Et mere fleksibelt uddannelsessystem for unge med handicap kan betale sig både økonomisk og menneskeligt

Der er en samfundsmæssig gevinst på hele 12,7 mia. kr., hvis bare 10 pct. af studerende med psykisk handicap løftes et uddannelsestrin. Det viser en ny rapport, som Det Centrale Handicapråd har lavet i samarbejde med rådgivningsvirksomheden COWI. Rapporten er med til at sætte tal på et område, der sjældent sættes tal på, og har nu igangsat det politiske arbejde med at indføre større fleksibilitet og helhedsorienterede studieplaner for unge med handicap.

Unge med psykisk eller fysisk handicap i Danmark møder ofte udfordringer i hverdagen. Bl.a. når de skal tage en uddannelse eller være en del af arbejdsmarkedet. Faktisk viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2019, at hele 41,4 pct. af afgangselever med handicap i 9. klasse ikke opnår en karakter på mindst 02 i dansk og matematik. Tallet for afgangselever uden handicap er blot 10,8 pct. Det påvirker unge med handicap i skoletiden, men også efterfølgende, da de får sværere ved at komme i beskæftigelse. 

Problemstillingen gælder i særlig grad for unge med psykiske eller kognitive handicap som f.eks. ADHD eller autisme, der ofte er vanskelige at fastholde igennem uddannelsessystemet.

Dette optager Det Centrale Handicapråd (DCH) meget, og de hyrede derfor COWI ind til at beregne de samfundsøkonomiske gevinster ved, at personer med psykiske og kognitive handicap i højere grad får en uddannelse, som videre fører til øget beskæftigelse hos dem. Resultaterne kom frem i den anden af to nye rapporter fra juli 2021  – og som byggede videre på en tidligere analyse udarbejdet for DCH i 2014. Her fandt man ud af, at der vil være en samfundsøkonomisk gevinst på hele 12,7 mia. kr., hvis bare 10 pct. af studerende med psykisk og kognitivt handicap bliver løftet et uddannelsestrin.

Det har været spændende at medvirke til at få belyst et væsentlig og tilsyneladende voksende, men måske også overset problem. Især når løsningen samtidig potentielt kan være en del af svaret på tidens store udfordring; nemlig mangel på arbejdskraft,” fortæller Claus Correll Rebien, Vice President i  COWI.

Investeringen værd

I arbejdet med rapporten, blev COWI overrasket over, hvor stor en effekt et løft af uddannelsestrin kan have på beskæftigelsen, herunder især de økonomiske gevinster for både den enkelte og for samfundet. Der er dermed blevet sat tal på et område, der sjældent sættes tal på.

Vores rapport er med til at vise de beskæftigelsesmæssige og samfundsøkonomiske gevinster ved at investere i uddannelse til unge med handicap. Selvom det kræver en ekstra støtte at hjælpe personer med særlige udfordringer igennem uddannelsessystemet her og nu, er det investeringen værd i fremtiden – både for den enkelte og samfundet.

På baggrund af rapportens resultater inviterede Det Centrale Handicapråd til en offentlig høring på Christiansborg om vilkårene for studerende med handicap den 18. august i år. Her var der på tværs af partifarver, aktører og studerende bred enighed om, at det er investeringen værd at give studerende med handicap bedre muligheder for at gennemføre deres uddannelse, og det blev særligt bakket op af den gode businesscase, som rapporten præsenterede.

Casen kort fortalt

Det Centrale Handicapråd hyrede COWI ind til at estimere de samfundsøkonomiske gevinster ved, at unge med psykiske og kognitive handicap i højere grad opnår en kompetencegivende uddannelse, så de nemmere kommer i beskæftigelse efterfølgende. Rapporten er udarbejdet af Jes Erik Jessen, Morten Wismann Halkjær og Peter G. Madsen fra COWIs Samfund, Økonomi og Miljø afdeling, og dens resultater dannede grundlag for en offentlig høring i Folketinget, hvor vilkårene for studerende med handicap blev diskuteret. Billedkreditering: Getty Images.

Relateret indhold