Arbejdstidsregistrering, bæredygtighedsrapportering, indberetninger til Danmarks Statistik, uforståelige rapporteringsskemaer. Danske virksomheder kan blive ved med at remse op af krav og data, de skal indrapportere til det offentlige. Og der er mere på vej.

Hver uge presses virksomhederne i gennemsnit af tre nye krav, de skal leve op til. Det skal vi have et opgør med. Enklere lovgivning, færre dokumentationskrav og mere automatiseret indberetning.

Presser regelvanviddet din virksomhed?

Del din oplevelse


  • 25.000

    fuldtidsmedarbejdere

    Alene opgaven med at rapportere data til offentlige myndigheder kræver kolossale medarbejderressourcer.

  • 3

    nye krav om ugen

    Danske virksomheder blev i perioden 2017 til 2022 ramt af 850 nye regler og krav.

  • 23,5

    mia. kr.

    Indrapporteringer til det offentlige koster virksomhederne dyrt tabt værdiskabelse.

  • 1 ud af 3

    vækster ikke

    Hver tredje virksomhed oplever administrative byrder som en vækstbarriere det næste år.

  • 40 pct.

    må omprioritere

    Mange virksomheder er nødt til at omprioritere ressourcer eller udskyde projekter som følge af administrative byrder.

  • 63 pct.

    flere regler

    Gældende love og lovbekendtgørelser er steget med 63 procent siden 2003.

Flere nye regler og krav er på vej

Få overblik over de regler, der har og vil ramme danske virksomheder 2024-2026

  • 1. juli 2024: Krav om arbejdstidsregistrering træder i kraft ​
  • 1. juli 2024: Krav om digital bogføring ​
  • Andet halvår 2024: Krav om dokumentation af cyberrobusthed ​
  • Andet halvår 2024: Krav til cybersikkerhed af radioudstyr der er forbundet til internettet
  • 30. december 2024: Krav om dokumentation af skovrydningsfrie forsyningskæder (EUDR) ​
  • 1. januar 2025: Taksonomiforordningen rammer endnu flere virksomheder ​
  • 1. januar 2025: Krav om bæredygtighedsrapportering (CSRD) rammer endnu flere virksomheder ​
  • 1. januar 2025: Nye, strengere cybersikkerhedskrav (NIS2) ​
  • 1. marts 2025: Nye, strengere beredskabskrav (CER) ​
  • 17. januar 2025: Overvågning af finansielle virksomheder (DORA-forordningen) ​
  • 1. juli 2025: Udvidet producentansvar for emballage ​
  • 12. september 2025: Udvidet dataforordning vedrørende nye produkttyper ​
  • 1. januar 2026: Betalingspligt træder i kraft for EU’s ”klimatold” CBAM​
  • Forventet 1. juli 2026: Produkter skal kunne skilles ad og repareres (Right2Repair-direktivet) ​
  • Ultimo juni 2026: Nye oplysningsforpligtigelser om ligeløn ​
  • 2026: Krav om risikovurdering af produkters påvirkning (Due Diligence-direktivet) ​
  • 18. juli 2024: Ecodesign-forordningen ​
  1. Reduktionsmål

    Danmarks bør indføre et byrdereduktionsmål på 25 pct. Dette skal naturligvis ses i forlængelse af EU’s 25 pct. reduktionsmål.

  2. Forenkling og automatisering af indberetninger

    Gennemførelse af automatisering og digitalisering af indberetninger, der skal gøre det lettere at drive virksomhed. Det skal være en ambition, at virksomhederne i fremtiden skal indberette alt data én gang, ét sted. Derfor foreslår vi, at der afsættes 250 mio. kr. til projektet om automatisk erhvervsrapportering frem mod 2030 til den næste fase af projekter.

    Se også  DI's prioriterede forslag til finanslov for 2025.

  3. Reguleringsgennemtjek

    Alle ministerier skal lave en oprydningsøvelse med inspiration i Fødevareministeriets initiativ "Lug ud i lovgivningen".

  4. Styrke Erhvervslivets EU- og regelforums mandat og arbejde

    Give EU- og regelforum et klarere mandat til at forenkle og fjerne administrative byrder, samt højere politisk prioritering.

  5. Udvidet udfordringsret via Erhvervslivets EU- og regelforum

    Genindførsel af kommuner og private leverandørers mulighed for at ”udfordre” regler, der spænder ben for lokale erhvervsdrivende. Disse skal derefter behandles i regi af Erhvervslivets EU- og Regelforum. Den udvidede udfordringsret var senest indført i 2018-2021.

  6. Solnedgangsklausul

    Al national erhvervsrettet lovgivning, der blev vedtaget for mere end 10 år siden skal evalueres og fjernes, hvis formålet ikke længere er tidssvarende. Al ny erhvervsrettet lovgivning skal have en solnedgangsklausul på 5 år – herefter skal det genbesøges og overvejes om lovgivningen skal fjernes.

 

“Jeg bruger tre til fire timer om ugen på regler. Det betyder at jeg overvejer at lukke mit firma efter 25 år.” Erik Haas
Bornglas.dk
“I mindre virksomheder er det et alvorligt kapacitetsproblem at behandle alle disse regler og forordninger, der vælter ind over os. Det fjerner fokus og udhuler hele vores mission, nemlig at drive forretning og bidrage til vores samfund.” Steen Toft Borner
Titgemeyer Skandinavien A/S
“Det betyder, at man mister lysten til at drive en lille virksomhed, hvor man gerne vil bruge tiden på godt håndværk og god service.” Jens Pedersen
Hjørring Stilladsudlejning A/S
“Det betyder, at jeg ikke orker at drive min forretning videre og lukker, når den sidste kontrakt er færdig.” Erik G Hansen
Entreprenørfirma Erik G Hansen ApS.
“Kvaliteten af arbejdet bliver jo ikke bedre af, at der skal dokumenteres så meget.” Alexander Meldgaard
Murerfirmaet Meldgaard & Søn ApS
“Ved eksport til Asien og USA fortæller vi om Danmarks og EU's krav. Kundernes tilbagemelding og holdning er "Det gør I bare, men vi betaler ikke for det. Jeres produkter skal være billigere".” Frank Eisby
VETAPHONE A/S

Analyser

Sine Linderstrøm

Sine Linderstrøm

Fagchef

Kim Haggren

Kim Haggren

Vicedirektør

Kristina Westerberg Thomsen

Kristina Westerberg Thomsen

Konsulent

Mads Kampp Christiansen

Mads Kampp Christiansen

Konsulent

Camilla Weigel

Camilla Weigel

Konsulent