DI – Danmarks globale erhvervsorganisation

DI tænker og arbejder globalt – ligesom mange danske virksomheder. Vi hjælper og rådgiver om EU’s indre marked, handel på de globale markeder, etablering i udlandet og andre internationale aktiviteter. Vi er til stede og har kontorer og projekter rundt om i hele verden. Og vi arbejder aktivt med en række internationale dagsordener fra EU’s indre marked og handelspolitik til bæredygtighed og lokal arbejdsmarkedsudvikling

  • 0

    Kontorer globalt

    Med kontorer i 12 lande sidder DI klar til at hjælpe danske virksomheder lokalt på verdens største markeder

  • 0

    Internationale arrangementer

    DI afvikler mere end 200 internationale arrangementer og fremstødsaktivitter om året

  • 0

    Politiske dagsordener

    DI varetager dansk erhvervslivs interesser på tværs af mere end 150 internationale dagsordener

  • 0

    Udviklingsprojekter

    I samarbejde med erhvervsorganisationer i 19 udviklings- og lavindkomstlande driver DI mere end 60 udviklingsprojekter for at skabe bæredygtig vækst og ordentlige job.

  1. Det arbejder vi for

    Eksport og internationalt udsyn er en af Danmarks livsnerver. Danske virksomheders internationale aktiviteter sender milliarder af kroner hjem til Danmark – samtidig med, at de med deres engagement gør en positiv forskel i de lande, de operer i, ved at være med til at skabe job og fremgang.

    DI arbejder målrettet med danske virksomheders internationale interesser og med en række dagsordener, der er helt afgørende for de rammer, virksomheder operer i internationalt – blandt andet EU’s indre marked, handelspolitik, bæredygtighed og lokal arbejdsmarkedsudvikling.

     

    Virksomhedernes interesser i EU
    DI varetager danske virksomheders interesser på europæisk plan. Fra kontoret i Bruxelles arbejder DI hver eneste dag med en lang række sager og områder, der har stor betydning for dansk erhvervsliv. Fra det indre marked, klima og brexit til handelspolitik og skatteregler.

    Fri verdenshandel
    Danmarks succes bygger på de indtægter, som eksportvirksomhederne henter hjem på de europæiske og globale markeder. Men fri handel mellem verdens lande er ikke en selvfølge. DI arbejder stålsat for åbne markeder og for de bedst mulige frihandelsaftaler for danske virksomheder.

    En bæredygtig verden baseret på FN’s Verdensmål
    DI arbejder med bæredygtighed på tværs af dagsordener lige fra ansvarlig leverandørstyring til cirkulær økonomi – både fra Rådhuspladsen og fra vores globale kontorer. Vi arbejder bl.a. med CSR og ansvarlig virksomhedsadfærd, så virksomhederne kan skabe en bæredygtig fremtid og åbne døre til nye forretningsmuligheder.

    En moderne udviklingspolitik med bidrag fra privatsektoren
    Udviklingspolitisk handler ikke bare om bistand, men om at skabe grobund for nye investeringer, nye job, ny vækst. DI arbejder for, at danske virksomheder kan bidrage med investeringer og nye innovative løsninger, der understøtter verdensmålene. Og som led i danske og internationale udviklingsprogrammer arbejder DI med erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer i pt. 19 lande for at skabe bæredygtig vækst og gode job på fremtidens vækstmarkeder.

     

     

  2. Det kan vi hjælpe med

    DI er danske virksomheders internationale partner. Vi rådgiver om eksport, lovkrav og andre internationale aktiviteter og yder konkret hjælp ude på de globale markeder både før, under og efter, virksomhederne etablerer sig. Vi er med hele vejen.

    Vi er til stede med kontorer i ni lande – og hjælper med alt fra strategisk rådgivning til lovkrav, klagemuligheder, praktisk dokumenthåndtering og administration ifm. etablering. Vidste du for eksempel, at DI på en række markeder kan stå for ansættelsen af lokale medarbejdere?



    Lokal hjælp til global vækst
    DI hjælper danske virksomheder med deres internationalisering i hele verden – alt fra sparring og navigering til strategi og implementering. DI sidder klar til at hjælpe ”on the ground” fra ni kontorer verden over. Vi hjælper både de veletablerede virksomheder og dem, der overvejer at kaste sig ud på et helt nyt marked.

    Internationale forløb og erhvervsfremme
    DI hjælper danske virksomheder med at komme ud på nye markeder igennem fokuserede og intensive rådgivningsforløb med øje for nye markedstendenser og forretningspotentiale. Vi arrangerer også massevis af erhvervsfremstød i udlandet hvert eneste år, hvor danske virksomheder har mulighed for at vise sig frem.

    Rådgivning om eksportdokumenter, rejseregler mv.
    Få hjælp til at forstå de utallige krav og regler, som gælder, når varer skal sendes over grænser til lande inden for og uden for EU. DI fungerer også som handelskammer og hjælper med udstedelse af ATA carnet, oprindelsescertifikater, påtegning og legalisering. Vi vejleder dig også, når du skal sende medarbejdere ud i verden på opgaver i kortere eller længere tid.

    Internationalt samfundsansvar
    DI rådgiver om den lovgivning, de standarder og de retningslinjer om samfundsansvar, som din virksomhed bør kende, når den opererer internationalt.

    Handelsaftaler, Brexit og EU’s Genopretningspulje
    Hos DI kan du få vejledning om de handelsaftaler, der er relevante for din virksomhed. DI står også klar til at hjælpe, hvis din virksomhed blive ramt af handelsbarrierer. Vi vejleder også om, hvordan din virksomhed handler med EU og Storbritannien efter brexit - samt hvordan din virksomhed får del i EU´s genopretningsplan.

    Eksportkontrol
    DI kan vejlede din virksomhed, hvis du sælger produkter, teknologier eller tjenesteydelser, der kræver eksporttilladelse.

    Eksportkredit: Finaniering til internationele aktiviteter
    DI kan hjælpe din virksomhed med at skabe overblik over mulighederne for at få støtte og finansiering til internationale aktiviteter.

     

    Få styr på EU’s indre marked for varer og services
    EU’s indre marked er verdens største zone for fri samhandel. I langt de fleste tilfælde fungerer det indre marked efter hensigten, men det hænder stadig, at virksomheder støder på udfordringer. DI kan hjælpe din virksomhed med at få prøvet, om en handelsbarriere er lovlig, og hvordan man gør myndighederne opmærksom på bøvlede regler.

     

     

     

     

Lars Sandahl Sørensen, Adm. Direktør DI
Vores globale fokus handler både om at styrke den danske eksport - som er det Danmark lever af - og om at skabe gode job, bæredygtige løsninger og økonomiske muligheder for mennesker, virksomheder og lande rundt om i verden. Lars Sandahl Sørensen, Adm. Direktør DI

Brug DI globalt

Moskva, Rusland

Start sikkert op i Rusland fra DI's kontor i Moskva.

Læs mere
København, Danmark

En succes ude starter med en dialog hjemme. Kontakt DI's hovedkontor i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København på 3377 3377.

Se adresse
Bruxelles, Belgien

Få indblik i forretningsmulighederne i Europa og brug DI's kontor i Bruxelles, hvor vi varetager dansk erhvervslivs interesser på europæisk plan.

Læs mere
New York, USA

Som cleantechvirksomhed får du adgang til New York gennem DI's kontor Danish Cleantech Hub, der etablerer offentlig-private partnerskaber.

Læs mere
Washington D.C., USA

DI’s Washington D.C. kontor er til rådighed – både for virksomheder, der drømmer om markedsadgang, og for dem, der allerede eksporterer til USA.

Læs mere
Shanghai, Kina

Lad os hjælpe din virksomhed ud på det kinesiske marked fra DI's kontor i Kina.

Læs mere
Mexico City, Mexico

Få fodfæste på det mexicanske marked.

Læs mere
Mumbai, Indien

Indien er et af verdens største og hurtigst voksende markeder, der byder på store muligheder for danske virksomheder. Hør, hvordan vi kan hjælpe dig fra DI's kontor i Indien.

Læs mere
München, Tyskland

DI kontor i München rådgiver og assisterer danske virksomheds markedspositionering i Tyskland.

Læs mere
Sao Paulo, Brasilien

Hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed ud på det brasilianske marked.

Læs mere
Australien

Få fodfæstet på det australske marked.

Læs mere
Nairobi, Kenya

DI's kontor i Kenya klæder dig på med viden om de østafrikanske markeder og et stort netværk i regionen.

Læs mere

Få fodfæste på verdens vækstmarkeder

DI er til stede og hjælper danske virksomheder lokalt i store dele af verden. Klik på et kontor på kortet eller ring 3377 3377 og fortæl os dit behov.

Verdenskort
Jens Holst-Nielsen

Jens Holst-Nielsen

Underdirektør

Markedsudvikling og eksportfremstød

Marie Gad

Marie Gad

Underdirektør

Udviklingsprojekter, compliance og bæredygtighed

Jeppe Falck

Jeppe Falck

Seniorchefkonsulent

Etablering i udlandet

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

Global handel og finanseringsmuligheder