Ordforklaring

Vedhæftning til kontakt- og hæfteflader.

Middel til affedtning af f.eks glas, metal- plastoverflader, klinker og fliser.

Den afsmitning af fugemasse, der ses udenfor fugens hæfteflader efter færdig glitning.

Arbejdstid med fugemassen, før den danner skin.

Rundt polyethylen skumplast med lukkede celler, der bestemmer fugedybden, og fugens geometri, og sikrer, at fugemassen ikke hæfter på 3 sider.

Læs mere her.

Et lufttæt lag (indvendig klimaskærm) der forhindrer fugttransport i dampform i at trænger ind i en bygningskonstruktion.

Fugebredden skal til enhver tid dimensioneres således at fugen kan optage de bevægelser der forventes i fugen, dog min. 6 mm. og maks 40 mm.

En åbning i fugen, der sørger for ventilation, og udleder evt kondens fra trykudligningskammer.

Efter deformation søger materialet tilbage til sin oprindelige form.

Et færdigblandet materiale.

Syntetisk gummi på basis af ethenpropendienmonomer.

Fuge med tætning i ét trin og hvor trykfaldet sker over fugen.

• En (synlig) side af en mur-/vægåbning (vindues- eller dørfals) eller
• en fordybning i forsiden af en karm (og eventuelle lod- eller tværposter), som glas eller fyldninger monteres i eller vinduesramme/dørblad lukker ind i (karmfals) eller
• en fordybning i forsiden af en ramme (og eventuelle sprosser), som glas eller fyldninger monteres i (rammefals).

En simpel fuge under 6 mm., der ikke ydes garanti på.

Bevægelse mellem 2 bygningsdele, lodret og vandret.

Se afsnittet hvad er en fuge?

Udvidelse eller sammentrykning af fugens bredde.

Afstanden mellem hæftefladerne.

Rundt polyethylen skumplast med lukkede celler, der bestemmer fugedybden, og fugens geometri, og sikrer, at fugemassen ikke hæfter på 3 sider.

Måles på midten af fugen, på elastiske fuger det tyndeste sted.

Udføres med isolering eller fugeskum.

Betegnelse for de forskellige typer fugemasser der anvendes i byggeriet. 

Ekspanderende skum der anvendes til isolering af fuger i betonelementer.

Svigt i vedhæftningen mellem fugemateriale og hæfteflade.

Fugeslip, brud på fugen eller nedbrydning.

Rundt polyethylen skumplast med lukkede celler, der bestemmer fugedybden, og fugens geometri, og sikrer, at fugemassen ikke hæfter på 3 sider.

At glatte fugens overflade.

Spor – striber i fugen efter fugepind ved færdig glitning. Glittestriber træder mere tydelig frem ved mørke fuger, som antrazit og sort, samt tilbagetrukne fuger.

Den væske/glittemiddel, der anvendes til  glitning, dvs. udglatning af fugemassens overflade, så den fremstår jævn og glat.

Betegnelse for høj modul fugemasse i henhold til ISO 11600, klassificering, der anvendes til CE mærkning af fugemasse.

Fagudtryk, der anvendes for materiale der forhindrer fugemassen i tre-punkts vedhæftning, f.eks bagstop, slipmiddel, PE-tape,  nådde tape, sand.

Betegnelse for de dele af en fuges kontaktflader, hvor fugematerialet skal vedhæfte.

Den tid der går fra fugemassen er påført til den er gennemhærdet.

De omkransende dele af et dør- eller vindueselement (overkarm, sidekarme og bundkarm).

En facadefuge er en del af udvendige klimaskærm.

Fugemassens evne til at hænge sammen.

Forkomprimeret tætningsbånd, der efter montering ekspanderer og giver en effektiv tætning og en permanent diffusionsåben elastisk fuge.

Overflader på de bygningsdele, der er i kontakt med et fugemateriale og de bagved fugematerialet værende materialer, f.eks. fugemasse og bagstop.

Den forventede holdbarhed på fugen.

Se beskrivelse HM

Hindedannende fugemasse der aldrig gennemhærder.

Fugemasse med begrænsede elastiske egenskaber >12,5%.

En hæfteflade, der har en sugende eller afsmittende overflade. Disse hæfteflader bør oftest primes.

Forbedrer fugemassers vedhæftning til kontaktfladen, beskytter hæftefladen.

En - som regel - oplukkelig del af et dør- eller vindueselement, hvori der monteres glas eller fyldninger.

Udvendig fuge i to-trins fuge.

F.eks. en EPDM-profil fra bundstop.

Et middel der forhindrer fugen i at hæfte på den tredje flade, bundfladen.

Anvendes som hæftebrydende fugeunderlag, når der er for lidt plads til normalt fugeunderlag.

En mørtelfuge mellem mursten der ikke er fuget til forkant.

En skråstillet byggemateriale under bundkarmen på den udvendige side af et vindueselement, for at lede regnvand ud til afdrypning foran den underliggende mur/vægkonstruktion.

Fugemasse, der består af en base og en hærder.

Fugekonstruktion med tætning i to-trin, i to adskilte lag med trykudligning bag udvendig regnskærm og fuldstændig tæt indvendig fuge. 

Skråstillet/trekants fuge mellem glas og glasliste.

Fugemassen hæfter på tre falder. Det skal forhindres, og sikres ved montering af hæftebryder, f.eks bagstop, slip tape, sand.

Et hulrum bag fugeunderlaget/ fugematerialet i den udvendige fuge i en to-trinsfuge, som drænes og ventileres til det fri.

En rille på undersiden af en vandret liste, karm eller plade, der skal hindre, at vand kan løbe tilbage fra forkanten.

Adhæsion til hæfteflade.

En facadefuge med ventileret dræn.

Arbejdstid med fugemassen, før den danner skin.