding, enkelte brændende dråber. Forefindes sædvanligvis udendørs pga. lugtgener.

Øvrige fugemassetyper

Acrylbaseret type (opløsningsmiddelholdig acryltype) 

Forekommer sædvanligvis med stærkt tilsmudset, slidstærk, sej og hård overflade, ikke elastisk. Udviser svind. Vil ved påvirkning af stumpt instrument IKKE søge at gå tilbage til sin oprindelige form, når belastning ophører. Ved svag varmepåvirkning kan overfladen flyde ud / sammen, da materialet er termoplastisk. Afgiver mange brændende dråber ved forbrænding. 

Acrylbaseret type (vanddispergeret acryltype) 

Forekommer sædvanligvis med stærkt tilsmudset sej overflade. Udviser svind. Vil ved påvirkning af stumt instrument IKKE søge at gå tilbage til sin oprindelige form, når belastning ophører. Har et karakteristisk næsten kvadratisk tværsnit med små let spredte luftlommer / ” pinholes ” ved gennemskæring. Nyere fuger har en karakteristisk ammoniakagtig lugt. Karakteristisk plastlugt ved afbrænding. Brænder langsomt med let gul flamme. 

Butylbaseret type 

Indsunken konkav overflade pga. svind. Plastisk, enkelte typer (gummibitumen ) termoplastiske. Går ikke tilbage til oprindelig form, (enkelte typer har svært ved at genskabe oprindelig form ), når belastning ophører. Kan være permanent klæbrig. Afgiver mange ikke brændende dråber ved antændelse. 

Oliebaseret type 

Overfladeskind, som kan være rynket, enkelte typer kan krakelere og kan have tendens til kridering. Kan enten være med blødt center eller hård helt igennem. Karakteristisk lugt af olie / linolie ved gennemskæring. Svag dråbedannelse ved forbrænding.