Det nye Søndre Campus løser en række grønne udfordringer på elegante og nytænkende måder

Siden 2008 har EKJ Rådgivende Ingeniører været involveret i udviklingen af det gamle KUA på Amager til det Søndre Campus, vi kender i dag. Udover at skabe et uddannelse- og forskningsmiljø, som kan dygtiggøre de studerende, er udfordringer med klimasikring, grøn transport, logistik og funktion i byrummet også blevet løst. Det har resulteret i flere priser til projektet.

Foto: EKJ Rådgivende Ingeniører

Hvordan skaber man et byrum, der er med til at sikre Danmark mod begyndende og fremtidige klimaforandringer og samtidig binder et stort campusområde sammen med æstetiske og praktiske løsninger?

Gode og inspirerende fysiske rammer på kort sigt er en forudsætning for et godt læringsmiljø for de studerende og underviserne. Men vi er også nødt til at indtænke den indflydelse, som byggeriet har på klimaet på længere sigt.

Utraditionel og nytænkende tilgang
Det var de overvejelser, der var i spil, da det gamle KUA på Amager skulle omdannes til det Søndre Campus, vi kender i dag. EKJ Rådgivende Ingeniører har været med, siden transformationen begyndte i 2008. Først gennem projektet KUA2 og siden KUA3 på Karen Blixens plads, hvor der er ombygget og nybygget henholdsvis 38.000 og 45.000 kvadratmeter.

”Hele udformningen og løsningen af Karen Blixens plads har krævet en utraditionel og nytænkende tilgang, hvilket har været båret af kreative arkitekter, der er i stand til at se nye løsninger. Og til alt held har der også være en bygherre og investor, der har haft modet til at vælge de utraditionelle og innovative løsninger,” siger gruppeleder, Peter Droob, fra EKJ.

Grøn parkering til 2.000 cykler
Når man spørger ham ind til, hvad der overraskede EKJ mest i projektet, falder svaret hurtig på de nye grønne parkeringsmuligheder for de mange studerende og ansatte:

”Projektet indeholder mange interessante nytænkende påfund, men mest nyskabende er nok udførelsen af de store cykelbakker, som løser cykelparkeringen af 2000 cykler på en meget elegant måde. Udfordringen med cykelbakkerne var, at ingen havde lavet noget lignende før, og der var derfor under projekteringen stort fokus på at udvikle de rigtige løsninger og videreudvikle løsningerne i samarbejde med entreprenørerne i udførelsesfasen.”

Ikoniske betonkonstruktioner
EKJ’s konstruktionsingeniører har i samarbejde med CN3 beregnet og 3D-projekteret de ikoniske betonkonstruktioner til pladsens kupler. En konstruktionsopgave, der bygger på en skalkonstruktion som bærende konstruktion og med luft og rummelighed under kuplerne.

Normalt har en skalkonstruktion ikke huller, men i byggeriet på Karen Blixens Plads har disse kupler store åbninger, hvilket har været en ingeniørmæssig udfordring, der har krævet yderligere statiske analyser.

Indstillet til flere priser
Det er netop pga. konstruktioner som disse, at byrummet har vundet Klimaprisen 2020 og In Situ-prisen 2021 og er indstillet til flere – også internationale arkitekturpriser.

Søndre Campus er et godt eksempel på, hvordan privat rådgivning fra blandt andre EKJ Rådgivende Ingeniører har kunne kombinere en velfærdsopgave, som uddannelse, med bæredygtighed i byggeriet af universitetet.

Casen kort fortalt

Opgaven var at skabe et byrum i forbindelse med Søndre Campus, som tilgodeser og fremmer grøn transport, klimasikring og biodiversitet. Samtdigt med at det skal være nyskabende og funktionel. Rådgiverteamet består af EKJ rådgivende ingeniører (totalrådgiver), arkitekter fra COBE, CN3 og Vind-Vind. Betonarbejderne blev udført at NCC og anlægsarbejdet af M.J. Eriksson. Billedkreditering: EKJ Rådgivende Ingeniører.

Relateret indhold